Stillings Historie
- som jeg husker den…
Et tilbageblik på perioden 1910 -1983
Astrid Hansen
Red. Lisbet Nielsen.
Søgning efter personnavne.
Senest red. 15. februar 2011.
Gl. Randersvej
Gormsvej
Hotelvej
Rønnevej
Begyndt at skrive den 18. januar 1983, da jeg tror, meget af Stillings historie vil gå i glemmebogen.
Alhøjvej.
Alhøjvej 4 Først tæt på mejeriet et lille rødt hus. Der boede Karen og Sejer Basse. De var fra Blegind og forældre til brdr. Basse. Efter dem, deres yngste datter Agnethe og hendes mand Martinus Ditlevsen. De havde før haft gård i Horndrup og blev begge 90 år.
Næst derefter et hus bygget af træ til ingeniørfirmaet Wright, Thomsen og Kjær, der lavede baneanlægget og brugt huset som kontor for et par ingeniører. *Senere bebos huset af ingeniør Larsen med dennes kone og sønnerne Gunnar og Orla. Efter mandens død bor Fru Larsen der i mange år.
Alhøjvej 9 Lidt længere ude *(i bagsiden af haven til Brolykke) bygger Finn Jensen (omtalt under Karolinehøj) hus.
Bakkevej.
Bakkevej 2 er ca. 1923 bygget af Matilde og Albert Nielsen (omtalt familie Harald, med tilnavnet Jæger - men absolut ikke i tiltale! *Skanderborgvej 28) Huset blev kaldt ”Sølund”, og det var ikke ironisk ment – for der var ingen forsorgscenter dengang. A. og M. havde boet mange steder i byen bl.a. i hotelgården. Albert var meget tunghør og råbte højt for at høre sig selv. Han fløjtede altid og gik med stiv hat (sort som slagterne og de engelske lorder). Han var ikke så lidt af en provokatør – altid deltager i politiske møder og strejker. Jeg husker fra 19. dec.1920, da 8 timers dagen blev indført - han, Albert gik hjem fra marken på teglværket, og Petrea Siim fortsatte i hans kartoffelrække! De havde 6 børn, der alle blev kaldt ... Albert. Stinne Albert, o.s.v. .. Ejner, Robert, Viggo, Otto, Ingeborg .... De bor alle på egnen. Ingeborg og hendes mand boede en tid i det lille hus bag karetmager Viby – og her fik de en lotterigevinst på ½ million. Det væltede hele deres tilværelse. De blev pludselig kendte mennesker, der skulle hilses på. Gunnar gav sig til at køre taxa, og hele herligheden varede kun nogle år. De havde også en lille pige, der døde. Matilde og Albert boede resten af deres liv i det hvide hus. Sidst boede Otto der sammen med sin mor. Han blev lastvognmand – og efter 1945 gifter han sig med Hansine fra Fyn. De kører også taxa en tid. Hansine er en slider og starter en mælkerute og butik – som omtalt på Lynghøjvej. Nu beboes Sølund af murermesterJørn Kristensen, en stor og bred mand, *("Myren") - de bygger en del om og til.
Bakkevej 4 er som alle huse på Bakkevej bygget på kolonihavegrunde, der stødte op til dem på Gramvej. Der var ingen rigtig vej der i mange år, kun et par hjulspor i en græsmark.
Nr. 4 er et rødt hus, trukket lidt tilbage fra vejen, og her bor Mette og Rasmus Nielsen. De er gamle og har haft en gård i Adslev. Der var han mælkekusk til Alhøj Mejeri, med de flotteste sorte køreheste. Efter den tid handler han lidt og tager på kvægtorvet i Århus. Nu slår kræfterne kun til til en spadseretur og komsammen med naboer og tirsdagsklubben i Rytterparkens præstebolig. De er gemytlige mennesker og altid klar med en hilsen. *(Glad' Ras).
Bakkevej 6 er det hvide hus lige på hjørnet. Det er også et spekulationshus og et af dem, der tit er i handel. Nu bor Svend Aage Lauersen der. Han er ugift og har boet ene i mange år, og før ham boede hans forældre bager Lauersen og Mine der også en årrække.
Bakkevej 8 er ”Lykkebo” bygget til Edith Frandsen og Kaj Lykke ved deres giftermål i 1926. De bor der i mange år, til Ediths far dør, og de flytter ind, og Edith overtager centralen. Lykkebo bliver solgt til landpost Egon Sørensen (søn af danselærer Sørensen, Skanderborg) og Karen Kvist, som efter mandens død endnu bor der. Hun er meget aktiv inden for pensionistklubben og har i mange år lotterikollektion efter sin far. De har 3 piger: Grete blev gift med Nis, som er sønderjyde, Gurli gift med Rasmus og Lilli, gift med Knud Kejser, Nimtofte.
Bakkevej 10 er bygget som arbejderbolig til Maria og Viggo Bech Pedersen. Viggo arbejder på teglværket. Først har de den lille ejendom på Vitved bakken – der nu er ”Uglereden”, så flytter de til Kasernen nogle år, *senere krogården (?) og nu i mere end 40 år bor de på Bakkevej. Efter Viggos død bor Maria alene, indtil Rytterparken er færdig, så flytter hun dertil. Huset bliver købt af en læge på Skanderborg sygehus. Smith og Aunsberg er navnene, men hvem er hvem? Maria og Viggo Bech har flere børn: Signe, Gunnar, Karen Marie, Anne Grethe, Eva, Svend, Birgit og Yrsa. Eva er gift med Frede Fisker (fra Gislev, Fyn), Anne Grethe er gift med Svend Jensen - begge par bor her i byen.
Bakkevej 12 er bygget som arbejderbolig til Solvej og Gunnar Jensen. De havde mange børn bl.a. 2 hold tvillinger: tvillingerne *Karla og Eva, så Kurt og endnu et hold tvillingen: *Hans og Gerda, og Aage (?). Gunnar Jensen dør ung, ca. 35 år, og Solvej flytter til Odder. 2 af børnene er som voksne flyttet tilbage til Stilling.
Nu ejes huset af K.E. Madsen. Hun er hjemmehjælper. De har 2 børn.
Bakkevej 12A er skilt fra ovenstående parcel og bebygget med et moderne hus til Anna Lise og Knud Erik Sørensen, (omtalt Gl. Randersvej)bror til tømrer G.B. Sørensen. Efter 4 år solgt til togfører Hornbæk.
Bakkevej 14 er bygget af murermesterPeder Andersen, der bor der selv en kort tid med sin kone Henny. De sælger til Marie og Johannes Rasmussen, Vitved Hede. Han er en af Bauerslund-slægten (?) og Marie er datter af Marius Johansen, Vitved. Hun bor der stadig alene på 18. år.
Her går der skel mellem Stilling og Gram. Der var ingen gennemkørsel til Skovvej, som slet ikke var der – men en lille vej fra Gramvejen føres over det, der nu er Gormsvej og omkring hjørnet ned til Bakkevej.
Bakkevej 16 bygget i 1959 af mekaniker Aage Hansen, (søn af Astrid og HPH) og hans kone Margit Rosenberg Rohde, fra Hørning , - der efter 5 år, ved H.P.H.s død - skifter med Århusvej 66 (dengang Esso), og Astrid flytter ind 27/12 64.
Bakkevej 1 er bygget af murermester Karl Bøtkjær, som sælger til vejmand Karl Pedersen og Anna, som bor der ca. 40 år. Karl dør, og efter 12 år som enke flytter hun, der nu er gammel og ikke rask til Rytterparken. Hun dør i okt. -83. De har 4 børn: Verner, Erik, Karen og Else.
Bakkevej 3 har murermester J.E. Rasmussen bygget til salg. Det er et lidt moderne hus med store ruder i begge gavle, der vender øst-vest. Huset er bygget i 1950, og en kort tid bor murer Hugo Rasmussen med hustru Stinne og børnene Leo og Ulla der. Det bliver overtaget af et par gamle mennesker, der vist ikke rigtig følte sig hjemme i byen. De gik lidt stive og forknytte omkring.
Efter dem blev huset solgt til murermester Jensen fra Århus, der bor der 4-5 år og flytter så tilbage til Århus. Hans yngste søn Per Finn Jensen nedsætter sig som murermester der. Han er gift med Ruth fra Storring. Hun er på Tandlægehøjskolen i Århus. De har to drenge: Martin og Thomas. Nu bor de på Baldersvej. De næste, der overtager nr. 3, er maskinmester Blaaberg. De har to små børn. Hun er damefrisør.
Bakkevej 5. *Ehlers Schultz´s er bygget som salgshus. Schultz *har tidligere boet på Hotelvej og har haft lastvognsforretning og flere steder arbejdet på lager i Århus. Han er død for 15 år siden. Olivia bor der endnu og er fyldt 80 år. Hun slider med den store have. *Børn Verner, Annalise, Birgit og Rudolf.
Bakkevej 5A er udskilt fra Schultz´s grund, og på den bygger repræsentant Larsen et gulstenshus. De har snart boet der i 20 år. De har en søn: John.
Oven for dette er et frit stykke jord, hvor Carlo Sørensen har have. Det er planen, at en vej skal gå over til de 23 boliger, der er påtænkt der. De er – før omtalt – udstykket af fru Udsen. Carlo har byttet med en grund bag ved sit eget hus. Det bliver spændende at se, hvordan kvarteret så vil tage sig ud. Her trænger til fornyelse
.
Bakkevej 7 *eksistere ikke - "hullet" er brugt til vejen til det nye kvarter, Søparken.
Bakkevej 9 er et rødt hus, der ligger lidt tilbage fra vejen, og i det har boet mange forskellige i kort tid. *En familie Laursen (Inger? – som var i banken) boede her i 80erne.
Bakkevej 11 og 11 A. Ud til vejen er et gult hus bygget af Carlo Sørensen, der er snedker. Hustru: Kirsten og døtrene: Lis, Dorti og Anni. I nr. 11 harPeder Andersen og Henny og senere hans bror Verner og Jonna boet. Nu på 20. år bor Kamilla Harboe, der er 87 år med sin søn Christian, der er 65, der. De er fra Thy.
Bakkevej 11A. CarloSørensendeler grunden op og bygger hus og værksted på det bageste stykke. Han har på grund af astma været en tid i Grønland.
Nu kommer vi til skellet til Gram, og Carlo Sørensen laver en lille vej hen til sit hus. Den vej er der diskussion om, da den er lagt på Karl Larsens jord. Han udstykker grunde ovenfor, som så reguleres efter vejen.
Bakkevej 13 bygger bagersvend Preben Lauersen med sin kone Margit og 2 drenge. De bor der kun kort tid og køber bagerforretning på Djursland.
Huset sælges til Anne Marie og Knud Andersen. De har 2 børn: Lars og Linda. Da de har boet der et par år, dør Knud, 32-35 år, og Anne Marie bliver uddannet som omsorgskonsulent. Det er en helt nystartet stilling, som består af besøg og vejledning af ældre, arrangere specialistbesøg, udflugter, hobbies m.m. Det går fint, for hun er et venligt og reelt menneske. Lars går landbrugsvejen, og Linda er i udveksling i USA.
Bakkevej 15 er bygget til Ane og Karl Andersen af deres sønner, der er murer og tømrer. De er før omtalt fra Hotelvej. Her i nr. 15 nyder de nu deres otium med besøg af deres børn – og bl.a. fejres deres guldbryllup, men kræfterne bliver mindre. Ane dør okt. 1983.
”Nørrelund” er langt tilbage ejet af P. Nielsen (omtalt på Århusvej), der solgte gården til sin niece og hendes mand, Herluf Hansen, der bor der nu.
Bøghsvej.
Bøghsvej 1 er bygget af *hvidt gasbeton af banearbejder KnudSchmidt *og Berit. Børn: Lise, Lone, Inge og Ulla.
Bøghsvej 2A er bygget af murer Karl Bøtkjær. *Sidst i 40'erne bebos huset af Verner og Grethe Nielsen og deres børn Ove, Inga, Nina og Hans Jørgen. De flytter senere på Århusvej 37.
Bøghsvej 2 overforer bygget som landarbejderbolig og beboet af Mary og Niels Rasmussen. Han er vejmand og i sognerådet i mange år, og Mary er opkræver for Stilling Vandværk – også i mange år. De har holdt guldbryllup. Niels er ikke mere så rask. Han er fra Gram, og hans forældre er Ane og Rasmus Rasmussen, der i mange år arbejdede på teglværket. Niels og Mary har fire børn: Anna, der bor i Stilling, Tove bor i Århus, Ove, der bliver kørt ned *af en avisbil, da han er 14 år, og dør, og Vagn, der har vinduespudser-forretning og bor på Baldersvej.
*Bøghsvej 6 er af samme type som før nævnte (i gule sten) og beboes først af Ejner Sørensen gift med Marie Lysdahl fra Gram. De har to piger: *Yrsa og Gerda og sønnen Helge, der var sømand og omkom ved Norge. Forældrene bliver skilt, og Ejner flytter *til et lille hus påÅrhusvejog endelig til Skanderborg. Det gør Marie også mange år senere og til sidst i Rytterparken. Datteren Gerda og hendes mand overtager huset.
* Peter Juul Johansen - se Søvejen
Bøghsvej 8 er et bindingsværkshus, og her bor smedemesterSvend Petersen – kaldet Svenne. Han fløjter, synger og er i godt humør. Han er gift med Maren, der har en lille damefrisørsalon. Huset er et af de ældste i Stilling – *tidligere beboet af Svennes far Per.
Da jeg var barn, var det det eneste hus, der lå på bakken – og der var heller ikke nogen Stadionvej eller Bøghsvej. Bakken gik op til haverne til Centralen og bane-Anders' have.
Maren og Svenne hæger om huset og bygger en vinkel på – og ryster, når det er tordenvejr og nytårsaften – for deres stråtag. Svenne har bygget et værksted ved Søvejen og er interesseret i gamle biler. De har en HGF, som han ofte kører med brudepar i.
Bøghsvej 5 er et rødt hus bygges af Jens Karl Jensen og Ruth. Han arbejder ved brøndboreren, og hun hjælper til mange steder – især på pensionatet. De har to børn: Jytte og Tage.
Bøghsvej 10 er et såkaldt funkis hus bygget med fladt tag, – nu lidt om- og tilbygget af smedemester Knud Petersen (bror til Svenne). Knud er gift med Elvira fra Fyn. De har smedien ved ”Pax” på Hovedvejen. De har en datter, Lisbeth, der er gift med vognmand Leif Hansen. De bor nu i Pax og har to drenge.
Bøghsvej 12 er et gult hus bygget helt oppe på Granhøjen af Asta og Ove Bøgh. De har før boet i nr. 8 og har et bogbinderi i Århus. De er ivrige folkedansere. De er nu begge døde, og sønnen Jørgen bor stadig i huset. Han er ugift. Den yngste søn Henning, omtaltved Gl. Randersvej. Sønnen Mogens blev gift med en laplænder, og de var begge i laplændernes smukke nationaldragt, da de blev viet i Stilling Kirke. Der var endnu en søn: Knud Erik.
Gl. Kirkevej.
På det, der nu hedder Gl. Kirkevej, og altså modsat præsteboligen er tre huse, der hører til de ældste i Stilling.
Det første hus *(længst mod syd)ejes af Solveig og Carlo Mikkelsen, der er altmuligmand. De har sønnen Johnny.
I det næste hus, der er et familiehus, boede Kjesten Nielsen med sine tre voksne sønner: Marinus og Ingvard og Søren. De to sidste er omtalt fra Århusvej. Kjesten gjorde rent i skolen, og vi syntes, hun var ældgammel. Hun har nok ikke været mere end 60 år. Hun dør, og Marinus, der gift med Dagny – datter af Baltzer fra Mesing – bliver boende i huset. Han er savskærer og kan lave alting – og som ældre, da han beskærer et æbletræ, falder han ned og dør. De har 4 børn: Svend er omtalt på Århusvej, Helga rejser til Sverige og bliver gift, Elly bor hjemme med sine to børn: Jonna og Benny, og så Arvid, der også rejser til Sverige.
Der er et godt sammenhold i familien, og det støtter dem, da Helgas dreng Tommy, som er vokset op som bror til Benny, i sindsforvirring skyder sin jævnaldrende nabodreng Ole Bindzus, som dør, 15 år gl. Tommy kommer på statshospitalet i Århus.
I det tredje hus bor familien Bindzus. Den første, jeg husker, er Frederik. Han er tysk født og kom aldrig til at tale rigtigt dansk. Han var gift 2 gange – først med Elisabet, som døde, og sidst med Marie, som var syerske. Der var 6 børn: Anna blev gift med Axel Jochumsen, Frederik? bor Bodil Mølle, Birgitte rejste til København, Dora ligeså, Tine gift med Jens Svejdal, før omtalt på Hotelvej, og Oluf blev boende hjemme sammen med sin far – og senere gift med Inge, der erfra Odder-egnen. Oluf og Inge havde børnene Mona, gift med Kaj Sørensen (post) og bor i Venge, Hanne, der blev gift med slagter Peter Jespersen, Ole, der blev skudt – og yngste søn Poul Erik.
Der var egentlig et til megetlille hus, men det faldt sammen, og tomten lå som karrusel- og legeplads i mange år.
Nu har Lone og Torben Gram bygget et moderne hus der og har forretning med hegn og stakitter. Ved omlægning af Kirkevejen slettes udkørselen fra Gl. Kirkevej til Hovedvejen, og der laves en stor vendeplads og parkering og gennemgang. Bag Torben og Lones hus står såMilepælen.
Gl. Randersvej.
Og nu er vi ved den gamle Randersvej, går til højre og begynder helt oppe på bakken ved Mesing skel og Martinus Møllers hvide gård, der vist nu er gartneri. *Gl. Randersvej er derfor beskrevet fra nord til syd – og derfor faldende husnumre.
Gl. Randersvej 32. Vi vender igen mod syd og, et hundrede meter derfra går en lille vej til venstre, og her bor Ejler og Bertha Jakobsen. *De har 4 børn, Inga, Inger Lise, Grete og Jan.
Gl. Randersvej 30. Igen efter hundrede meter boede Karl Jensen i en kampestensgård. Den var meget smuk, når solen ramte stenene i frostvejr. Han var sognerådsformand i mange år og et venligt menneske. Han var gift to gange – først med Karen, som dør, og så Sine.
