"Hvidkilde" Erindringer

v. Thorvald Pedersen

- gengivet i uddrag -

"Hvidkilde" udstykket fra Stilling Østergård 1886. Matr. Stilling 8i m. fl. Århusvej 83.

I 1930 købte Emma og jeg hendes forældres ejendom "Hvidkilde" på Stilling mark. - (De havde købt ejendommen i 1922). - Navnet Hvidkilde er gammelt navn for den sydøstlige ager mod Hørning: Hvid-kild. Ved overtagelsen d. 15.5. 1930 var der en jysk hest, 4 køer og 2 grise. Ejendommen ligger i skellet mellem Stilling, Hørning og Bjertrup.

Ejendommen er sammenlagt af flere matrikler: Jorden mellem landevejen og Sommerbækken hører til Stilling. Svinestalden, som ligger nord for kostalden, og jorden over til jernbanen hører til Bjertrup. I alt er der 6 matrikelnumre. - Der skulle derfor betales ejendomsskat til både Blegind-Hørning og Skanderup-Stilling.

Ejendommen er udstykket fra Stilling Østergård, som dengang ejedes af Søren Nielsen. Han opførte på et hjørne af sin mark mellem landevejen og bækken en ejendom på 3 tdr. land. Ejendommen blev bygget på en lille bakke, hvor der var plads til en kostald. I forlængelse af kostalden, som blev bygget hen over Sommerbækken, byggede Søren Nielsen et stuehus med 2 stuer, soveværelse og køkken. Stuehuset lå en etage højere end stalden. Indgangen til bebeboelsen gik gennem en lille tærskelo, hvor der blev tærsket korn med en plejl.

Hvidkilde set fra landevejen. Foto: Birgit Nielsen.

Hvidkilde set fra havesiden. Foto: Birgit Nielsen.

De første år efter overtagelsen af ejendommen var der økonomisk krise i hele verden. Det gjaldt også for landbruget og dem, der var arbejdsløse. Mange hjemløse gik på landevejen og tiggede mad og husly. Det fik de også på Hvidkilde.

Ældre foto af "Hvidkilde". Udl. af Hørning Lokalarkiv.

I de år var det næsten umuligt at skaffe kontante penge. Jeg kørte kørte med mælk til mejeriet "Alhøj" i Stilling. Mælketuren begyndte ved vores ejendom, så jeg lå godt for at køre turen. Alligevel var der stor konkurrence for at få turen - også blandt dem der måske skulle køre 2 km længere for at starte på turen.

---

Før landevejen Århus-Skanderborg blev rettet ud omkring 1780, var der mange sving. Fra 20 km stenen nord for Skanderborg gik landevejen dengang 400 m længere mod syd omkring de to ejendomme, som ligger der endnu - derfra i en hulvej ned til Stilling sø - videre i en hulvej op til Gammel Stilling - først forbi Gl. Stilling kro - derfra videre nord om Stilling kirke.

Ved Hvidkilde var der en lille skov. Den blev kaldt "Tyvhullet" fordi fragtmænd og andre, der færdedes på denne vejstrækning undertiden stjal hø og havre på markerne og lod hestene æde inde i skoven.

Mejeriet Alhøj var et stort landmejeri. Da var mejeriet var størst, var der 280 leverandører og 22 mælkeruter. Mælkekuskene fik betaling for hver 100 pund mælk, der var leveret på den rute, de havde kørt hver måned. Den rute, jeg kørte, var fra 5 gårde og 3 mindre ejendomme i Gammel Stilling. Da det var ringest, fik jeg 21 øre pr. 100 pund. Når der om vinteren kun var 1500 pund mælk om dagen, blev det ikke meget mere end 3 kr. pr. dag. Det tog knap 3 timer at køre ruten.

Thorvald Pedersen henter mælk på Stilling Østergaard. Omkr. 1947.

På bagsmækken: Thomas Ole Hegelund, Birgit Pedersen og Niels Aage Sørensen.

Foto udl. af Birgit Nielsen.