Gl. Randersvej 28. Så kommer vi til Astrid og Erik Nørgaard, *(søn af Aage og Irma Nørgaard) og det er hendes hjem, de bor i. Efter forældrenes død, drev Astrid selv ejendommen, og det var et godt stykke arbejde, men også Erik er en slider, og de har det fint. Huset er gulkalket og altid i orden.
Bortset fra Martinus Møllers gård er alle huse og gårde på højre hånd, da Mesing skoven går helt op til vejen. Det er et dejligt sted.
Gl. Randersvej 26. Næste stop er ved Mie og Henning Bøgh. De bor i en rød gård, som de en tid drev sammen med en lastvognsforretning. Nu er den solgt, og Henning arbejder ude.
Langt tilbage i tiden boede Helene og Johan Nielsen med deres to børn: Heinrik og Kirstine der. Johan havde været herskabskusk, og det blev siddende i ham – han havde skam pli – desuden kærlighed til heste. Han havde altid nogle, der ville hoppe og sparke, så vi børn kaldte dem altid ”Mester Grå” efter Hjemmets tegneserie.
Stedet blev kaldt ”Spang-Hede”. Ved skoleudflugter stillede landboerne deres køretøj til rådighed, og der var mange vogne, men mange var bange for at køre med Johan og de vilde heste. Turen gik gerne til Skanderborg dyrehave, hvor vi kunne få sodavand og ”godt humør” i træpavilionen, som nu er revet ned.
Gl. Randersvej 24. Nå, det var et lille sidepring, og vi fortsætter lige over Mesingvej, og det er et farligt kryds. På hjørnet bor Jørgen Møller, og ejendommen er gammel, men velholdt.
Her har før boet Svend og Ane Christensen, P. Bak og Edel og Søren Jørgen Nielsen.
- 40 m frem, og der er til højre den skønneste udsigt ned og ind i skoven. Se det en efterårsdag! Desværre er der plantet små graner nu, og så er det syn forbi inden længe.
Gl. Randersvej 27. Vi kommer nu til ”Bækhuset”. Det er før omtalt. Her bor nu Hans Madsen med familie. Han har en tid været ringer og graver ved Stilling kirke. *Der er 4 børn: Finn,Kurt, Kjeld, Doris. Efter dette sted går en hulvej ned i skoven, men den er vist groet helt til.
Gl. Randersvej 25. Næste ejendom ligger lidt tilbage fra vejen og bag en stor have. Her boede en rigtig gammel bedstemor: Marie og Laurs Peder Pedersen med deres 4 børn. Nu bor Valborg, den yngste og hendes mand Frode Jensen der. Valborg tog traditonen op, idet hun passede hus og sin far efter moderens død for ca. 40 år siden. Laurs Peder blev 90 år, inden han døde for få år siden, og så først giftede Valborg sig med sin Frode, som hun havde været forlovet med i omtrent 30 år først. Laurs Peders havde fire børn,* Rasmus Pedersen, Rønnevej som er den ældste, *desuden datteren Grethe, der flytter til Hørning, omtalte Valborg, og den yngste er malermester Jens E. Pedersen, der har forretning her i byen.
Gl. Randersvej 23. Omtrent fremme ved bakken bor Jenny og Aage Christensen. De er forældre til Niels Erik på Mesingvejen og til Paul, der bor på Grønlund i Gram. De har også en datter: Signe og endnu én søn: Villy. Jenny og Aage er arbejdsomme og gemytlige mennesker, til trods for at de er plaget af sygdom. Der er fra dette sted en vid udsigt. Kastor Jensen har også boet her.
Gl. Randersvej 16. Et kampestenshus. Omtrent i svinget går en lille markvej til venstre. Der boede Karoline og Frederik Nielsen og før dem: Frederiks far. Begge havde arbejdet på teglværket. Karoline og Frederik havde to sønner. Den ene døde som voksen dagen efter sin mor. De to havde i mange år drevet ejendommen efter Frederiks død. Den anden søn er Viggo (omtalt v. Th. Nielsen, Bredkjær). Han driver nu begge ejendomme.
Et hus. Ved nedkørslen lå engang et lille hus og nogle store træer. Huset blev kaldt ”Skallehuset”, og manden ”Skalle-Mathias” – uvist af hvilken grund.
Gl. Randersvej 21. Nu drejer vejen skarpt til højre, og her er udsigt over Illerup Ådal. Vejen er temmelig stejl. Ved foden af bakken ligger Aage Johannesens lille gård. Den er bygget i flere etaper op ad vejen. Aage Johannesens forældre Ane og Hans boede der før i mange år. Alle er slidere, og der er altid en masse fjerkræ og kreaturer omkring huset. Aage er gift med en datter af Mikael Christiansen, Soelhave, et lille sted, der ligger længere inde i ”Borgmesterskoven”. Her er skønt en sommerdag.
Gl. Randersvej 7. Ved indkørslen til Borgmesterskoven lå på venstre hånd et lille rødt hus. Her boede Anton, som var stokdøv, med sin kone og datter Hedevig. Anton har også arbejdet på teglværket.Dette hus er nu revet ned, og et nyt bygget af *Søren Mogensen,og siden har *Agnes og Georg Sørensen boet der. Nu bor deres yngste søn Knud Erik i det med sin familie. *Der er yderligere 2 sønner: Gunnar (B.) - tømrer i Stillingog Villy, som bor i Hørning.
*Gl. Randersvej 9. Hed ”Soelhave” og er første ejendom på venstre hånd inde i ”Borgmesterskoven”. Her boede bl.a. Mikael Christensen og kone. Der var 5 børn: Karen, Agnethe, Ella, Svend og Ove.
Gl. Randersvej 10. Lidt længere syd på et bindingsværkshus i én længe. Her boede Jens Karl Nielsen. Der var flere børn. En af dem er Børge Nielsen, Thyrasvej. Den ældste: Niels bor i Vrold. Brødrene var gift med to søstre. Børges kone Gudrun er død. Jens Karls hus er helt bygget om i gule sten. * Telefonmontør Loft har også boet her.
*Gl. Randersvej 5. Her boede Anine og Rasmus Larsen.
En gård. Lige inden vi kommer til tunnellen under motorvejen ligger på højre hånd en rød lille gård. Her har boet en karetmager og en mælkekusk, der hed Senius. Han var en lille sød, beskeden mand, hvis ansigt let kunne lægges i bekymrede folder.
Og her er bunden nået på Gl. Randersvej. Den blev brugt til kreaturdrift i rigtig gamle dage.
Et hus. Vi går nu tilbage til Mesingvejs udmunding i Randersvej. Her var i mange år i en lille korsvej, hvor Mesingvejen fortsatte tværs over Randersvej til Gl. Stilling. Lidt inde af vejen til højre lå et lille rødt hus. Indkørslen til vejen og det første lille stykke vej bliver sløjfet ved motorvejsgennemførelsen, men her boede tilbage i tiden: Johannes Danielsen, Georg Poulsen, Enevold Larsen med familien og Jens og Margrethe Mogensen og deres børn: Anna Grethe, Elly og Ejnar. De er før omtalt (fra Randersvej). Jens, der er med i så meget foreningsarbejde, nedlægger bruget og moderniserer huset. Her bor endnu Margrethe, som nu skal helt ind om viadukten i Gl. Stilling for at køre til byen. Efter nogle år alene bliver hun dræbt ved en trafikulykke. * Vejen kaldtes i mange år: "Jens Mogensens Vej".
Gormsvej.
Gormsvej 2 er et lille rødt hus bygget af tømrer Petersen fra Gram og Johanne. De nyder deres alderdom, og han elsker sin gamle Ford. Efter et hårdt liv lever han ikke så længe der, så han dør, og Johanne bliver boende alene 3 år og kommer så på Solgården. *Siden solgt til John og Karen Rasmussen med datteren Katja. Karen stammer fra Jeksen.
Gormsvej 4 er i 1959 bygget af Jonna og Verner Andersen. Han er som før omtalt tømrer og søn af førnævnte Karl Andersen. Der er fem børn i huset: Alice, Palle, Lone, John og Joan, som fordobler familien.
Gormsvej 1 er vistnok bygget af Lizzi og Erik Jæger, søn af Jens Jæger, Cementstøberiet. *Børn: Frank, Ivan, Jonna og Helle.
Der var ingen vej – kun et hjulspor langs skellet, der gik her og var starten på det, der blev til Gormsvej.
Det var et meget lille hus, der senere bliver solgt til Kirstine Nielsen, datter af Johan Nielsen fra Spanghede. Hun bor der alene, men bliver syg og flytter til et hvilehjem i Hundslund og senere til Solgården. Efter hende bliver det købt af Hilda og Chr. Jokumsen fra Vitved Hede. De er ældre og bygger en halvdel mere til huset og får et godt hus. De bor der i flere år. Så dør Christian, og nu bor Hilda der alene. De havde 2 børn. En søn var vognmand i Vitved: Svend, og gift med en af Bauardslund familien. Svend omkom ved en traktorulykke. Datteren Gerda bor i Blomsterkvarteret. Hun er gift med mekaniker Chr. Dahl, bror til førnævnte O.Z. Dahl.
Gormsvej 3 er bygget i 1959 af mejerist Erling Foged og centraldame Kirsten. De bor der 4-5 år og sælger så til Drejer Munk, der kom fra Århus. Han er ellers bornholmer og indretter trædrejeri i kælderen. Fru Munk dør efter ca. 10 år, og drejeriet er næsten ophørt. Munk er 80 år. De har kun én søn, der er natvægter i Århus.
Hotelvej.
Hotelvej 1. Fra Randersvej drejes til højre ad Hotelvej. Vejen gik oprindelig langs med ledvogterhuset og stationsmesterens haver langs banelinien og til den gamle station – og i mesters have bor nu Knud Graff med kone og søn. Knud er søn af ældste søn Anders fra møllen og Kristine, smed Kresten Jensens datter. *De havde også en datter Lily - bosat i Odder. Anders og Kristine byggede huset efter at have boet nogle år i Skanderborg. Anders var tømrer og måtte slå et slag for at få sin Kristine. De er nu begge døde.
Hotelvej 3. Næste grund er brugsforeningen Alhøj, som er bygget, hvor den gamle stationsbygning lå med pakhus og rangerspor. Brugsen er nu forretning uden åbne vinduer i facaden, og hvad der en mørk vinterdag kunne se indbydende ud, med megen lys i blanke ruder, er nu et kedeligt syn, men det er en rar butik at komme i, og personalet bliver heldigvis ikke udskiftet ret tit. Uddeler er Egon Nielsen, Damtoften. Formand: stationsbetjent Egon Jensen, Stationsvej.
Efter Brugsen deler vejen sig i et Y, og venstre side hedder Stationsvej – men gå tilbage til Hotelvejs højre side.
Hotelvej 2. I første hus boede R.P. Thomsen. Han var gammel ungkarl og blev kaldt ”Ras-Peter Sne'ker Kaal”. Han var der i mange år, og huset bliver i en årrække lejet ud, en tid til chauffør Poul Rasmussen og Karla, men så købt af Margrethe og Jens Jensen fra Jeksen. Nu bor deres datter der. Hun var i sin servitrice på Skanderborg Jernbanestation. Hun har en søn: Allan.
Hotelvej 2A. Efter dette hus går en lille gyde ned til Århusvej, og der er den gamle smedebolig, hvor Kresten Jensen boede, men da C.O. Carlsen flytter sin smedie til ”Pax” og holder fast svend, bliver den fremtidig smedesvendebolig, og Karl Madsen bor der med sin Metha i mere end 20 år. De har tre børn – Einar, Ragnhild og Viola, som får en kiosk i Hørning. Huset står tomt en tid, men bliver købt af Ebba Hald, som får det meget godt i stand. Hun er nu hjemmehjælper, men har været husbestyrerinde på kroen og hos slagter Harry Andersen. Hun er meget dygtig og skulle til at nyde livet, men dør efter 3-4 år der.. De nye beboere kendes ikke. Ebba Hald var gift Svend Pedersen, *(Røde Svend,) søn af Peter O. og Anna Pedersen, Stadionvej, men blev skilt efter 10-12 år. De havde 3 børn: John, Jytte, Birgit
Hotelvej 4. Her har vi så en af de gamle brugser. Brugsen er jo flyttet flere gange. Denne her blev købt af P. Borum Petersen, der er fra Stjær, men havde værksted i Århus, som nu flytter hertil. De laver møbler, specielt skriveborde. Der er 10-12 mand i arbejde. Han bor der i ca. 20 år og sælger til glasfirmaet Alu-therm (?), som med deres store vogne spærrer en del af vejen.
*Johanne ogBorum Pedersen har 3 børn; Henning, Karen og Poul.
Hotelvej 6. Hold stadig til højre, og her er et rødt hus med en stor veranda, som senere fjernes sammen med trappen. Det er nu helt moderniseret med vinduer og indgangsparti. Her boede engang Elisabeth Petersen, som jeg dårligt husker, huset har også været lejet ud til Johanne og Otto Petersen. Han var på teglværket. Hun gik meget ud og hjalp til ved fester og lignende, og hun kunne gå bag disken i alle byens butikker. *Her mangler vist "den pæne Smed", som hed Sørensen - De havde en datter Betty, hvis søn Torben Friis senere blev ansat i Provinsbanken/Den danske Bank.
Ellen og Blach Pedersen bor også i huset længe. Han *er bror til Meier Pedersen og arbejdede ved Borum Petersen.
Hotelvej 8-10. Efter dette hus - med lidt plads imellem - er så et dobbelthus. Den første, jeg husker, er Kirstine Enevoldsen. Hun havde afhændet sin gård i Gl. Stilling til sin søn Viggo. Han er handelsmand, og det går ikke så godt, så Kirstine laver en lille pålægs- og osteforretning i kælderetagen og henter svigerdatteren og et par tvillinger hjem.
I kælderen har senere været en hatte- og broderiforretning v. Frk. Kirstine Andersen. Hun byggede hus på Århusvej, (20) i det der nu er ANVI. Frk. Andersen gifter sig med Jens Brødsted, som er gartner, og laver en lille butik ved gavlen af huset. De har to piger,*Helga og Anna og da de er voksne, flytter forældrene til Laurbjerg. Begge er døde nu.
I næste halvdel af huset bor træskomagerR.P. Jørgensen med sin kone Anna. Han er også musiker. Hun var rund og venlig. Han kaldte hende altid Tulle og var umådelig glad for hende. De havde to drenge: Henry og Villy, der begge blev musikere med stor uddannelse – det havde "Fatter" ikke. Ras-Peter havde værksted og en lille butik med sko i kælderen. Han spillede med i dilettant og var en meget rørende P. Søv'ren I ”Livet på Hegnsgaard” og klokker Link i ”Nej”. R.P. spillede også til alle baller på kroen og meget i oplandet. De havde en sort krøllet hund så stor som en kalv, den hed Laus. Engang Anna var klædt ud til karneval, fulgte Laus hende salen rundt, så hun var genkendt! Det gav megen morskab.
Efter dem kom Edgar og Anne Jensen. Hun er søster til Aage og L.P. Nørgaard. Et par tvilling-døtre holder dobbelt-bryllup. Den yngste pige Marianne bliver gift med tømrer Gunnar Pedersen *(søn af Ane og Peder O.P. , Stadionvej).
Hotelvej 12. Det næste hus er den tids højhus med 3 etager. Jeg ved ikke, hvem der byggede det, men ihvert fald boede malerA. Mathiesen der, inden han købte nr. 1 på Randersvej.
Efter ham kom Inger og Arthur Thøgersen. De laver butik og skrædderværksted i nederste etage. De har et par svende og bor der 10-12 år, så bygger de hus på Århusvej 24 *(Nuværende Danske Bank).
DamefrisørHelga Christensen havde også salon her, inden hun også flytter til Århusvej (4).
Desuden boede der bl.a. m. andre smed A. Rohde og hustru. De kom fra Sorring og havde to døtre gift her byen. Den ene: Gyda med slagter Harry Andersen og Oda med murer Knud Rasmussen, søn af J. Eskild R. En søn: Albert bor nu på Thyrasvej.
Næstformand Sørensen og Jensine boede også i midterst etage i mange år. Også Edith og Vagn Bekker Petersen har boet her.*(Flytter senere på Århusvej).
Hotelvej 14-16. Atter et sammenbygget hus til to familier, og her bor søstrene Marie og Klara Guldmann (de var næsten altid ens klædt) med deres mænd: barber N.K. Petersen og snedkerEuli Øulisen. Barberens bor i første afd. og har salon i stuen. Klara hjælper til der. De har ingen børn, og øverste etage er lejet ud til mange forskellige i tidens løb bl.a. Ellen og Søren Rosenberg, fru Hæstrup og Gustav Ehrenreich. Klara og "Per'sen" var et par muntre mennesker, havde stor omgangskreds og var med til dilettant, og Per'sen passede tæppet, - før omtalte Thøgersen var sufflør, så hele gaden var med. Som genbo til kro-trappen kendte de alle, og når der var valg, var der en fast skare til kaffe og vindueskik. Petersen eksperimenterede med en evighedsmaskine og spillede skak. Han var også den første – om ikke den eneste – der fik en sofacykel, og Klara sagde: ”Pas nu på Per'sen!” så det blev efterhånden til øge/kæle-navnet ”Pas-på-Per'sen”.
Søsteren Marie og Snedker Euli og 2 børn (Carlo og Karen) havde i deres del af huset en butik. De byggede værksted til gårdsiden og lavede fine mahognimøbler. En overgang havde de 3 svende, og sønnen Carlo overtog og fortsatte virksomheden til sin død. I de ældre Øulisens tid boede bedsteforældrene Gullmann i øverste etage - efter dem de andre bedsteforældre Øulisen og sidst Carlo og hans kone (Jo)hanne - så der har altid været flere generationer i dette hus. *Carlo og Hanne har 2 piger, Alice og Tove - og sønnen Poul.
Hotelvej 16-18. Det næste hus lige over for kroen er også et tofamiliehus. Her husker jeg først et par gamle mennesker, der hed Jensine og Jens Mikkelsen. Derefter træskomagerJens Christensen og hustru Kristine og datter Frida. Jens havde værksted i kælderen med nedgang fra køkkenet, og Kristine ville gerne følge med i samtalen, når der var kunder, så hun satte en lille klods i lemmen. Der var også dengang mange arbejdsløse, som fordrev en halv times tid der, med lidt snak – og mænd snakker også!
En tømrer Villi Hæstrup bor også i huset, han har værksted i den gamle station. - Og også Jens Svejdal, senere gift med Tine Bindzus.
I anden halvdel af huset boede Marie og Julius Justesen ogoverportør Villumsen, (portør ved Stilling station), der skriver sange på sin nattevagt. Han bliver forflyttet, og næste lejer er Hans Nielsen, Elgaards Pakhus, så en gammel kone: Line Poulsen fra Vindskovgaard i Stjær og efter hende Olivia og Ehlert Schultz. De var lidt i familie med Line.
Schultz flytter senere til Bakkevej...
Efter dem kom Ane og Karl Andersen til at bo der. Han var murerarbejdsmand, og hun gik i roerne og hjalp til på kroen og i andre hjem. Der var mange børn *(Peder, Hans & Grethe, Else, Verner, Karen og, Birthe), der på nær én er bosat i oplandet. Ane og Karl har bygget et nyt hus på Bakkevej 15 og har fået tid til at nyde deres alderdom.
Hotelvej 19. Så er gaden slut, men på den anden side af kroens parkeringsplads ligger der et gult hus. Det hed ”Mølvang”, og jeg ved ikke rigtigt, om det skal høre med til Århusvej eller Hotelvej. Det sidste må være det rigtigste. Det er bygget af murermesterKnud Andersen, som med sin kone Gundine selv bor der (forældre til bl.a. Ernst murer) Han har bygget mange huse i Stilling og opland, boet i de fleste og igen solgt dem.
Senere boede også Christiane og Per Jørgensen. De er morforældre til borgmester Ejner Jakobsen i Fruering.
Huset blev ved deres død solgt, og der bliver lavet gartnerbutik der, ved en mand, der hedder Johs. Teglgaard. Butikkenbliver nedlagt, og huset bliver igen indrettet til privat bolig – og nu i ca. 25 år beboet af Kaj Jensen, der arbejder ved Firma Silhorko på Århusvej.
1.sal: I tidens løb har bl.a. Oluf Graff og Sv. Aa. Bachstein boet der, ogendelig *Gudrun og Anders Rosenberg, han omkom ved en arbejdsulykke ved Østjysk Elforsyning. Gudrun og Anders har sønnerne Finn og Torben.
Kroen. Tilbage til Hotel Stilling Kro, som det nu hedder. Før har det også været Afholdshotel og Landbohjem. Der er også nogle værelser til leje.
Hotellet var samlingssted for hele byen. Der holdt vi juletræ og gik til danseskole v. H. Hansen, Jeksen og Sørensen, Skanderborg og Søren Jørgensen, Stilling, en bror til R.P.J. Der var også koncerter, foredrag, dilettant, gymnastik og sang. Bryllup – også sølv- og guld- blev holdt der. Alle var med. Byen var ikke større, end alle kendte alle og til dels var afhængige af hinanden. Dels var der megen familieskab med lange tråde. Det sås især ved begravelser. *I de senere år var der også omrejsende biograf: SANA Bio. Ca. hver måned kunne man for omkring 50 øre se Zorros Hemmeligheder og andre "klassiske" stykker.
Der har været mange ejere. I mange år var det Kathrine og Valdemar Jensen. De var meget dygtige, og hendes søster Olga var længe hos dem. Hun var en flot pige, med et flot hår sat op i den tids mode med store valker. Da Valdemar blev ældre, sælger de til fru Sofie Dam. Hun har fire børn. Datteren Gitte er omtalt, og en søn Svend er mekaniker *(først ved Søren Nielsen, Stilling Autoværksted, Skanderborgvej - senere hos H.P. Hansen, Stilling ny Autoværksted på Aarhusvej) og to yngre skolebørn. Fru Dam bliver i 6-8 år og sælger til A. Jakobsen, der er ugift og derfor har skiftende husbestyrerinder, bl.a. Ebba Hald, *(omtalt tidligere) som er sin plads voksen. Hun bli'r gift med Svend Pedersen, Stadionvej. Jakobsen får en ny husbestyrerinde, og hende gifter han sig med. Der kommer flere ejere – bl.a. Nick Lauersen, der *ca. 1964-65 renoverer kroen og den får igen en god tid. Der er også bevilling til spiritussalg, men det stammer vist helt fra Valdemar Jensens sidste år, for man sagde: ”Snapse-Valde”, og det må være lige efter bevillingen blev givet. Lidt erindringsforskydning her!
Men så bliver ”Kroen”, som den nu hedder, solgt til arkitekt Sv. E. Therkelsen. Han driver den med forpagtere – og den før så velholdte kro forfalder både inde og ude. En kro og en by er bedst tjent med et ejerpar, som bor der!
Det var slut med Hotelvej. Til højre er vi så på Stationsvej, som er de gamle rangerspor og banelinie. Her er der på venstre side bygget 4-5 huse af et konsortium. Alle huse har haft skiftende ejere.
Lynghøjvej (Randersvej).Ulige nr.
Randersvej hed ingenting – men var blot en grusvej med skærver, så i regnperioder blev der store huller, men så kom Jakob vejmand forbi og reparerede.
Der var gamle og store træer langs vejen og græsgrøfterne – men der var ingen gadelys før 1934-36.
I min barndom i 1915 var der kun ganske få biler. Det var i hvert fald en oplevelse, når dr. Bruun kom forbi i sin trehjulede bil med styrestang i stedet for rat.
Lynghøjvej - førhen Randersvej. Navneforandring da motorvejen blev åbnet d. 29.9.1977.
Lynghøjvej 1 er et meget gammelt hus bygget i bindingsværk – et af byens ældste. I mange år beboet af Anna og J. Jensen. Skomager. Der var 5 børn.
Anna Jensen var i mange år medhjælp i mejeriet i udsalget, og det var en barsk tur, når alle mælkekuskene skulle ekspederes næsten samtidig – så var det med at holde hovedet koldt.
Huset blev senere solgt til malermesterA. Mathiesen. Han lavede værksted i vestsiden af bygningen og byggede en såkaldt funkisblok... ved gavlsiden til vejen. Det blev til en lille tapetforretning, som fruen Alma stod for. De har en søn, Børge og *en datter Margit.
Efter nogle år blev forretningen solgt til en nevø: malermester Bech.
* De har 2 børn: Erik og Jonna, som bliver gift med Holger Mæhlisens søn Anders.
Senere blev forretningen solgt til Hansine Nielsen. (se Bakkevej 2)
Hun åbnede et mælkeudsalg (Mejeriet Nonnebjerg). Hun havde også en mælketur i byen.
Hansine sælger, og der bliver et blomsterudsalg, som snart går ned.
Dernæst antik?, radio og tv butik, som heller ikke går så godt.
Den lukker, og nu bliver der linoleumsforretning.
Endelig bliver nr. 1 solgt til en privat, som nedbryder tilbygningen. Huset bliver sat fint i stand og er en pryd for hjørnegrunden 1978-80.
Lynghøjvej 3 blev opført og i mange år beboet af Else Marie Bak. Hendes fortid kendes ikke, men hun blev meget gammel og solgte til Karl Frandsen, der laver barberforretning i kælderen og driver den en snes år, men opgives p.gr.a. sygdom. Hustruen Karen og en søn Peter bor stadig sammen med barberen i huset.
Lynghøjvej 5 er en længere historie. Først var den en lav, lang gul murstensbygning, som var købmandsbutik og privat beboelse – bagved en lige så lang bagbygning med lagerrum og foderstofforretning.
En overgang var den Gram-Stilling Brugs, hvis uddeler hed Petersen. Hans kone Mathilde.
Brugsen blev opløst og der blev igen købmandsbutik med skiftende ejere blandt dem Holm Andersen med hustru Magdalone og mange børn. H.A. ombygger i 1918-20 til en treetages bygning, og det er på den tid byens flotteste butik.
H.A. dør pludselig ret ung, og forretningen bliver handlet med flere gange bl.a. til ungkarl M. Eriksen, senere til Møller Andersen og så til Salholt Bertelsen, der med kone og flere børn bor der i mange år. Fru Bertelsen og en voksen søn dør. Bertelsen får sukkersyge og sælger forretningen til sin yngste søn Carl med hustruen Marie og datteren Kirsten, som bor der i flere år. Bertelsen senior flytter til et lille privat hvilehjem i Vitved og gifter sig senere med ejeren af dette: Ellen Olsen, som er Vitvedborger. Familien Carl Bertelsen flytter til en omtrent ombygget forretning, startet af Bent Neergaard – derom senere.
Her er kommet en ny vej: Alhøjvej. *(se side 29).
Så kom vi til jernbanespor og led, som ved dobbeltsporets indførelse i 1922 bliver flyttet til den anden side af mejeriet.
Lynghøjvej 11: Andelsmejeriet Alhøj opført 1887. Medstifter: bl.a. Niels Siim, Lynghøj teglværk. Mejeriet ombygges flere gange. Der er nu bygget bestyrerbolig med skiftende bestyrere.
En af dem var Viggo Nielsen, som var meget populær – sammen med udsalgets bestyrer, fru Marie Johansen, kaldt Gartner Marie p.g.a. sit giftermål med gartner Johansen. De to, Marie Johansen og Viggo Nielsen indbød byens borgere til en fest på hotellet i lighed med mejeriets andelshavere, som havde haft deres fest.
En senere bestyrer, Anton Hansen, og hustru og børn bor der i mange år. Der var 3 piger og 1 søn. De 2 af pigerne døde i 14-års alderen. Sønnen Villi
(gift med Karen Lerche, Gram) overtager pladsen som bestyrer efter sin far, som bygger hus på Århusvej. Også det overtages senere af Villy og Karen.
Mejeriet nedlægges, og bygningerne står tomme et par år, og der oprettes nu en symaskinefabrik v. Moss Sillesen.
Den store skorsten står endnu og var den 8. august 1980 hvileplads for en af vore få storke fra kl. 20.30 til tidlig næste morgen.
Det var en flot silhuet, som mange nød synet af.
”Bassegården”: Ved dobbeltsporets anlæggelse i 1920-1922 blev et hus revet ned, og en markvej til Stilling Vestergaard bliver flyttet. Gården ejedes af P. Jensen og blev senere solgt til cementstøberietBrødrene Niels & Steenberg Basse. Gården bliver nu i folkemunde døbt Bassegården, et navn den har svært ved at komme af med.
Den blev senere solgt til Hans Palmelund og Betty. Også Henning Borums svigerforældre har boet der. * Først i 40erne boede Kirstine og Richard Rasmussen (også omtalt under Lynghøjvej 26) på gården. Deres søn, Erling, flyttede som voksen til Sverige, hvor han bosatte sig nær Stockholm.
Familien Bollmann med sønnerne Kaj og Henry boede på gården omkr. 1952-54.
SkraldemandGregers Randrup havde gården i nogle år *og solgte den omkring 1965-68 til Eigil og Hanne Madsen. De boede der omkring 8-10 år. Eigil og Hanne og deres 4 børn flyttede siden til Yding, de er begge døde i en forholdsvis ung alder.
Gården blev nu overtaget af Lisbeth og Laurids Iversen (Ejendomsmægler). Faml. Iversen foretog en stor renovering og ombygning, inden gården igen blev solgt. *Gården har også i en periode været beboet af "damen med hundene" - præcis hvornår (men omkring 1975-80) huskes ikke.
Et hus: Det hus, som blev helt fjernet, var bygget af banearbejder Mikkel Rasmussen og hustru Mette. Hun drev i mange år ”Fransk Vaskeri og Strygning”. De havde flere børn. Kun et af dem blev i Stilling.
Det var Herluf, som først blev karl på Lynghøj teglværk og senere chauffør på sten-bilerne. Han var gift med Elna, der var fra Galten, og byggede som en af de første hus på Stadionvej – et sted, der havde hans interesse: Helt op i årene stod han ved rækværket ved fodboldbanen og sparkede med. Det kunne altid ses, hvor Herluf have stået. Som ældre var han også chauffør på Brugsens varevogn, og få har som ham kendt Stilling og opland.
Mette og Mikkel byggede hus på Århusvej 10.
Lynghøjvej 13: Det næste hus blev ikke revet helt ned, men blev ombygget og anvendt som bolig for banearbejdere. Det var oprindelig bygget af Karoline og Anders Nielsen. De var ældre folk og havde før ejet gården Karolinehøj (opr. fæstegård under Rathlousdal, Odder). Den ligger nord for byen, et sted hvor alle stillingensere med glæde nyder udsigten over deres hjemby.
Karoline og Anders Nielsen bygger hus på Århusvej 12 og er igen nabo til Mette og Mikkel Rasmussen.
Banehuset, som det nu bliver kaldt, beboedes i mange år af Marie og Julius Justesen, banearbejder. Justesen var med på den troljevogn, hvor 1 blev dræbt og 3 kvæstet, da den i en snestorm kørte ind i et tog, der var kørt fast i sneen 1948. Julius blev pensioneret, og de købte hus på Østervej (Valdemarsgade), hvor han plejede sin have. Der var mange børn. Den ældste søn blev under krigen dræbt ud for Amerika. Han var hovmester. *Der er også en datter Alma og yngste søn er ansat på Elværket Østjylland, Odder.
Derefter kom baneformand Carl Nielsen og Alma til at bo i Banehuset, også han var havemand som Justesen. De kom fra Sjælland og var muntre mennesker. Han var en god fortæller.
Siden kom for en kort periode Hans Pedersen og efter ham Grethe og AlsingBech.
Lynghøjvej 15: (Omega) blev bygget af folketingsmand, lærer i Jeksen, deraf navnet: Nielsen-Jeksen til forskel fra de mange Nielsener i Folketinget. På vejrhanen: årstallet 1907. Hustruen døde omkr. 1918-20. Han havde en stor buste af hende stående i verandaen. Især i månelys kunne det se lidt grotesk ud.
Nielsen-Jeksen fik nu en husbestyrerinde: Mine Rasmussen, datter af Søren Rasmussen, Stilling Mark. Hun livede med sit frejdige væsen op på byen. N.J. måtte afstå jord af sin flotte have til omtalte vej til Stilling Vestergaard/ Bassegården, en vej, som senere blev udvidet og kaldt Vestervej.
Omega havde mange ejere bl.a. pensioneret lærer O.P. Skov, der kom fra Storring.
En anden ejer hed Trine Nielsen. Hun havde haft en ejendom på Jeksen Fladland. Hun stod på Torvet i Århus og solgte fjerkræ, og deraf fulgte navnet Kylling Trine. Hun var en markant dame, der tit var i strid med naboer og øvrighed, når hun f.eks. solgte duer, som fløj tilbage, og hun solgte dem en gang til – til den samme mand. Der kunne også nemt smutte en høne ind under hendes hegn. Vores gamle sognefoged, J. Jørgensen og Søren Posten (landpost S. Nielsen) var ikke meget for at komme til Trine i deres lovpligtige ærinde. Trine havde kun én søn, som faldt 1. verdenskrig. Hans navn står på en plade i Mindeparkens gård i Århus.
Brøndborer Andreas Nielsen og Kirstine, født Nedergaard, boede en lang årrække i Omega. De havde boet i Gram, og der var mange børn, voksne som arbejdede med brøndboringer vidt omkring på landet. Den ældste søn, Anker, omkom i en brønd. En anden søn, Holger A. Nielsen, og Else overtog forretningen. En tredie søn, Ejner. V. Nielsen, og Clara købte Stilling Cementstøberi, som de drev sammen med brøndboring i mange år. Firmaet videreføres af deres ældste søn Viggo, som stadig har cementstøberiet på Århusvej. Der var endnu en søn Kurt og 2 piger. Andreas og Kirstines yngste søn Karl kunne arbejde ved alle dele ved brøndene (?) – og en overgang som jernbinder. Alle de drenge var rare mennesker og døde i en tidlig alder. Karl var gift med Agnethe (Nete) fra Stjær. De havde bygget hus på Vinkelvej. Der er to børn: Ellen Margrethe og Gert. Karl dør sommeren 1982.
Nu bebos Omega af baneformand C. Dahl. Han og hustruen har to voksne sønner.
Lynghøjvej 17. Nord for Vestervej har vi så Siimernes hus. Det blev bygget af Petrea og Helmer Siim ca. 1914. De havde først boet på østsiden af Randersvej i huset, der hed Granly, som de også havde bygget og plantet læbælte af graner foran. Petrea var lærerinde på Skanderborg Realskole – senere censor – datter af træskomager Søren Nygaard og hustru Anefra Sall ved Hammel. Helmer og Petrea havde fire børn: Niels Hugo, Tage, Yelva og Svend, hvis barnedage mest gik hos bedstefaderen Niels Jakobsen Siim, Lynghøj Teglværk og bedstemoderen Emilie.
Hugo blev tredie generation efter sin far Helmer, både på teglværket og i huset på Randersvej. Hugo er gift med Agnes Jensen, hvis forældre havde en lille ejendom ved teglværksvejen – de havde før haft gård i Mesing. Moderen flyttede efter mandens død ned på teglværket. Hun var en begavet og elskelig dame med megen lune og var i mange år en afholdt bedste for datter-datteren Sonja, som blev i Stilling.
Helmer og Petreas næste søn Tage arbejdede også med ved teglværket og kom ind i kommunalt arbejde, da hans far var sognerådsformand for Skanderup-Stilling kommune. Til sidst overtog Tage arbejdet og flyttede ned i den hvide skole på Krøyer Kielbergsvej, da kommunen fik kontor der. Tage blev senere kæmner el. amtskonsulent og var et rart menneske, der døde alt for tidligt. 2/8-64
Han var gift med Alma, karetmagerdatter fra Lyngå. De har kun én søn, Svend, der er politibetjent i Helsingør. Der flyttede Alma også til, da hun blev ene og rejste fra deres dejlige hus på Stadionvej.
Helmer og Petreas eneste datter Jelva blev gift med kreaturhandler Juul Rasmussens søn Viggo, der også var handelsmand. De har tre drenge: Erik, Vagn, Erling. Jelva og Viggo bor nu i København. Erik bor så vidt vides i Gram.