I 1933 begyndte jeg at køre rundt på cykel og slagte grise på forskellige ejendomme. Prisen var 3 kr. pr. gris - senere blev det til mere, da jeg tog betaling efter vægt.

I 1934 fik alle landboere krisehjælp, for mit vedkommende 117 kr. til låns. Der skulle dog modregnes amtsskat. Mange landmænd gik fallit på grund af de lave priser på fødevarer, som ikke dækkede produktionsomkostningerne.

Et eksempel: brødrene Basse havde en ko, som de blev budt 10 kr. for. Det ville de ikke sælge den for. I stedet malede de 2 store skilte - et til at hænge på hver side af koen. På skiltene stod: Jeg bliver slagtet og hakket til bøfkød. Lørdag aften indbydes alle Stillings beboere til gratis bøfgilde på Stilling kro.

I 1939 blev der indlagt elektricitet på ejendommen. Der er bygget til ejendommen flere gange, ligesom der er tillagt jord flere gange.

---

Under besættelsen blev mange ting besværliggjort med f.eks. mørklægning og rationeringskort. Det var umuligt at skaffe cykeldæk, så jeg kørte på et trædæk, som var overtrukket med gammelt gummidæk på forhjulet og på baghjulet var der to celluldsdæk oven på hinanden. (Celluld er fremstillet af cellulosefibre fra træ). I de år kørte jeg med brødvognen for bageren.

En enkelt gang blev blev vores hus beskudt fra to sider - dels af sabotører og dels af tyske soldater, der bevogtede jernbanen. Der skete dog kun skader på huset.

Tyskerne holdt til i en udrangeret jernbanevogn ud for vores mark. Der var til stadighed 10 menige soldater og en underofficer. Mandskabet blev udskiftet med nogle måneders mellemrum.

I 1940-41-42 havde vi rigtig kolde isvintre. Det frøs helt ned til 27 grader, hvad der gav problemer med frosne roer, der skulle tøes op med brænde eller brunkulsbriketter. Inde i stuehuset kneb det også med varme. Hvis vi havde fået aftenkaffe (erstatning), og der var blevet lidt af det stående i kaffekanden, var det bundfrosset om morgensen.

På et tidspunkt fik jeg tilladelse til at købe sprængstof til brug ved optagning af bøgestød, som sad tilbage i jorden, når et træ var blevet fældet. Sammen med en nabo tog vi mange læs stød op til eget forbrug.

Så sent som natten før den 4. maj havde sabotørerne sprængt jernbanen i luften ved Sønderskov i Hørning. Før den 4. maj kl. 19.30 var der stor uvished om, hvornår og hvordan krigen ville slutte.

---

Emma og Thorvald Pedersen. Foto udl. af Birgit Nielsen.

---

I 1953 forpagtede vi 4 tdr. land jord, der tilhørte Stilling kirke. Jorden lå over for Hvidkilde syd for landevejen.

I 1959 kunne vi begynde at sælge avlsdyr til eksport. Den første kalvekvie, vi solgte, gik til Jugoslavien. Den kostede 1800 kr. For de 1800 kr. købte vi et sort-hvidt fjernsyn.

I årene derefter fik vi indrettet automatisk vandværk og WC. Senere fik vi centralvarme.

I 1960erne blev nordbaggerne afløst af en traktor og traktorredskaber.

I 1977 flyttede vi til Hørning.

Børn: Egon født 1927 og Jenny Birgit født 1935.

---

Thorvald Pedersen 1906 - 1996

Kilde: Thorvald Pedersens optegnelser.

---

Hvidkilde. 2010. Foto LK.

---oooOooo---

Hvis du ønsker at se Thorvald Pedersens beretning i sin helhed, findes den på Hørning Lokalarkiv:

Landevejen

Jernbanen

Levevilkår på landet.

En retssag om en uoverensstemmelse med en anden mælkekusk (Marius Clemmensen).

Besættelsestiden.

Teksten udl. af Villy Sørensen. Red. 9.11.2010. LK, Korr. LN.

Til Erindringer

Til forsiden