Den yngste søn Svend er fiskeeksportør og har en stor virksomhed i Esbjerg. Han er gift med Estrid, datter af skrædder Laurits og Petrine Hansen også boende i Stilling.
Lynghøjvej 19 er bygget ca. 1912 som dobbelthus af Peter Petersen, Jeksen Fladland. Der var kun én søn, også døbt Peter, (Peter Bettemave ?) som først ved forældrenes alderdom overtog gården og senere også huset.
Han døde forholdsvis ung, og huset blev solgt til Louise og Oluf Graff ca. 1936. Oluf var søn af mølleejer (Stilling Mølle) og savskærer N.J. Graff, der var samsing, og hustruen Lone. Oluf arbejdede først på mølleriet, men kom så på foderstofforeningen Alhøj, hvor han blev som leder til sin afgang ved de 70 år. Han var en rask mand, der ivrigt deltog i byens liv og et slag kort. Han blev omkring 80 år. Louise – "Visse", var datter af Edel og Laurits Sørensen, som havde hus på Århusvej og i mange år var brænder på Lynghøj Teglværk, hvor Edel også hjalp til både på værket og i huset.
De havde mange børn. 4 af dem blev i Stilling: Visse gift med Oluf Graff, Marie med Aksel Nielsen,*(søn: Egon Nielsen, Brugsen) Anna med Jens Jensen, Laurine med Sv. Aa. Bachstein. Oluf og Louise har 3 børn: Sv. Aage gift med Ellen Margrethe boende i Stilling, Ellen Margrethe med Børge Jensen, Østervej – de bor i Århus, og Asta med Egon Jørgensen – søn af malermester S. Jørgensen.
Lynghøjvej 21: næste halvdel af huset bebos først af Ane og Rasmus Holm Sørensen. De var begge meget gamle, og Ras Holm, som han kaldtes, boede, da han blev ene de sidste år hos sin datter Marie – gift med Marius Graff. R.H. havde også en søn, der var overportør i Skanderborg og gift med Dagmar Siim. Ane og Rasmus kom fra Vitved og er omtalt i Sevel Andersens bog: ”Vitved sogn som det var engang.”
Også Ane og Søren Nygaard, forældre til Petrea Siim, boede en årrække i huset. Også de blev meget gamle.
Ane blev meget glemsom, men var tålmodig og mild. Søren Nygaard så lidt til kreaturerne på teglværket og var glad for at fortælle om sine unge dage og soldatertiden i 1864. I nyere tid har sygekasseopkræver Aksel Nielsen og hustru Elna og børn boet der. *Et af deres børn var Egon - senere "Byens målmand" og uddeler i Brugsforeningen Alhøj. Egon blev gift med Lissi, datter af Inger (næstformand Sørensens datter) og Kastor Jensen.
Lynghøjvej 23 er det næste hus, et lille rødt hus – gennem tiderne ofte beboet af ældre mennesker fra Fladland, der var blevet trætte af deres gårde og vil i stedet bo i byen, men stadig have kontakt med de gamle naboer, når de skulle "til Stationen”, som det hed om Stilling, og ligeledes se deres gamle mælkekusk komme forbi hver dag.
*Bl.a. Jens & Kirstine Rasmussen - fra -? - bæk.
Også et par vognmænd har boet der: Andr. Jensen og Jens Karl Jensen, som omkom i en grusgrav i 1951. Jens Karl var gift med Gudrun og far til Knud *(gift med Bente Schmidt), Kjeld(giftm/Kirsten Bertelsen) *+ en lillebror Jens Karl, der blev født kort efter faderens død.
Lynghøjvej 25. På en mark udskiftet fra Stilling teglværk blev der i 1923 oprettet en købmandsforretning – startet af 3 søstre Hansen fra Forlev. De var noget egenartede og var ikke forretningsfolk.
De solgte efter et par år til Viggo Nielsen, som var fra Haderup og som med flid og sparsommelighed drev en god forretning. Han blev gift med Martha fra Ry. Han købte nabogrunden og lavede her tømmerlager og savskæreri. Købmandsbutikken blev nedlagt, og efter Viggo Nielsens død driver Martha sammen med sin mellemste søn Svend Aage tømmerhandelen videre. Der er to andre sønner: Poul bor i Skanderborg og Gunnar i København. Viggo Nielsen havde mange interesser og var bl.a. ivrig skakspiller og et venligt menneske.
”Købmandsgården” blev bygget af Inge og Bent Neergaard, men forretningen sælges snart til Carl Bertelsen, som før omtalt under Lynghøjvej 5. Desværre bliver Bertelsen syg og må sælge til sin datter Kirsten og svigersøn Kjeld Jensen kaldet Bob. Han er søn af føromtalte Jens Karl Jensen og Gudrun, Stilling.
C. Bertelsen og Marie køber hus bag Århusvej, og de to unge fortsætter – får Haahr benzintank, men motorvejsforlægningen gør, at oplandet bliver lille og utilgængeligt. Nu er der efter megen møje og besvær blevet en bodega, som hedder ”Høkeren”, i et lagerrum. Kirsten og Bob har to store piger: Marlene og Lenette og en lille dreng Tommy.
Efter Carls død flytter Marie Bertelsen til Skanderborg og der drives Antikvitetsforretning fra bygningen.
Næste firkant nord for Vinkelvej (20-40) er nybygninger på den gamle Imprægneringsanstalt og liver op i den ellers gamle gade. Der boede Agnes og Hugo Siim, efter at Lynghøj teglværk blev planeret til motorvej og tilkørslen til denne. De er nu flyttet til Skanderborg. P. Christensen, Fruering, flytter også ind i et af de nye huse. De andre kendes ikke.
Lynghøjvej 33 blev i 1907 (?)
bygget af en ”hurtig” murer, der hed Kresten Hansen. Der var brugt dårlige materialer og en skæv loddestok. Det blev i 1914 købt af Eleonora - kaldet Nora og Jørgen Nielsen for 2.600 kr. Der var mange reparationer, men efter en del år blev det velholdt, og med den store have så det godt ud. Jørgen Nielsen, der kom fra Låsby, arbejdede nu på Lynghøj teglværk og blev der i mere end 40 år – på alle de skiftende pladser – sidst som brænder.
Nora hjalp også til i nogle år, men efter den spanske syge i 1918 var hendes helbred ikke godt. Jørgen dør i 1958, og efter den tid laver Nora en del Kunst-sløjd. De havde en datter: Astrid, *( ophavsmand til nærværende skrift)gift med vognmand H.P. Hansen, søn af Margrethe og Anders Hansen, Vestervej.
Nora sælger huset og flytter til Solgården og bliver glad for at være der.
Efter et par handeler ejes huset nu af Anna og Anders Bjerregaard. (bror til "Bil- Jensen). Der er begge fra Vitved, har haft ”Vandstedet” og sidst ”Det Gule Hus” (Sofahuset) på Vitved Bakke. Anna Bjerregaard var i mange år sanger og organist i Vitved kirke.
Lynghøjvej 35 . I 1923 bygger nystartet murermesterJens Eskild Rasmussen (Lybækker-familien i Stjær). J.E. ejer en lille ejendom på Randersvej, og det bliver starten på en stor virksomhed.Et hus med 2 lejligheder. Der boede bl.a. landboforeningens konsulent M. Bakke og hustru Marie, sygeplejerske og datter af skrædder P.K. Poulsen, Hørning. De har en søn: Søren, der bor i Hammel. De flytter senere til Sølyst.
LastbilvognmandEhlert Schultz boede der også en tid. Han var fra Vinskovgaard i Stjær. Hans kone Olivia var fra Søballe. De flyttede senere ind i et nyt hus på Bakkevej, hvor Olivia bor endnu.
I garagen i nr. 35 blev der en lille cykelforretning, som drives af Villi Jensen. Han er ungkarl og bor hos forældrene på Vinkelvej: Margrethe og Carl Jensen.
*Ud over cykler lejer Villy også Ferm vaskemaskiner ud, så han er det dagligt syn i gadebilledet, når han med sin cykel kører rundt med vaskemaskinen på træk.
Lynghøjvej 37. Her bygger Hans Chr. Hansen fra Mesing et lille rødt hus med pæne vinduer. Randersvej er ikke forvænt med den art. H.C. er gift med Ragna, søster til Jens Eskild Rasmussen. Efter nogle år bygger de nyt hus på Århusvej, og H.C.s gamle forældre flytter hertil fra Mesing.
Efter deres død flytter Jette og Jens Lauersen i nr. 37. De har haft en lille ejendom ”Bækhuset” ved Mesing Skov. Deres datter Johanne blev gift med Martinus Hansen, der er bror til H.C. Begge brødre er murere. Johanne og Martinus bor så i Bækhuset, men da Jette og Jens Lauersen er døde, sælges nr. 37 til Ane og Aksel Jensen, Mesing, som senere bytter med Johanne og Martinus. De bor der i mange år – så dør Johanne pludselig, og Martinus flytter på Solgården. De havde en datter, Ellen, der blev gift med en smed i Grålsted (?) - de er senere flyttet til Odder.
Op til haven på nr. 37 går Lergraven og vejen til Teglværket. Teglværket blev startet på en lynghøj - deraf navnet - af Emilie og Niels Jakobsen Siim i 1877. Der var også landbrugsjord til - med gode muligheder for at grave ler. NJS startede ene mand, men havde erfaring fra sin tid som teglværksforpagter i Slet. Historien om Lynghøjs Teglværk ville blive lang, - Teglværket drog mange til byen i håb om arbejde, og mange blev der hele deres arbejdsliv. Teglværket gik fra far til søn og blev som så meget andet nedlagt, da motorvejen blev gennemført i 1977. Ejere var Niels Jakobsen Siim, Helmer og Niels Hugo.
På teglværksvejens højre side er nogle små kolonihaver, og det næste hus bliver bygget af Marie og Marius Graff. Det er nedbrydning fra Mesing Mølle der er brugt, - det er et godt hus med 2 lejligheder. Maries far - før omtalte RasHolm flytter ind med dem, begge de unge arbejder på teglværket så bedstefar passer drengen Reinholdt til gensidig glæde. Reinholdt blev mekaniker og gift med Birgitte Dam, hvis mor på den tid havde Stilling Kro. Marius Graff var ivrig sportsmand - på cykle- og fodboldbanen. Han var formand i Brugsen, fagforeningsformand og amtsrådsmedlem i mange år. Marie fulgte ham troligt og de købte siden hus på Skanderborgvej. Marius var som sin bror Oluf præcis og slagfærdig i en debat.
Lynghøjvej ..
Der bliver bygget et hus mere på det, der engang var teglværksmarken. Det er Ellen og Sigurd Jensen, (bror til Valdemar Jensen, kromand) - der vil bo her. Hun var kropige og meget dygtig. Hun blev ikke så gammel, faldt om på viadukten og var død. Sigurd havde som så mange været karl på teglværket og senere i mange år chauffør på lastbilerne. Huset ejes nu af deres søn Ole (gift med Karen). Der er også en datter, Margit, som bor i byen her.
Neden for deres hus var et træhus. Her boede Ane og Anker Nielsen. De havde begge familier i byen: Hun til Jens Sørensen, Randersvej og han til Jens K. Nielsen, Eskemose. De havde 4 piger og sønnen Arthur. Han var garderobe- mand på Stilling kro og en flittig biografgænger, og når han sagde: ”Haah!” grinede publikum med. Ældste datter Karla blev gift med chauffør Poul Rasmussen. Nr. 2 Herdis blev gift med Karl Sejer, dræbt af tyskerne.
Lynghøjvej.. ”Skrænten”. Et spekulationsbyggeri, som gennem årene var skiftevis ejet og lejet. Sidst i 30erne køber Kathrine og Erik Petersen det og driver i mange år lastvognsforretning, samtidig med at de forbedrer og pynter på hus og have. De var begge slidere, venlige og temperamentsfulde mennesker. Desværre blev de begge nedslidt af gigt. Kathrine var i mange år kogekone, og der blev ro i hjemmene før festen, når hun først havde overtaget køkkenet. Trods sygdom var der altid et smil og en kvik replik at få, og det var nok på den, de solgte Skrænten, da en mand tog Erik på ordet: "Du kan købe vores". Haven var nu også blevet besværlig, så de flyttede til Skanderborg, hvor Erik døde, og Kathrine endnu bor. Der var 5 børn bosat omkring i landet.
Ulla, Hans Peter, Sonja, Doris og Børge. Sonjabor i Åbyhøj og er en stor hjælp for sin mor. Børgebliver boende i Stilling og bliver alvorligt syg, da han er omkring 25-30 år gammel.
Lynghøjvej .. ”Bakkely”. Endnu et spekulationsbyggeri med samme omskiftelige ejer-lejerskare som ”Skrænten”. Monstro de er bygget af samme herre? Ca. 1950 bliver det købt af Marie og Karl Andersen, efter at de har solgt deres gård på Vitved Hede. De bliver boende på Bakkely i mange år, da det er et centralt sted for deres børn, som alle bor i oplandet. Både Karl og Marie er døde. Nu bor Marius Andersen og hustru i Bakkely – de kom også fra Gram.
Oven for dette hus gik der en smal vej til Mesing Skov. Der lå 3 ejendomme ved vejen:
Lynghøjvej . ”Tornely” var det sidste hus før Mesingvejen. Det er nu nedrevet på grund af anlæg af motorvejen. Der er kun en vendeplads nu, for enden af den blinde vej. Tornely var eller et hyggeligt bindingsværkshus med stråtag og en masse efeu og en skøn have. Det var altid meget velholdt. Her boede i mange år Lone og Henrik Henriksen, som ved siden af arbejdet på ejendommen gik på arbejde på teglværket. De havde en datter: Kristine, som blev gift med Søren Nielsen fra Låsby. Han var bror til før omtalte Jørgen
(nr. 33). Søren fik også arbejde på teglværket, byggede senere hus og blev landpost.
Efter Lone og Henriks død kom mange andre ejere. En af dem var smed Thomas Jensen og hustru. De flyttede til Tornely, da dobbeltsporet tog det meste af deres smedie. Hun var syerske og en flot dame. De havde 3 børn: Rasmus, der flyttede til Odder og nu er død, Anna blev gift med vognmand ved dobbeltsporet: A.P. Madsen. De rejste senere til hans hjemby Ansager. Niels blev slagter. I sine unge år: klovn, når karlene red om til fastelavn – og skæg det var han! Det var en fest, der blev set hen til. Først et par timers børnebal og derefter for alle beboerne. Niels var også altid med til dilettant om vinteren. Han blev gift med bagerens unge pige – hun hed Marie og var fra Odder.
Dahlmann, som før havde ejet Ruengaard, boede også en tid i Tornely – ligesom Anna og Ole Madsen (bror til A.P. Madsen). De har nu et nyt hus i blomsterkvarteret i Stilling Øst.
* Lynghøjvej. Et hus. Omkring 1950-52 blev der bygget endnu et hus inden Mesingvejen - Et lille gulstenshus, som en tid blev beboet af en familie Stephansen. De havde flere børn, bl.a. en søn Poul Erik, årgang ca. 1946. Hvem der ellers har boet i huset vides ikke, og huset er nedrevet i dag.
Her begynder Lynghøjvejs østside:
Lynghøjvej 2-4 er et træhus, der startede som korn- og foderstofforretning v/ Chr. M. Elgaard fra Hørning. I mange år var Karl Svendsen første- og eneste mand der - med hjælp af en kontordame og dagligt tilsyn af de forskellige direktører i firmaet Elgaard. Karl Svendsen var en rolig og stabil mand. Han omkom i kværnen i 1955.
Hans kone Kristine og børnene (Christian, Knud, Ingrid, Anne- Margrethe*(=Nusse - gift med Børge Andersens søn Alfred), Erik og Aage), blev boende i ”Fredensbo” bag ved Århusvej.
Pakhuset, som foderstoffen kaldtes, bruges nu til stoftrykkeri.
Lynghøjvej 6 er en treetages bygning, der blev bygget som brugsforening på en grund, som har en fortid, idet den er fra banens gennemførelse i 1868. Her har ligget et af de kendte små gulstenshuse, hvor ledvogteren boede ved leddet over Randersvej. Først var der led med låger, så blev det moderniseret med bomme, der skulle rulles op – dog stadig med håndkraft. Her boede i mange år Johanne og Anders Petersen, som skiftedes til vagten – om natten i et lille hus tæt ved bommene. De havde en lille firkantet lygte, som de gav signal med. Togene skulle ikke altid holde ved stationen, som lå 4-500 m længere mod øst.
Statsbanerne moderniserede mere, og det gule hus blev udskiftet med et større rødt hus lidt længere tilbage på samme grund. Den gik forresten helt hen til stationsbygningen. Halvdelen af grunden til ledvogterhuset og den anden halvdel til stationsmesteren.
Da viadukten blev bygget i 1922, blev ledvogterposten nedlagt og boligen anvendt privat.
Først i 1930 købte brugsforeningen Alhøj grunden, og den nye brugs (nr. 3)
opstår. Uddeler P.V.(Peter Kresten Vadet) Olesen følger med, med de skiftende formænd. Aksel Nielsen, Ruengaard og som før omtalt M. Graff. Uddelerfamilien bestod af Marie og P.V.O. og døtrene Asta og den mange år yngre Grethe. Asta blev gift med en af kommisserne Jensen, som senere tager navneforandring til Løsmar og bliveransat på motorkontoret i Skanderborg. Grete blev gift med en politibetjent i Viborg. Brugsforeningen er oplandets største forretning og har næsten altid været et rart sted at komme. Under besættelsen var der samlingssted for de unge modstandsfolk. I 1955 afløstes Olesen af Egon Nielsen. Han er bysbarn, søn af Marie og Aksel Nielsen, Lynghøjvej 21. Uddelerfamilien består herefter af Lissi (f. Korshøj Jensen) og Egon Nielsen og deres 2 drenge Erik og Per. Egon er uddeler frem til 1987, hvor han går på pension. Brugsforeningen er nu flyttet til nye lokaler, hvor jernbanens gamle pakhuse lå. Bygningen bliver nu solgt til forsk. industri, bl.a. Instrumatik, Ing.- & Handelsfirma, *senere Gardinforretning m.m..
Det var det ofte omtalte dobbeltspor, som også her gav forandring, bl.a med en lille vej, inden vi kommer til:
Lynghøjvej 8. KaretmagerL.L. Vibys lange hus med bagbygningen til værksted. I kvisten over døren var vinduet lavet som et hjul med nav og eger og navnet L.L. Viby og senere: & Søn. Det var et rent familieforetagende med farmand – rund, bred og venlig – med stort forklæde på. Hustruen Katrine og de 2 døtre passer huset perfekt. De levede længe her.
*Her mangler noget om en familie Kaj Jensen, hustru Grethe, sønnerne Kurt og Henry.
Lynghøjvej 10. Nu kommer vi til huset, som skulle bruge den lille vej. Her boede engang Inger og Laurits Madsen. De flyttede senere til den nye ”Kaserne” længere ude ad vejen – mere om dem senere.
Herefter bor Niels Jensen og hustru der i flere år med deres søn Sigurd - er før omtalt. Deres ældste søn Valdemar er ejer af Stilling Kro. Her boede også Anna og Einer Kristensen (død 1983). Børn: Eigil *gift med Ruth,og Esther – gift med Chr. Jæger.
Som det ses, er der lange forgreninger fra hjem til hjem i så lille et samfund.
Lynghøjvej 12 var smedie. Her boede Th. Jensen og smed C.O.Carlsen. Smedien her bliver senere nedlagt. Og så vist for sidste gang om dobbelt-sporet, under eller over viadukten - til den nedlagte smeds stuehus, der som genbohuset, brugtes til banens personale. Først af næstbaneformand Anton Sørensen og hustru Jensine. De var livlige mennesker, som var med i så at sige alt i byen. Især kortspil, dilletant, fodbold - og fru ”Næstbedst” - som hun kaldte sig selv - var byens leverandør af lejlighedssange. (Var også forfatter til soldaterdrengenes fastelavnssang). De købte senere hus på Hotelvej, hvor Anton dør og Jensine flytter til Solgården, hvor hun som den første oplever at bo i 10 år. De havde 4 børn: En af dem: Inger bliver i byen og bliver gift med Kastor Jensen, - to bor i Horsens og en i Århus.
Lynghøjvej 14. Det næste hus er med en del cementstuk over vinduer og døre. Her boede M. Mikkelsen, forhen lærer i Adslev og hustru Elisabeth. Han var nu en meget punktlig sygekasse-kontingent-opkræver. Elisabeth passede huset og strikkede strømper - altid - også til andre. Hun havde tit strikketøjet med på gaden, når hun gik på besøg, - over sig havde hun et langt gråt slag med skindkrave. De havde 5 børn, en søn Jørgen, der blev smed og fire piger - hvor den yngste Rigmor stadig bor i huset. Øvrige børn hed Marie, Agnes, og Erna/Emma (?).
Lynghøjvej 16. Så kommer vi til ”Granly”, der ligger lidt tilbage fra vejen, og der blev plantet graner foran – deraf navnet. Det er bygget af Petrea og Helmer Siim, derefter solgt til en mand, der hed Melballe fra Jeksen og derefter ejet i mange år af landpost Søren Nielsen og hustru Kristine – før omtalt fra ”Tornely”. Søren Nielsen var en tid i sognerådet og bestyrede den tids bistandskontor, men det blev kaldt Hjælpekassen. S.N. kendte jo hvert hjem i byen og vidste, hvor det gjorde gavn med 1 sæk koks og lidt brød. 1 sæk koks kostede ca. 1,50 kr. Kristine var dygtig til håndarbejde og hæklede i kilometervis af blonde & mellemværk til unge pigers udstyr. Det var dengang, da man havde mindst 6 stk. af alt. Søren og Stine havde to børn: en søn Richard, der var meget oplevelsessyg og rejste til Amerika for en kort tid – blev udlært mekaniker og senere en stabil værkfører i København, hvor han fejrede 25 års jubilæum.
*Selv efter han var blevet 90 kørte han selv i bil turen fra København til gamle venner i Randers. Datteren Erna bor i Århus. Hun havde i mange år en tobaksforretning i Marstrandsgade. Hendes mand Chr. Eriksen var mejerist og blev altmuligmand.
Lynghøjvej 18. Et meget lille hus med mange ombygninger og ser nu ud som et moderne hus. Det er som næsten alle huse på Randersvej beboet af ældre folk eller enlige.
Lynghøjvej 20. Endelig kommer her et tømrer- og snedkerværksted bygget og beboet af A. Kausgaard. Han var vist fra Blegind. Han boede der som enkemand i mange år og var en stout gammel herre med bestemte meninger. Siden har der været vaskeri i huset.
Lynghøjvej 22. Nu kommer vi til et pænt og velholdt hus og en stor bagbygning til hestestald. Her boede nemlig vognmandMikkel Mikkelsen og hustruen Trine, med deres datter Gertrud og hans mor,(Jo-) Hanne. I daglig tale hed de Trine og Mikkel Vognmand. Han havde 2 spand hest og en karl som kusk. Der var altid mange børn, der ville hjælpe lidt til for en køretur, og Mikkel var en lun mand, der ikke var så kneben med en 25 øre. Trine hjalp til med at slagte gris og var kogekone og stod for næsten alle større gilder på kroen. Hun var modsat Mikkel en stærk dame, der kørte hjemmet og eneste datter Gertrud med fast hånd, men hun elskede sin Mikkel og levede ikke ret længe efter hans død. Gertrud blev gift med Helmer og bor i Assens ved Mariager. Mikkels mor Johanne boede hos Mikkels i mange år. Hun var en lille dame med kyse på og hænderne foldet under sit store forklæde, når hun stod i døren og kiggede. Hun var mor til før omtalte Katrine Viby. - Igen en tråd.
Huset har haft mange ejere og ikke altid set godt ud. Nu er det moderniseret og ikke så hyggeligt som i Trine og Mikkels tid, og baghus og stald er fjernet.
Lynghøjvej 24. Det hedder i tankerne stadig Marius Postens hus. Det beboes nu af Jens Kr. Lauersen, der før havde en ejendom på Vitved Hede, blev enkemand og giftede sig med Marius Jørgensens enke og flyttede ind på Randersvej. Huset havde dengang været handlet med en del gange, men var bygget af Marius Johansen og hustru Sine. De boede der i mange år. Han var landpost og havde Jeksen-ruten, som han foretog til fods med meget blankpudsede træsko og hvide uldne sokker. Sine så mere stram ud, end hun var. De var meget børnevenlige – uden egne børn. Efter Sines død fik Marius en husbestyrerinde, der også hed Sine, og de giftede sig – nær de 80 år. De så begge strålende ud ved brylluppet og havde det rart med hinanden, venner og naboer. De blev næsten 90 år begge to.
Lynghøjvej 26. Det næste hus er et rødt bindingsværk beboet af en skiftende flok – en tid af enken Johanne Kirkegaard fra Jeksen – siden af Marie og Johan Peter Petersen. Han var meget tunghør, hvad der tit gav anledning til en spas. De havde to sønner. Den ene blev vejmand Karl Pedersen, den anden var Rasmus Pedersen, der arbejdede som ekstramand ved banen og blev dræbt, da troljen kørte ind i toget (er før omtalt).
Dernæst flytter Ane Mette og Marius Mogensen ind, ude fra Stilling Mark. Han dør kort tid efter, og Ane Mette bor der ene i flere år. Hun er livlig og giver et lille vink fra sit vindue. Hun er dårligt gående. Der er flere børn. Den kendteste var Jens, der som sin far var menighedsrådsmedlem og blev kredsformand for husmandsforeningen. Han havde en ejendom på Stilling Mark. Desuden Anker, som i mange år var ringer og graver ved Skanderup kirke sammen med sin hustru Inger. En søn, Henry, bor i Horsens. Han var gift med uddeler Sørensens datter Ellen. En bor i Vrold: Ejner. Datteren Kristine og hendes mand *Richard Rasmussenboede der også en tid, da Ane Mette var flyttet på Solgården.
Lynghøjvej 28. Dette hus var oprindelig muret af gule sten bygget af Jenny og Valdemar Madsen. Efter dem har der også været hurtige skift. Der har også en tid været gartnerforretning.
Lynghøjvej 30. Så har vi bageriet, som nu er nedlagt. Det er udstykket fra den næste ejendom, som ejedes af Valdemar Petersen, der også byggede
Østervej på udstykning fra sin ejendom. Bageriet blev forpagtet ud mange gange og til sidst solgt til Rita og Erik Andersen 1933. De var fra Tranbjerg.
Af andre kan nævnes A. Jørgensen, Fredericia, Dagny og Oskar Hansen *(sønner Bjarne og Leif Hansen), og bager Birk Jensen, som nedlægger bageriet og laver det til privat beboelse, da myndighederne kræver stor forandring i bageriet.
Lynghøjvej 34. Og her lidt tilbage fra vejen en stor ejendom med lidt jord. Den er handlet mange gange. En af dem hed Alfred Hjerrild, men ellers mest til handelsmænd, kreaturhandlere og slagtere, da både jord, vognport samt slagterum var der.
Slagtermester Otto Steffensen, som bygger butik i huset på hjørnet af trekanten, startede faktisk sin forretning her på ejendommen. Den blev
nu købt af en ejendomsmægler – omtalte Valdemar Petersen, som herfra udstykkede så meget. Hans kone hed Frederikke, og hun var lige så god til at handle som manden, hvad der dengang var et særtilfælde.
Hun var på en måde en rødstrømpe, og hun skelede lidt og smilte, når hun havde afsluttet en handel. De havde en søn og en datter.
De flyttede alle til Viby, og ejendommen beboes nu af Bodil Sørensen. Hendes datter Hanne og svigersøn John Axelsen, har bygget staldene om til lejlighed, bor der også.
Lynghøjvej 36. På en grund, også udstykket fra V.P.s ejendom, bygger han et stort hus med manzardtag. Det fylder meget op i den lille gade og har en pragtfuld udsigt, helt til Mossø over dalen, Eske - og Illerup mose. Der blev lidt forretning i kælderen og to beboelser.
I den øverste starter Helga Christensen sin frisørsalon, den der nu er på Århusvej, og 50 års jubilæet er overstået.
Mange andre bor der, bl.a. Mary og Ankjær Fischer. De har før haftStilling Teglværk, som nu er lagt sammen med Lynghøj Teglværk. Fischer starter en hud- og skindforretning og har salthus i en garage på Vinkelvej. Der går en snes år, og Fischer dør på en spadseretur ved skolen. Der er to børn:
Anne-Lise, der er gift .... og Arne, der har Fischer Gardiner i Århus. Mary Fischer flytter også til Århus.
Lynghøjvej 38. Det hvide hus er ret stort og med et stort baghus indrettet til stald, da der drives vognmandsforretning. Den første hed vist M. Sørensen, hans kone hed Cecilie, derefter kom handelsmand og slagterKr. Nielsen, med døtrene Erna og Ulla. Ulla bliver gift med Carl Aage Lykke Møller og blev 30 år senerelærerfrue i Stilling.
Efter dem kommer Meta og J.P. Skov. Hun er fraBlegind og han søn af den før omtalte lærer Skov, ”Omega”. Han arbejder 1 sæson på teglværket og køber så en gård i Ry.
Dernæst kommer Margrethe og Jens Aavad. Hun er fra Jeksen, og han kører for en handelsrejsende. De mister en lille pige, og Jens Aavad holder op med at køre for at være mere hjemme, men giver sig til at køre taxa. Det varer nogle år, og de skal nu overtage fødegården i Sinding. De var et par hyggelige mennesker af den slags, man savner, når de rejser fra byen.
De fik to sønner: Ole Peter og Karl Erik, som dog nåede at komme med på danseskolen her, inden de flyttede til "Vesten".
Huset bliver købt af et Århus firma, der laver stald og garage om til et snedkerværksted. De laver møbelstel, og Stilling Stolefabrik er startet. Der er flere forpagtere, bl.a. to, der hedder Bøgh. Det blev så til ”den lyse Bøgh” og ”den mørke Bøgh”. *Der har også været en Schiller på stedet. Henry Petersen *(søn Erik og bror til Vagn Pedersen, Pensionatet)køber og driver det i flere år – nu hedder ejeren Aage Mølgaard.
Lynghøjvej 40. Det næste hus er gammelt, men meget velholdt, og der var engang en lille veranda midt for huset. Her boede en murerarbejdsmand Jens Sørensen og hans kone Kristiane. De havde mange døtre – en af den døde af den spanske syge i 1918. Forældrene blev meget gamle, og da han var fra Sverige, blev han kaldt ”Svensk´ Jens”. I sine unge år gik han på arbejde i Århus og hjem igen om aftenen. Han gik i kludesko med gummisåler og nærmest fløj hen over jorden.
Efter Jens og Kristiane flytter et barnebarn, Herdis, ind med sin mand, Karl Sejer, og tre børn. Karl Sejer arbejdede ved banen og blev af tyskerne skudt på landevejen mellem Hørning og Hasselager i 1945, men mere sorg skulle ramme Herdis. Hendes mellemste barn dør efter en operation.
Hendes store dreng, John, blev udlært mekaniker hos Søren Nielsen på Skanderborgvej – og derefter flytter de til Århus.
Så blev huset solgt til Marie Horsbøl. Hun er enke fra Jeksen og har to voksne sønner boende. Den ældste, Richardt, er i tømrerlære i Hårby, hvor han får en hånd i saven og har en lang rekreationstid, og han giver sig til at køre vognmandsforretning med sin yngste bror, Egon, til hjælp. De har det rart sammen og er venlige mennesker. Egon bliver gift og bygger hus ved Stilling Vestergaard og arbejder v/ Fischers ”Hud & Skind” i flere år. Marie Horsbøl dør, Richard bor stadig i huset, men driver ikke forretning længere.
Egon bliver dræbt ved en trafikulykke i forbindelse med bygning af den nye motorvej.
Lynghøjvej 42 var og er en lang rød bindingsværkbygning med en grøn dobbeltdør i midten af huset og et trappetrin af store natursten. Huset ligger lidt tilbage fra vejen. Der var 2 lejligheder. I den til højre boede ejeren, fhv. møllebyggerMartin Ingvardsen. Han blev 94 år. Han havde 2 værelser og et køkken. Det ene var stue med seng i det ene hjørne og ellers bord og et par stole og et chatol. Det andet rum brugte han som værksted og havde en høvlebænk stående, og meget må han have bestilt, for der var altid savsmuld og spåner på gulvet, og de fulgte med Martins kludesko overalt. Han var meget nøjsom og sparsommelig. Hans genbokone vaskede for ham og klippede og barberede ham, og han betalte med stor glæde 25 øre.
I lejligheden til venstre boede Anna og Theodor Madsen, lidt billigt mod at holde lidt øje med den ældre mand. Han havde en søn, der boede i Daugård, han kom ofte på besøg. Det kunne være svært for Anna Madsen at holde rent om Martin, men hun forstod at snakke med ham, så han sagde: ”Ja, det er godt bette Ane.” Anna havde et ukueligt humør, det fik hun også brug for, for familien fik mange børn, og de nåede at få hendes kærlighed i 3. og 4. led.
Efter Martins død flyttede Anna og Theodor til Skanderborg. Han blev statsbanemand, men er nu død. Anna Madsen har haft en besværlig tid og bor nu på Kildegården.
Så blev Marie og Valdemar Christensen ejere af huset ca. 1921.
Da forberedelserne til dobbeltsporet begyndte, kom der mange arbejdere rejsende til – de såkaldte ”banebørster”. De har nu ingen lighed med den film, der blev lavet om dem i 1981. Marie og Valdemar lavede en slags pensionat for dem. Der var sommetider 20-22 mand på kost – og logi blev det også til, for på loftet blev der lavet en sovestue. En opsprættet sæk på krydsben og et par tæpper var alt, og de fleste ejede kun en randsel. De flyttede jo med rundt - efter alt jordarbejde. De var frie folk. Vask og barbering foregik i fri luft ved et kar under vandpumpen, der stod i gården. De kunne en sommeraften holde lidt gilde i vejgrøften, men der var aldrig ballade med dem.
Banearbejdet blev jo færdigt, og Marie og Valdemar havde tjent nogle penge, så de købte en gård ved Ølsted. De havde kun én søn, og han døde som ung i Ølsted.
Efter dem blev huset købt af Marius Eskildsen fra Gram. Der var stadig lejere til venstre, så Marius og hustru Sine, der var fra Vitved, flytter ind til højre. Marius arbejdede på teglværket i mange år, men blev sammen med den mindste pige kørt over af eksprestoget, da de skulle hente en feriepige, som kom med toget på det andet spor. Det var en frygtelig ulykke! Efter den tid fik ingen tog lov til at køre igennem, når der holdt andre tog på stationen. Det var en svær tid for Sine og de to andre børn at komme igennem. Hun blev malkekone på teglværket og gik i roerne. Mange år efter bliver familien igen ramt af en ulykke. Sine blev på cykel kørt ned og dræbt af et par løbske heste den 21.8.(1952?) – samme dato som Edit og Marius blev dræbt.
Sønnen Svend bor nu i hele huset. Han handler lidt frem og tilbage med det. Han har, som næsten alle på vejen, været hele arbejdsgangen igennem på teglværket. Nu nyder han sit otium og sin bil. Han er ungkarl.
Lynghøjvej 44 er et rødt hus i lidt nyere stil, med veranda, der desværre er bygget på nordsiden af huset og ikke giver den sol, der var drømt om. Huset er bygget af Kristine og Ludvig Madsen, forældre til omtalte Laurits, Valdemar og Theodor. Ludvig er bror til Emilie Siim, og han er brænder på teglværket. Kristine og Ludvig er flyttet hertil fra en lille ejendom på Vitved Mark, så deres børn er voksne. Hun var en stilig dame, som vakte opmærksomhed ved at møde i højrød kjole til sit guldbryllup. Hun så godt ud.
Huset har senere været ejet af Ole Jensen m/ datteren Hansine og Laus Peter Nørgaard, som havde sin mor boende. Hun blev 90 år og var en mild og elskelig dame. L.P. var handelsmand og ivrig spiller på væddeløbsbanen i Århus. Han var ungkarl og havde en husbestyrerinde. Det var Sine Petersen, Sofus Petersens enke, som selv ejede genbohuset. Efter at L.P. flyttede til Solgården, hvor han nu er død, bor Sine og datteren Elna selv i deres hus.
En anden datter Sofie har været i køkkenet hos Prins Knud og haft mange bestyrerindepladser på ”ældrehjem”. Nu arbejder hun på Kildegården.
Lynghøjvej 46-48. Her har vi så et sammenbygget rødt hus, i mange år beboet af to enlige kvinder. Den første var Kirstine Antonsen, som før havde haft en ejendom i Eske Mose. Efter mandens død flyttede hun hertil og gik hver dag kl. 5 til Skanderborg og gjorde banken ren. Det var i direktør Albert Vestergaards tid. – og gik hjem igen om eftermiddagen. Om vinteren var det drøje ture, og hendes hænder var tykke af frost. Hun var en ener, og hendes barske svar holdt folk på afstand. Hun blev meget gammel, og hendes del af huset skifter tit ejere, da mange flytter dertil som ældre.
Anden del af huset ejedes af sypige Ane Andersen, og hun gik omkring og syede en dags tid på forskellige, men faste steder. Hun havde altid kyse og et stort sjal på. Hun var faster til omtalte Karl Andersen, Bakkely. Efter hende er der også hurtige skift, og det er umuligt at nævne og huske alle. En af dem var Marianne Johansen fra Vitved Hede.
Lynghøjvej 50 ”Fryd” også et gulkalket spekulant-byggeri i lidt fornem stil. De første, jeg husker der, er familien Marianne og Adam Flensborg og deres to børn: Viggo og Edith el. Frida.... Senere kom Karl og Anne Mette Hansen til at bo der. De havde haft en lille ejendom ved Stilling sø, og han blev kaldt ”Spil´ Karl”. De havde det ikke så rart sammen, men blev skilt efter deres sølvbryllup. Anne-Mette kaldte vi "Sodavandskonen" – hun oprettede et lille depot til glæde for de omboende.
Også skrædderL.P. Hansen og Petrine har boet der med deres mange piger, 6-7 stk.: Margrethe, Johanne, Dagmar, Edith, Dagny, Estrid og Olga. Fru Hansen havde fransk vask og strygning. De købte senere den nordre ende af ”Kasernen”. Også Elna og Herluf Rasmussen har boet i ”Fryd”.
Lynghøjvej 52 & 54 - ”Kasernen”, som den hedder i daglig tale, hedder ellers ”Petersborg”, opkaldt efter bygherren P. Vinther, Stillinggaard, som byggede den efter 1. verdenskrig. Jeg tror 1918-20. Der er 8 lejligheder med en brandmur imellem – altså 4 i hver afdeling. De er ret gode, og der har boet alle slags mennesker. Halvdelen er købt og solgt mange gange. Den er skiftevis mere eller mindre velholdt – men der er en pragtfuld udsigt til Mossø. P. Vinther ejede den i mange år, så solgte han halvdelen til skrædder L.P. Hansen som før omtalt – og senere Laurine og Sv. Aa. Bachstein. Vinther er død for mange år siden, og huset har haft mange ejere.
Det lille røde hus med den gule bort er bygget af Kristine og Søren Nielsen, landpost. De er før omtalt i forbindelse med Tornely (og Granly) De bor ikke så længe i huset, men køber ejendommen nordfor, hvor der er lidt jord til. Så skulle Søren ikke gå på arbejde ude efter postgangen - dengang var der postgang både morgen og aften, så tiden ind imellem skulle udnyttes.
Det ser ud til, at der altid har skullet 2 erhverv til, for at en familie kunne eksistere - dengang var det gerne en ejendom, hvor konen passede det meste, mens manden var på arbejde. I høsten hjalp arbejdskammerater hinanden på skift. Nu har begge udearbejde.
Her er igen en lille vej, den går ned til Ballevaselund. I gamle dage var den genvej til kirke og skole, man skulle over enkeltsporet og der var et vingehjul at gå igennem. Senere kom der et rigtigt led, det fra byen blev flyttet ud, da der blev omsat bomme med håndoptræk i byen (ved mejeriet). Ballevaselund er eller var ellers en lille lystejendom. Den første ejer, jeg husker, var en præstegårdsforpagter fra Lundum ved Horsens. Det var Ane og Niels Nielsen og sønnen Jens. De var - som det siges - lidt pænere folk, var klædt om før de gik til Brugsen og om søndagen. Jo de havde lært lidt fra præstegården, og desuden var de kønne mennesker, der også kunne lide lidt kortspil og alm. omgang med naboer.
Ejendommen er handlet med mange gange, men Premislau boede der længe. Nu har sønnen Bent overtaget den, og en del af jorden er udstykket til området Stilling Øst, i folkemunde kaldet ”Blomsterkvarteret”.
Lynghøjvej 58A. Her er så den lille ejendom, Søren-Posten købte, også den handles der med og udstykkes fra til omtalte Øst og Blomsterkvarter, og der er bebyggelse omtrent til Randersvej - nu Lynghøjvej. Her boede Jens E. Rasmussen, da han startede sin murermesterforretning.
Lynghøjvej 58B. Dette var et langt bindingsværkshus og ikke for godt vedligeholdt. Her boede, så langt tilbage som jeg kan huske, Martine og Anders Andersen. Han var bror til Ane Mette Mogensen - (igen en tråd). De havde 5-6 børn, hvoraf den yngste, Alfred, blev i byen – og blev gift med Gertrud fra Jeksen. De købte hus på Østervej. Alfred er nu død. Anders Andersen arbejdede på Stilling Teglværk og Cementstøberiet, og de senere år, da man syntes, han var for gammel, begyndte han som tjæremand. Martine døde først, og Anders Andersen fik sine sidste år på Solgården.
Huset rives ned, og et mere moderne opføres af billedskærer Bruun.
Lynghøjvej 74? ”Højbo”. Det sidste lille hus eller lystejendom ligger på en lille høj og hedder også Højbo. Det er bygget af bødkerTh. Sørensen
Dernæst købt af Otto Lysholdt Andersen og Maren. De er familie til ovennævnte Anders Andersen. De bor der i mange år og havde en datter, der hed Erna. Hun var syg i mange år og fik en dukke, der kunne gå. Det var enestående på den tid. Hun blev heldigvis rask, og familien flyttede til Virring Korsvej. Erna blev siden gift med entreprenør Chr. Hæstrup.
”Højbo” købes nu af Johs. Møller, som bor der i rigtig mange år og driver jorden. En søn af ham: Newton Møller har Stilling Højgaard i en årrække. Johs. starter en missionskreds og er med til at bygge missionshuset på Stadionvej. Han holder også søndagsskole både der og i sit eget hjem. Han er også Brugsformand og i bestyrelsen for mejeriet Alhøj. Han dør meget gammel.
Huset sælges og købes nu flere gange. En overgang beboes det af ingeniør Flemming Hæstrup, der er ansat på Silhorko på Århusvej.
Stilling Højgaard. Tilbage er så Stilling Højgaard, og vi er med den ved skellet mod Jeksen – ligeledes med ”Karolinehøj”. Jeg tror, at begge er udstykket, efter at hoveriet er afskaffet, så de har oprindelig hørt ind under Rathlousdal gods. Først Højgaarden, der efter Newton Møller blev solgt til Ejner og Marie Enggaard, og da de som ældre flytter til Stilling by, overtages den af sønnen Gunnar. Der var desuden 3 piger.
Karolinehøj har været ejet af Kristine og Anders Nielsen og i mange år af Jacob Jacobsen og Karen, der var fra Tåning. De havde 3 piger. Nu ejes den og drives godt af Ejner Jensen. Hans kone er datter af Chr. Sommer, Mesing, der var i familie med Kristine Antonsen. De har en søn Finn og datter Bente.
Mesingvej til Mesing Skov. Kort ude på vejen th. lå et bindingsværkshus, der altid har været hæget om. Der boedes i mange år ”Fisker Christian”, døbt Christian Frederiksen med sin kone Emma og mange børn. De var alle sammen små mennesker med brune øjne. Christian solgte fisk fra en kurv på armen – friske fisk og enkelte gange røgede sild.
Ægteparret dør meget gamle, og huset overtages af en Århusmand: Niels Olesen og hans kone Kirstine. De havde to piger: Olga og Edit. Han havde været havne- og lagerarbejder og faldtt vist aldrig rigtigt til på landet, men de blev her dog nogle år.
Huset blev igen handlet med – denne gang til Jes og Petra Knudsen. De er fra Jeksen Mark. Der er mange børn. Jes arbejder på teglværket, og Petra holder hus og have i fin stand. De er også med i Husmandsforeningens virke. Ved motorvejsanlægget skal huset rives ned. Det smerter begge, og de flytter til Skanderborg, hvor de dør forholdsvis kort tid efter.
Lidt efter dette hus går en markvej th. et par hundrede meter ned til en lille ejendommed lidt mose. Den kaldes Nørfald. Hvorfor og ret meget om den vides ikke, men en tid bor Laura og Jens Christensen der. Han kører en mælkerute i Stilling by. Der er 3 sønner. En bliver mejerist og tager på u-landsarbejde, en bliver handelsuddannet. Den yngste, Bent er ikke stærk, hverken på legeme eller ånd. Laura rejser i flere år med ham til Århus, hvor han går i eksternatskolen, og hun tager en formiddagsplads, mens han er i skole – men en høstmorgen er Laura død uden forudgående sygdom. Jens og Bentforsøger at klare sig, og de får en husbestyrerinde, og det går godt en tid, men så kan Bent ikke klare det længere, og han dør efter kort tids sygdom. Jens sælger ejendommen og flytter til Skanderborg.
Vi er sprunget overErik Andersen. Hans ejendom - eller lille gård bliver det til, da han driver nabojord, er den eneste på venstre hånd. Det er et veldrevet brug, og han er som alle sine søskende dygtig. Deres forældre var Katrine og Søren Andersen. De boede ved Stilling sø.
Så har vi Erna og Henry Christensens rødehus, og det er måske snart 20 år nu, men jo det nyeste her. De to er livlige og udadvendte mennesker, og Stilling og omegn vil savne den dag, Erna ikke viser sig.
Tæt ved deres hus og tæt på vejen lå et hvidkalket hus, der var bygget i vinkel med lidt stald og og huggehus i den ene ende. Der boede Jakob Sørensen, og med sin gamle cykel og skovlen bundet på var ”Jakob Vejmand” et kendt billede i byen i mange år. Han var gift 2 gange og havde derfor børn i alle aldre.
Efter dem kom Jens Chr. Lauersen til at bo på stedet. Ham og hans kone var ordensmennesker. Det købte ”Storkereden” på Vitved Hede. Jens Chr. er før omtalt på Randersvej.
Så bliver det Irma og Aage Nørgaards tur til at bo i huset, men de flytter senere til Tomas Fiskers hus ved Stilling sø og før dem Alfred Mortensens - de flytter senere ind i Kvist's hus på Århusvej.
Hele ejendommen er nu bygget om og ejes af Niels Erik Christensen. Han er murerarbejdsmand og har bil til leje uden fører. Hans kone er en lys og livlig pige.
Igen et par hundrede meter frem, og der går en mark- og hulvej ned omkring mosen og op på bakken. Her lå en trelænget lille gård. Her boede Peter Petersen, enkemand med voksen søn: Sofus. Sofus bliver sent gift med Sine (omtalt som husbestyrerinde ved L.P. Nørgaard.) Sofus og Sine får to piger. Sofus dør, og Sine klarer sig i mange år med en gammel karl til hjælp. Også han dør, og Sine flytter ned til byen og køber hus.
Ejendommen bliver købt af A. Norup, som kun bliver der en kortere tid. *De har 4 børn, Svend Asger, Elisabeth, Kristineog Inger.
Jorden bliver opkøbt af Ejner Jensen, Karolinehøj – og beboelsen bliver i nogle år lejet ud. Nu er det hele nedlagt.
Nu kommer vi til en del nye huse. Alle udstykket fra Gregers Randrups ejendom, der hedder ”Moselund”.
Det gule hus på hjørnegrunden er bygget af Lars og Annette Rohde fra Hørning. Det ejes nu af Irma og Henning Lysdal. De arbejder begge på forsorgscentret i Skanderborg.
Neden for den lille vej ligger Moselund, som Randrup udstykkede fra. Huset, der var hvidkalket, brændte delvis ned, og Randrup solgte. Der var neden for det, en lille mose, som nu er fyldt op og dyrket. Førhen har Kamma og Vilhjelm Andersen boet der i mange år. De havde to piger: Hilda og Kirsten.
Rønnevej.
Rønnevej. Navnet efter beplantningen *(australsk røn) langs med kolonihaverne modsat fodboldbanen.
Rønnevej 2. Her bygger Frode Pedersen, Stadionvej, og Irene et ret moderne hus. Der er *4 børn: Bernt, Birger, Bjarne og Aage. I mange år passer Irene svigerforældrenes hjem, Stadionvej 1. Frode holder med murerarbejde *pågrund af en arbejdsskade, og bliver pedel på en Skanderborg skole.
Rønnevej 4 er bygget af Erna og Rasmus Pedersen, søn af Laurs Peder Pedersen, Mesing Skov. Han arbejdede i mange år på Mallinggaard. Ingen af dem er raske. Erna bruger kørestol. Rasmus dør, og så flytter hun på Kildegården. De har tre sønner: * Jørgen maler (der nu bor i huset med sin kone Kirsten og datter Rikke), Leo – mejerist gift med Herdis og Ole, tømrer, gift med Inge Mølgård fra Adslev
Rønnevej 1 er jordemoderbolig – bygget af fru BodilOldenburg, der kom fra Hårby. Hun var et sødt menneske – rar at være i stue med. Hun dør pludselig – falder om i en konsultation i hjemmet. Huset blev solgt til næste jordemoder: Lisbeth Buchreitz, gift med lærer Uffe Jochumsen.
Rønnevej 3 er en af de såkaldte arbejderboliger. Første ejer er Hans Hansen gift med Esther Johansen fra Gl. Randersvej. De har flere børn: *Svend Aage (”Gomry”) – bor sammen med Poula, der ekspederede i Mæhlisens butik, Henry – gift med Ingerlise Juul Johansen, Kurt, Grethe - gift med Hardy, Edith – gift med Alf.Kurt, der har været vinduespudser, bor nu i huset med sin mor
Rønnevej 6 er et hvidkalket * træhus bygget af stenhugger Johannes Jensen og Gurli *i 1948. Hun er datter af Køhler Simonsen. Johannes Jensen har hugget navne på mange af de gravsten, der er på Stilling Kirkegård. Han er bornholmer. Der er 2 børn, Leif og Aase.
Skanderborgvej. Nu: Stilling Byvej og Stilling Landevej
Skanderborgvej 2 er et murermesterhus eller tømrermesterhus med stort baghus. De første, jeg husker, er Alma og Johs. Jensen med mange børn. De drev snedkerforretning, men det blev omkring 1921 lejet ud til Anders Hansen, der kom fra Virring, og i 1923 selv byggede hus og værksted ved den nye vej til Stilling Vestergaard. (Vestervej). Derefter blev der karetmagerforretning i nr. 2 – (også i forbindelse med bygning af viadukten) og mange år senere købt af Søren Nielsen og Dagmar, der driver auto-værksted, hvor en stor del af byens motorglade ungdom bliver udlært.
Der sælges efter 15-20 år til Ole Z. Dahl – mekaniker, der fortsætter forretningen *sammen med sin bror Christian. Nu er ejendommen vist solgt til Bent Sørensen.
Skanderborgvej 4 er fra ca. 1905-10 bygget af tømrer Hans Rasmussen (far til Henning) Det er solidt håndværk. Han bor der til sin død.
Ca. 1914 købes huset af en overportør, C.M. Jensen og Dagmar. Foruden tjeneste på Stilling station deltog Jensen i tusind ting, var formand i håndværkerforeningen, en periode i sognerådet, bisidder i bankens Stilling afd., som havde til huse på Stilling kro. Jensen drev også 1914-18 tørvehandel, var med sammen med sin kone i revy og dilletantkomedier. Der var 4 børn. Da Jensen pensioneres, flytter familien til Århus og huset sælges til Marie og Marius Graff (før omtalt). De skulle her forsøge at nyde et otium. Det blev der aldrig tid til. Marius dør, og Marie bliver boende i flere år og dør af hjertestop. Nu er der teorilokaler i huset.
Skanderborgvej 6. Næste hus er lidt pynteligt og beboet, – måske bygget af Karl Thomsen, gårdejer fra Gram – derefter af H Miller (tilflytter), som får arbejde som skatteopkræver og driver tørvehandel 1940-45.
Skanderborgvej 8. ”Sadelmagerhuset” er bygget af Marie og Aksel Jørgensen omkring 1905. Det er et godt hus med butik i kælderen. De drev en solid sadelmagerforretning. Han lavede godt arbejde, og der var ingen kære mor, når Marie kom cyklende med regningen i sin lille taske på styret. Der var ingen børn. De gik tit i byen til et slag kort. De var begge eksperter dertil, men Marie dør, og sadelmageren flytter til Århus.
Huset blev købt af Margrethe og Morten Petersen fra Vitved. De laver butikken om, så der bliver en lille lejlighed i kælderetagen. De har den 10-15 år og er begge døde. Huset står tomt.
Skanderborgvej 10. Her er en 3 etages ret ny bygning opført af Michael C. Christensen, der engang drev Stilling Teglværk og Imprægneringsanstalt. Det blev bygget til datteren Esther og svigersønnen Børge Jørgensen. Han er fra Hammel, men har boet i byen i mange år.
Også sønnen Ejner og hans kone Vera boede i huset. De to svogre arbejdede videre med imprægnering af el-master. Anlægget blev flyttet fra Randersvej, hvor der nu er boligblokke - til et areal ved Stilling Vestergaard. Børge lavede dritler til smør til mejeriet.
Efter M.C.s død flytter Ejner og Vera om til dennes bolig på Vinkelvej. De har en datter: Lis. Børge og Esther har en datter: Käthe, som bor på Thyrasvej og desuden en søn: Erik, der er mekaniker.
Skanderborgvej 12. Også her et godt hus i 3 etager. Det er bygget af før omtalte Hans Rasmussens søn Henning, der også er tømrer. Hans kone Helga er datter af landpost på Vitved-ruten: Rasmus Eskildsen og hustru Mine. Grunden ligger lavt for landevejen, og i nederste etage laves værksted med tidens maskiner. For at få tømmer kørt ind, blev der bygget en lille bro. Helga og Henning har 4 børn: Leo, der blev gift med en Hørning pige, Anna, der blev gift med smedesvend Robert – søn af Ingv. Petersen, ”Ro” på Stadionvej. Bodil blev gift med Ejner Jensen fra Vinkelvej, og Kaj er gift og bor i Nordjylland. Hele familien er livlige mennesker og er med i al Stillings liv og lever et solidt håndværker- og borgerliv. Da de bliver gamle, sælger de tømrerforretningen, men bliver boende i huset. Henning går sin daglige tur i Brugsen, men da så mange af deres tidligere omgangskreds er faldet fra, føler de sig lidt ensomme og næsten fremmede i deres egen by, der sammen med deres alderdom, netop er ved at blive "opdaget". Henning dør omtrent 80 år gammel, og efter et par år flytter Helga til Solgården. De nye ejere kendes ikke.
Skanderborgvej 14. Som følge af den lille bro, kommer det næste hus til at hedde ”Brolykke”, og der er karnap på, så det ser lidt spændende ud. Det er bygget af pensioneret stationsforstander Petersen, som også har ejet ”Pax”. De er meget gamle, men bygger endnu et hus på Århusvej 4: ”Solliden”. Begge er for længst døde.
Derefter har Chresten Sommer fra Mesing boet der, og sidst N. Vinther. Nu står huset tomt.
Skanderborgvej 16. Endnu et 3 etages hus med værksted i kælderen og en lidt spændende facade. Det er bygget af Edel og S.J.*(Søren Jørgen) Nielsen, der før boede ved Mesing Skov. Det er efter tidens forhold næsten et herskabshus med alle moderniteter. De bor der i flere år og siden Edel som enke. Hun lejer kælderetagen ud til Jens E. Pedersen, der her starter sin malermester-forretning, der senere bliver byens eneste. Edel dør, og Jens køber huset og bor der i mange år med 1 svend og husbestyrerinde Karen fra Sønderjylland. Hun er dameskrædderinde - han er søn af L.P. Petersen fra Mesing Skov. De bygger senere hus på Stadionvej og gifter sig. * Elektriker Froberg har vist også boet der, inden han byggede hus på Stadionvej, og på et senere tidspunkt flytter Ebba Hald ind med sine børn.
Skanderborgvej 18. Næste hus er et spekulationshus (der er 2-3 stk. mere af dem på Skanderborgvej), - bygget ca. 1927-28 af en tømrer Hagedorn og har forskellige lejere.
Skanderborgvej 20. Imellem disse ”spekulations-huse” er et hus bygget af vejformand Søren Frank og hustru Kirstine. De kalder huset ”Home”. Det er et godt hus, og de bor der til S. Franks død, hvorefter Kirstine flytter til Gram. Derefter købes ”Home” af Esther og Henry Petersen fra Jeksen. Han dør efter nogle år, og hun bor nu alene i huset. *I en årrække bebos huset også af Thomas Thomsen og hustru, pensioneret gårdejerpar fra Jeksen, men hvornår?
* Skanderborgvej 22 er stærkt ombygget. Det er muligvis et af ovennævnte ”spekulationshuse”. De senere år boede famlien Jens Jæger der. Stinne og Hugo Rasmussen har også boet her, inden de flyttede til Århusvej 45. Ellers ingen notater.
*Skanderborgvej 24 er nedrevet. Var i mange år beboet af en enkefrue ved navn Dora. Ellers ingen notater.
*Skanderborgvej 26 var en have med et mindre havehus, som nu er væk.
I stedet er der opført 2 nye huse lidt tilbagetrukket fra vejen. Et af husene bebos i en periode af gas og vandmester Hans Schmidt, hvis kone driver offset trykkeri fra hjemmet. Senere anvendt bl.a. til udlejning. Ellers ingen notater.
Skanderborgvej 28. Som næstsidste hus: et idyllisk bindingsværkshus, der næsten altid har været velholdt. Her boede i 20´erne Sine og Harald Nielsen. De arbejdede begge på Lynghøj Teglværk som håndstrygere. Han var ivrig fagforeningsmand og blev formand og kontrolbestyrer. De arbejdsløse kom hver dag og satte et kryds og om fredagen efter understøttelse og rugbrød – hvor mange brød var efter familiens størrelse. Der er to lejligheder, så der bor Haralds forældre fra Jeksen Martinus Nielsen og hustru. De var et par stoute gamle folk. Han var en kæmpe med sort krøllet, lidt gråsprængt hår og fuldskæg. De havde tilnavnet Jæger, men det brød de sig ikke om. Det hørte til en sidegren af familien.
*Sidst i 40´erne ejedes huset bl.a. af Peter Bach og Viola og senere Kamma og Harry Bøtkjær. De havde to sønner: Kalle og Verner. Familien flyttede til Vitved.
Skanderborgvej 30? Det sidste hus mod vest på Skanderborgvej er et ret nyt hus med stor dobbeltgarage bygget af Jenny og Chr. Rasmussen, der i mange år driver lastbilforretning der *(opr. Jens Karl Jensens vognmands-forretning på Randersvej). Den sælger de og får Ceres øl depot, som nu også er afhændet. Jenny og Christian bor der stadig.
* Lidt længere mod vest lå HansJohnsens gård ”Regerslund”, som blev nedrevet i forbindelse med forlægningen af Randersvej.
På den sydlige side af Randersvej ligger ”Kærsholm”, en lille lystejendom, som måske også skulle regnes til byen. Her boede Anders Nielsen, der kørte i en flot gig med gummihjul iført en rigtig kørekappe. Hans datter Frida blev gift med Viggo Christensen fra ”Sigkjærgaard”.
Skanderborgvej 1 bebos nu af Ulla og Knud Mæhlisen. Tæt på deres hus var i gamle dage Korsvejen og nedkørslen til Vitved langs med haven. Her var gartneri, som U. og K. drev en tid sammen med butik og håndkøbsudsalg. Ved vejens omlægning bliver grunden delt op, så om nogle år er her nogle fine byggegrunde. *Før Ulla og Knud boede hans bror Holger Mæhlisen med kone og to børn, sønnen Anders og datteren "Søster" på adressen. Gartneriet var forpagtet ud til Vagn Dejligbjerg.
Der har været gartneri her i mange år ved Jens og Marie Johannesen. Han passede haven, og hun havde som før omtalt mejeriudsalget, men Marie blev jo ældre, så hun ville hellere blive hjemme i varmen og får huset ombygget lidt med karnap (den tids mode) og en butik og har foruden blomster og grøntsager håndkøbsudsalg fra Skanderborg apotek, og den kvikke dame vidste snart råd mod alle sygdomme: ”- ellers skulle du prøve det, Jens får for sin hoste!” sagde hun, og medicinen blev så populær, at den blev kaldt ”Gartnerens hostesaft”. Gartnerparret blev meget gamle. De er døde for mange år siden. De havde en søn: Christian, som nu også er gammel. Han bor i Eskebækparken i Skanderborg.
Og derefter et lidt åbent stykke jord langs vejen med fortov og fliser, inden vi kommer til den nye Gramvej. Her er stærk trafik, så et færdselsfyr er nødvendigt.
Skanderborgvej 11. På den anden side af Gramvejen lå en bindingsværks-ejendom, som blev opkøbt og nedlagt af kommunen, da Stilling skole skulle bygges på bakken bagved, og her har været lidt gartneri og her har boet mange bl.a. Frida og Laurits Rasmussen. Han er mejerist på Alhøj mejeri i mange år, men de sælger og flytter til en af de ny statshusmandsejendomme på Fruering Mark. En af deres sønner, Gustav, bor endnu her i byen – mere om ham senere.
Sidste ejer var gartner *Martin Østergaard og Nielsine. De har fire børn: Jørn, der bor på New Zealand, Birthe, der bor i Skanderborg, Erling, der bor i Storring og Poul Erik, der bor i Nr. Tranders?
Skanderborgvej 13. Det sidste hus er vist bygget af R.P. Rasmussen og Marie. Ham husker jeg ikke, men hun var en sirlig dame, der, mens de boede i Vitved, var kirkesanger der. Hun havde endnu stemmen i behold. De blev kaldt "Bu·'n" *(jydsk for bonde), men det brød hun sig ikke om. Hun blev meget gammel. Der var ingen børn. Huset har været i handel mange gange. *Bl.a. Thomsen købte huset, hvor han boede sammen med sin datter, Gunvor.
Op til Skanderborgvej 13 støder legepladsen ved fritidshjemmet, og den plads ser efter min mening noget rodet ud.
Med mellemrum bliver pladsen neden for skolen omtalt som mulighed for et butikscenter, men ingen – ud over arkitekterne – synes at have interesse for det, hverken beboerne eller de handlende. Det er både for langt fra byen og for dyrt. Et sådant center kan kun bygges på trekanten med hotellet i spidsen – Stationsvej og Århusvej.
Stadionvej.
Stadionvej 1 er bygget 1929 af snedkersvend Søren Rosenberg og Ellen. De har før boet på Hotelvej. De bor her kun et par år og flytter til Århus. Så kommer Sørens søster Ane og hendes mand Peder Otto Pedersen der til og bor der hele deres liv og får en flok børn sat i lære: Svend er murer, Bent er tømrer, Frode er murer, Gunnar er tømrer og snedker, Knud er købmand, Vagn er brugskommis, en datter bor i Århus. Ane er syg i mange år og mister et ben, men hun har et godt humør og klarer sig godt med sin protese en tid. Så bliver det galt med det andet ben, og hun dør. Peter overlever hende kun i fire måneder og dør 80 år gl. Huset er nu købt af et barnebarn.
Stadionvej 3 er ”Ro” bygget af Ingvard Petersen. Han er VVS-mand og gift med en norsk dame, Ruth, men han bliver kaldt ”norskeren”. De har af børn: Robert, der bliver gift med Anna, datter af Henning Rasmussen. Robert er smed, og de bor i Esbjerg. Desuden Ronald og Svend - og Ruth, der er mange år yngre end brødrene. Fru Petersen dør, da Ruth er 8-9 år. Ingv. Petersen sælger ”Ro” og rejser til Skanderborg, hvor han starter en forretning i Nørre Allé og gifter sig igen.
Næste ejer er Borum Petersens forældre fra Stjær. De er gamle og bor der ikke så længe – og efter dem barnebarnet Henning, snedker og gift med Sigrid. De har to børn. Deres have går i spids langs Stadionvej.
For enden af haven går en skråvej ned til venstre til et nyt kvarter, men et bindingsværkshus er det første, man ser.
Her boede Sine med sin søn Folmer, han var stationskarl. Også Kristine og S. Per Petersen fra Anebjerggaard boede her længe. Han driver lidt gartneri, og da den lille ejendom lå alene i et hul, blev det ”Pie´i Hullet”. De var forældre til smedene Knud og Svend og døtrene Else gift med P. Juul Johansen fra Mesing og Valborg, gift Andersen, der er fynbo. Fru Petersen var en elskelig dame med en dejlig stemme. Hun dør først og nogle år senere også Petersen. Ejendommen bliver solgt til Jørgen Lauersen, der er fiskehandler, og i krigsårene lavede han tørv, og ellers driver han de få tønder land. De bliver udstykket til 5-6 huse. De har 4-5 børn, og ”Blinde Ras” bor hos dem. Han har boet i Gram. Trods sit handicap er han en glad mand, *der ofte blev inviteret med til børnefødselsdage, hvor han spillede harmonika. Både han og Jørgen Lauersen er døde for flere år siden. Fru Lauersen og en voksen datter, *Sonja, bor i huset. En søn, Henning, har bygget hus lige overfor, men om det og de andre skriver næste generation. Vejen hedder Søfaldet. En af sønnerne hed Ejvind (Boye).
Stadionvej 5. På hjørnet af Søfaldet og Rønnevej bygger Tage Siim sit hus inden brylluppet i okt. 1930 med Alma. Deres data er omtalt fra Randersvej. De får en søn, Svend, og de bor i huset, til Tage dør i 1964. Alma rejser senere til København. Neden for deres hus er fodboldbane og byens Anlæg med flagstang, udvidet og genindviet omkring 1978-80.
Stadionvej 2. På modsatte side af vejen har vi Missionshuset, der nu er spejderhus.
Stadionvej 4. Dernæst Margit og Børge Mikkelsens røde hus. De har to sønner: Teddy og Kim. Børge er snedker. Kim er gift med Vagn Bendixens datter fra Stillinggaard, og de bor på Thyrasvej.
Stadionvej 6. Så kommer elektrikerenAage Froberg og Minna, de har boet i byen siden 1940, først til leje på Skanderborgvej, inden de bygger her på Stadionvej. Det er en reel forretning. De har to sønner, *Leif og? Den ene gift med en datter af sygehusinspektør Lyck i Skanderborg.
Stadionvej 7. MurermesterErnst Andersen og Juka. Han er søn af murermester Knud Andersen og Gundine. Jukka er fra Odder, en af de kendte gymnaster fra Rude Strand. De var i Billedbladet. De har to sønner: Knud Erik, der bor på Baldersvej, og Lars.
Stadionvej 8. Så har vi malermesterJens E. Pedersen og Karen, der har en pyntelig have foran et net hus. Jens arbejder nu alene, og Karen er halvdags på ”Ryttergården”. De er også omtalt fra Skanderborgvej.
Stadionvej 9. Her bor Valdemar Antonsen og Esther med deres børn, og det er et hjem med sammenhold. Den ældste datter Margit dør 18 år gl. på Ry Sanatorium. Lindy bor i Århus. Jonna i Hørning. Betty og Lis bor på Baldersvej.
Stadionvej 10. Det hvide hus er det første, der blev bygget på Stadionvej, da den ikke rigtig var nogen vej. Det er Herluf Rasmussen, også før omtalt. Han bor der til sin død – i de seneste år sammen med datteren Irma og hendes mand R. Wittus, der bor der endnu.
Stadionvej 11 er huset bygget af slagter Helge Danielsen. Nu bor Anni Sørensen, datter af Carlo Sørensen, Bakkevej, og chauffør Kr. Jensen der.
Stadionvej 12 kaldet ”Asbesthuset”. Dette lille hus blev bygget til søskendeparret Marie og Rasmus Pedersen, søskende til gartner Petersen. De er lidt egenartede, men venlige mennesker. *Rundt om huset er en hæk, der er næsten lige så høj som huset.
Efter deres død blev huset solgt til Ella og Køhler Simonsen fra Gram. *De har 4 voksne børn: Eva, Aksel, Gurli, Henry. De bor der i mange år til hans død, og hun flytter til ”Rytterparken”.
Stadionvej 14 *(Home) - er et ret stort hus, *bygget af Tage Steenberg Basse, og hurtigt beboet af forlagsforhandlere hr. og fru Grandjean. De rejste begge for ”Chr. Erichsen” til både skoler og private. De bor der 15-20 år. Han dør pludselig, og hun rejser til København. Huset har været i handel flere gange, men ejes nu af Kamma og Henning Bøtkjær. Søn af murer Karl Bøtkjær. Kamma og Henning har arbejdet inden for forsorgen (Brejning).
Stadionvej 16 (Helle) er et stort rødt hus bygget af Thorvald Jensen/ Hansen? der kom fra Hørning og er ugift, – men med en husbestyrerinde, Karen Jensen, som bliver boende i huset efter T.J.s død. *Også dette hus er bygget af/for Tage Steenberg Basse.
Stadionvej 18 er det sidste hus på Stadionvej, bygget af murermesterKnud Andersen og Gundine. De bor der selv nogle år, og ellers går huset i handel mange gange – men ejes i dag af Edith Kristoffersen, der kom fra Vitved. For kort tid siden var der en gaseksplosion, der ødelagde en del. Også Edith Kristoffersen blev slemt skadet.
Stationsvej.
Stationsvej 3 Her bor Hansine Nielsen førh. Randersvej og Bakkevej.
Stationsvej 5 Statsbanemand Egon Jensen *med kone, og datteren Yrsa og sønnen Ib.
Stationsvej 7 Lærer Erik Poulsen *(tidl. mejerist) og * Anna. *De har 2 børn: Jytte og Henning.
Stationsvej? Sigurd Jensens datter Margit og hendes mand og børn.
På højre side af vejen er baghuset til kroen. Kroens baghus er også en hel historie. Her har der foruden at være vaske- og brænderum også været 3-4 lejligheder. Der har boet mange forskellige mennesker bl.a.:
Rasmus Rosenberg og hustru. De er som ældre flyttet ind fra Sofahuset på Vitved Bakke. Der er mange børn, der alle er voksne: Søren, Stadionvej 1,(?) Mary, *(gift Mikkelsen), Møllehuset, Astrid*(gift Rohde) i Hørning, Ane *(giftPedersen), Stadionvej 1, Anders *(Gift med Gudrun), i Mølvang. Elna *(giftSommer) i Tinning - og Karen i København.
*Senere bebos baghuset af familien Bech Pedersen - som er på vej til Bakkevej, efter nogle år i Kasernen og som nogle af de sidste, af *søskendeparret Henry og Anna Jensen. De kom fra Gram.
Derefter er der beplantning på skråningen *op til møllen og vandtårnet, til vi kommer til Stationspladsen. Her var engang *(ca. 1950-60) et fællesvaskeri. Nu er der oplagsplads. Til slut er der så den nedlagte stationsbygning, der i dag fungerer som posthus under Skanderborg, og Stationsvej går i en brat vinkel ud til Århusvej.
Stilling Kirkevej.
De tre sidste huse må afgive hæk og haver til den nyanlagte Stilling Kirkevej som ellers var dømt til at hedde Cortinavej, men ved protest blev navnet ændret, og så kommer vi til ”Rytterparken”, som er bygget tværs over den gamle skråvej til kirken.
To huse er også nedlagt:
Huset, hvor Per Jensen boede med kone og voksen søn, hed ”Hytten”, og navnet fulgte familien. Per Jensen var snedker og passede sin have, der var i trekanten mellem Århus og Kirkevejen.
I huset har også boet Nancy og Jens Kristensen. Han var murer og blev kaldt ”Hyt'mureren”. De havde 5 børn: Leif, Erland, Ivan, Inger Lise og Anita. De flyttede til Skanderborg.
Væk er også den gamle gule skole, en af de gamle rytterskoler. Over døren sad en inskription, som blev flyttet op på den næste skole, der nu hedder ”Ryttergården” (før omtalt).
Enkelte store træer er bevaret og pynter på pladsen ved de nye ældreboliger, opført 1982 på initiativ af ”Ensomme Gamles Værn” og med Finn Grabowski som arkitekt. Der var et stort behov for sådanne boliger – centralt beliggende og uden trapper. Alle huse er beboet nu. I forbindelse med dem byggede menighedsrådet en præstebolig til præsten, som er Jens Ole Munk med kone og 2 sønner. Stilling bliver fra 1.1.1983. et selvstændigt pastorat.
På Kirkevej ligger der tre gårde. Den første er en slægtsgård v. Else og Peder Møller – og før dem: hans forældre Jørgen Møller og? Som før omtalt er al jorden langs hovedvejen og ned til søen udstykket fra denne gård. Else og Peder Møller har 5 børn: Jørgen, Hanne, Henning og tvillingedrengene Erik og Knud.
Efter ”Søgaard” lå (på højre hånd) et lille bindingsværkshus. Her boede Anna og Axel Jochumsen, før de flyttede til den anden side af Hovedvejen. Huset faldt helt sammen og jorden dyrkes så, og jeg tror også den er fredet, men i 1965 bliver der købt grund til et større fabriks- kontorbyggeri. (Jeg tror stadig, det er fredet og ulovligt handlet). Køberen er AS Bonova med Herluf Kjøge som direktør. De forhandler og fremstiller moderne køkkeninventar *(Thielsa), og den daværende tronfølger Prinsesse Margrethe aflægger i oktober et besøg for at se på køkken til Marselisborg Slot. Firmaet ændres og hedder nu Kjøgegruppen og udvider til også at omfatte kontormøbler. Der er direktørbolig længere nede på skrænten. Det bliver en stor virksomhed, der efter nogle år opdeles i flere – og det hele bliver solgt til forsikringsselskabet Plansikring med ca. 35 medarbejdere. Direktør her er Jens Simonsen.
Grunden er udstykket fra Otto Mortensens gård og af ham, og det er det næste sted, vi skal. Den ligger på venstre hånd og hedder Stilling Kirkegaard og er en stor firelænget gård. Den har før været ejet af en, der hed Hartz. Han var lidt finere end en rigtig gårdmand. Han boede til sidst - omkring 1928 - ene i det hus, hvor Carlo Mikkelsen bor.
De næste ejere for mange år er Jenny og Marius Andersen. Hun er fra Forlev og han fra Vitved, og der var åbent hus for alle. En gang var en farende svend faldet i dammen (der var en på hver side af hovedvejen). Jenny og Marius fik ham trukket op – og vasket, alt imens han er noget rystet – og da han næste morgen vågner i en hvid seng, tror han som Jeppe, at han er kommet i himlen og undrer sig. – ”Er det jeg?” Det siger lidt om mennesker, og denne indstilling følger med til de nye ejere, der også har en seng parat til et forkomment – medmenneske. Jenny og Marius deltog i byens liv og kortspil, og under en tur til Silkeborg Regattafest bliver Marius borte, og Jenny siger eller råber: ”Hvor er da Marius?”. Det bliver brugt i en revy til megen moro for dem, der var med på turen. Jenny og Marius har altid haft en masse børn på gården – foruden deres egen fire piger: Rigmor gift i Århus, Helga, sygeplejerske gift i Ry, Gudrun gift meget sent og Ellen gift med Erik Jensen, bager, Hasselager.
Jenny og Marius bliver gamle og hun bliver syg. De flytter op i Damager og sælger gården til Valborg og Otto Mortensen, der kommer fra Hvolbæk. Hun er datter af Holger Hauberg Jensen i Adslev. Han er fra Hylke. Otto er med i meget og bl.a. menighedsrådsformand – foruden at han driver gården godt. De har 5 børn: Agnes, Tove, Ole, Niels Holger og Ane Mette.
Det næste hus er kirken – og den er et gammelt hus, bygget af kvadre og med et lille tårn. Der er for nogle år siden bygget et kapel, uden for kirkegårdsmuren. Der er smukke mosaikvinduer mod syd og vest.
Den sidste gård er Stilling Nedergaard. De første, jeg husker, er Chr. Christensen med to døtre. Den ene hed Johanne, og den anden hed Helga. Helga blev gift med Emil Lauersen, og de overtog gården efter Chr. Christensen ca. 1924. Den nedbrændte kort efter, og alle oplandets sprøjter kom til. Det var pr. hestevogn. Én tønde til vand og 4 mand til at pumpe, det var den tids brandvæsen. Trods al hjælp brændte hele gården ned. Nu husker jeg ikke, om det var dem, eller Henry Winther, der byggede den op. I hvert fald er han og Olga Brandt de næste ejere – for mange år. Han er en dygtig landmand, men ikke ret stærk. Der er tre børn: Jørgen, der er mekaniker kommer hjem til hjælp, men Jørgen bliver gift og mekaniker i Hammel. Ingrid bliver også gift og flytter til Odense, og Herluf er bager i Stilling. Olga og Henry Winther køber så hus på Århusvej – derom er fortalt – og gården sælges til Signe og Knud Christensen fra Grauballe.
Slut med Gl. Stilling. Måske skulle nævnes Stilling Østergaard med ejeren i 1928 Ellen og S.P. Pedersen. De er døde. Senere Metha og Arne Hegelund i 1931 og efter dem sønnen Frantz. Der er en søn mere: Thomas Ole, der er lærer i Sydslesvig og en datter Karen Margrethe, som nu bor på Fyn.
Søvejen.
Søvejen 4 på højre hånd er børnehave – en ret ny bebyggelse.
Søvejen 13. *(t.v. den gamle Gramvej 1). Tæt på trappen til Hovedvejen ligger et hvidt hus. Det har været rødt og er bygget af landpost Rasmus Eskildsen og hustru Mine. De bor der det meste af deres liv. Rasmus dør først, og Mine var sine sidste år på Solgården. Der var 3 børn: Helga, gift med tømrer Henning Rasmussen, Ejner bor i Nordjylland, og Esther er gift i Esbjerg.
Huset blev solgt til Villiam Mæhlisen, forsikringsinspektør i Hafnia. Efter en voldsom brand bliver huset genopført i en helt anden stil.
Her går Thyrasvej fra, og på hjørnet af denne og Søvejen...
Søvejen 8. Et langthus beboet af bager Poul Jensen. Han er udlært ved Viggo Jensen. Huset hed ”Katrinelyst”, og der er en veranda for gavlen. Her boede tidligere familie til slagter RasmusRasmussen og *(?) Malthe Andersen – begge i en lang årrække. Også Poul Jensen's far har boet der. Først alene og siden sammen med familien Poul.
Søvejen 10 Her ligger på højre hånd ”Stenten” bygget af murermester Julius Simonsen, da han solgte huset på Århusvej til slagter Steffensen ca. 1923. Her har også boet cykelhandler Jensen, og nu ingeniør Stenman Larsen. De har helt ombygget og udvidet huset. Der er flere børn.
Overfor dette - ligger Søvejen 15: ”Solvang”, et gammelt hus, der nu bliver sat godt i stand. Her boede fru Jensen med børnene: Bolette, Jenny og Tage alle med tilnavnet Solvang. Mejeribestyrer Villy Hansen starter sit hjem med Karen her. De har 3 børn. Så bliver det solgt til Magnus Jensen fra Vitved. Hans kone er syg, og huset forfalder helt. Magnus dør, og Karen kommer på et hvilehjem. Nu er det købt af Lis, datter af Carlo Sørensen, Bakkevej, og hendes mand Vagn Pedersen (fra Stadionvej 1).
*Søvejen 17 ("Dvale") Herom ingen notater.
Søvejen 20. Stadig på Søvejen et rødstenshus bygget ind i den sydlige skrænt. Her bor Sonja og Knud Petersen. Hun er datter af Hugo Siim – før omtalt. De har 4 børn. Den ældste driver maskinstation.
Søvejen 22. Stadig på højre side et hvidt moderne hus, der er beboet af mekaniker Bent Sørensen, der har værksted på Skanderborgvej.
Og så er der den åbne skråning, hvor der er tale om 23 nye boliger, og det er jo et spændende projekt. "Søbakken” - bygget i 87.
Søvejen 28 Det næste hus helt nede ved skoven var Thornsbergs, gul med bindingsværk. Tidligere ejer: Rasmus Juul Rasmussen. Thornsbergs var meget gamle. De har en voksen søn, der siden bor der alene. Han er ugift og bogbinder i Århus. Da han dør, står huset tomt nogle år og overtages af noget familie: Fru Udsen, som udstykker før omtalte grunde.
Søvejen 27. Jeg har glemtPeter Juul Johansen, der bor over for Sonja Siim i et lille såkaldt funkishus og hans kone Else, datter af gartner Pedersen. De har 5 børn: Karin, Inge Lise, Knud, Arne, Helge (?)
Søvejen 32 Så følger vi Søvejen, og højt oppe til højre ligger ”Slottet”, sommerbolig for familien Gram Petersen i flere generationer.
Søvejen 43 Lidt længere ude og til venstre ligger også et sommerhus, - bygget af en fisker, der hed Charles, med frue Grethe - somhelårshus. Nu er der skiftende ejere og hovedsagelig sommerhus.
Søvejen 47 Det næste - også til venstre er et hvidt hus, bygget af arkitekt Sv. E. Therkildsen, der engang var gift med Erna, datter af mekaniker Søren Nielsen, Skanderborgvej. Hun var syerske og flyttede senere til Hinnerup.
Søvejen 42 (lige nr.) Gl. Thomas fiskers hus. Han blev meget gammel, og huset solgt til Chr. Christensen, svoger til gartner Pedersen. Han blev kaldt ”amerikaneren” – efter nogle år i USA. De kom hjem med 5-6 børn. Så bor der nogle, jeg ikke kender, men Irma og Aage Nørgaard bor der måske 30 år. Irma dør, og Aage bor der i mange år. De har 5-6 børn: *?(elektriker), Henning (vægter), og ? - Aage Nørgaard flytter til sidst ud i Rytterparken.
*Søvejen 40. I deres baghave bygger Egon og Aase Simonsen et hus. Han er tømrer og søstersøn til Irma. Aase er datter af Børge Søderstrøm og Rosa, født Shandorff.
Søvejen 50. Efter disse kommer Steen Blöcher Hansens ejendom. Han er gartner. Ejendommen er bygget af Kathrine og Søren Andersen. Steen Blöchers forældre havde også ejendommen i mange år.
Søvejen 56 er næsten et højhus. Her har Peter og Marie Sørensen og Niels og Petrea Sørensen boet. Nuværende beboere kendes ikke.
Søvejen 65Ludvig Petersens ejendom *Sølyst"på venstre hånd er den sidste inden Vitved bakken. *Ludvig er ålefisker, og de har jordbærudsalg om sommeren. Ludvigs kone Anna er datter af brøndborer Andreas Nielsen (omtalt v/Omega). Ludvig og Anna er også omtalt på Århusvej/Damhuset. I ejendommen her har Spil´Karl og Ane Mette boet og desuden Anders Mikael Jensen (el. Andersen?).
Thyrasvej.
Thyrasvej er et nyt navn for den gamle Gramvej, da den nye Gramvej blev anlagt omkr. 1969. Alle husene på venstre side af Thyrasvej er bygget i de kolonihaver, der i mange år var der. Venstre side:
Thyrasvej 3 er bygget af Asta og Egon Jørgensen. Han er musiker og søn af malerS. Jørgensen, Århusvej. Asta er datter af Oluf Graff. De er før omtalt. De har 3 piger: Lene, Annie og Mona.
Thyrasvej 7 har taget navn efter de omtalte kolonihaver og hedder ”Havely”. Det er bygget og beboet af Margit og Albert Rohde. De kom fra Vitved. Han er søn af smed A. Rohde, Hotelvej og er lagerarbejder i Århus. Hun er ”altmuligmand”, ekspeditrice, kogekone i flere miles omkreds. De har 4
drenge, der alle er sportsinteresserede: Kjeld, Mogens, Hans og Poul.
Thyrasvej 9. Så kommer der et lille hus, oprindelig bygget af asbestplader af tømrer Petersen fra Gram til sin mor, der bor der i mange år. Nu ejes det af Børge Nielsen. Han var gift med Gudrun, der efter mange års sygdom døde. Børge er fra Eske Mose og derfra omtalt. Hans bror Niels var gift med Gudruns søster og såkaldt dobbelt svoger. Gudrun og Børge Nielsen har 2 sønner: Karl Jørgen og Bjarne.
Thyrasvej 11. Emil Nielsen bygger hus i sin svigerfar, Kresten Jensens, (Bøghsvej) kolonihave. Han arbejder i Århus. Hans kone Else dør pludselig i 1988. De har tre piger: *Kirsten,Lisbeth og Birgit.
Thyrasvej 13 er bygget af Jens Knudsen, før omtalt hurtigmurer fra Århusvej. Det bliver købt af Christiane og Aksel Jensen, som bor i det i mange år. Så dør Christiane. De har to børn. En datter bor ved Grenå og en søn i København, nu Risø. Aksel Jensen bor der stadig.
Thyrasvej 15. Her bor Kim Rosenberg Mikkelsen. Han er gift med Vagn Bendixens datter. Han er chauffør. I huset har før boet en syerske: Bente, som blev gift med sin genbo Christian Jæger.
Thyrasvej 17. Her bor statsbanearb. Henning Græm med kone *Fraugde og tre sønner: *Michael, Henning og Kjeld.
Thyrasvej 19. Her er et af de første huse fra den gamle Gramvej, og her boede Per Jensen. Nu er det moderniseret og beboet af Vagn Mortensen – omtalt fra Mesingvejen.
Thyrasvej 21 er bygget af en mekaniker, Lykke Henriksen, der er fra Gesing. Huset ligger på hjørnet af Thyrasvej og Gormsvej. Det er et godt hus med højt tag. De har tre døtre. Den mellemste bliver dræbt på Hovedvejen. Efter 20 år ved O.Z. Dahl får han selvstændig forretning, først i Gesing og så i Virring.
Højre side af Thyrasvej:
Thyrasvej 4. ”Nordly”er bygget af murermesterKnud Andersen, der bor der i mange år. Det er et kønt hus med buede vinduer og et marmorspisebord, så Knud kunne lave sine udregninger, mens han spiste – og så tørre dem ud. Det var meget diskuteret!
Huset blev solgt til Vagn Pedersen (snedker), bror til Henry Pedersen, Stolefabrikken, Randersvej og hans kone Ellen. De har Ellens forældre boende. De laver et godt pensionat, og utallige af byens mænd er begyndt deres liv i Stilling her. Ellen er meget syg, men overlever alligevel både forældrene og sin mand. Der er en søn, Børge Linnemann, der er gartner.
Thyrasvej 6 er ”Fredebo” bygget af Jakob Baastrup. Et gammelt gårdmandspar, som skulle nyde deres alderdom. Senere beboet af Pauline Blak fra Gram og senere igen af vognmandLeif Hansen og Lisbeth, datter af smedm. Knud Petersen, Bøghsvej.
Thyrasvej 8 er et statslånshus bygget til Martine og Mads Hansen *(bror til Hans Hansen, Rønnevej). De har mange børn og bor der i mange år. Hun dør, og han lever sine sidste år på Solgården. Huset har været handlet flere gange bl.a. til Bent Premislau, der arbejder ved foderstoffen Alhøj. Han flytter senere til Ballevaselund, der var hans forældres ejendom. Nu bor der nogle, der laver kunst, stoftryk, tørrede blomster og lign..
Thyrasvej 10 er et rødt træhus. Jeg ved ikke, hvem, der har bygget det, men Kamilla Andersen fra Mesingvejen boede der som enke i mange år, så kom Kristine og Karl Bøtkjær til at bo der. Der nu også døde, meget gamle. Nu bor Jens Boel og hans kone der, vel på tyvende år. Han er snedker.
Thyrasvej 12 har Christian Jæger selv bygget, og der boede han med sin kone Esther og 4 drenge i mange år: *Steen (maskinarbejder), Leo, Jens Ejnar og Flemming.Esther er nu død, og drengene har deres egne hjem. Christian bor der endnu og nu nygift med Bente, som er hans genbo, - er før omtalt.
Thyrasvej 14 er et dejligt hus bygget til konstruktør Tage Eskild Rasmussen og Ellen. De har 2 piger, Kirsten og ? - og en dreng: Peter.
Vestervej.
Vestervej 1 er bygget af H. P. Hansen og Astrid i 1940. De driver stadig lillebilforretning. Det bliver til 10 år på dette sted. Huset bliver solgt til brøndborer H.A. Nielsen og Else (han er søn af Andreas Nielsen, Omega). De bor der 7-8 år, så dør Holger pludselig. Else bliver boende nogle år, men køber så et mindre hus i Blomsterkvarteret. * Holger og Else har 4 børn, Britta, Kirsten, Connie og "Dres". Huset ejes nu af Eva og Mogens Constantin Petersen, der bygger en firkantet klods på og driver en lille virksomhed. * Mogens var en af de første Fremskridtsmænd i kommunen og var en periode medlem af Amtsrådet. Der var 3 børn, Pia, Joan og Brian.
Vestervej 3 (NB: Nu Vinkelvej 6!) er den sidste grund af firkanten, som H.P.H. købte af brdr. Basse (fra Vestervej og ned til banen). Den bliver solgt til Rasmus Mikkelsen, der er fra Skals og er snedker. Han bygger værksted og kalder fabrikken ”Flora”. De laver skriveborde, senge og små kommoder. Mikkelsen bor med sin 80 årige mor i den øverste ende af værkstedet, men som 50 årig bliver han gift med en økonoma fra Århus: Karen Ørbæk.*(fru Mikke)
Inden giftermålet bygger de en villa med 2 lejligheder på selve hjørnet. Den gamle kone flytter ind i den øverste, men lever kun der få år – og lejligheden bliver et ønskehjem for nygifte bl.a. Asta Graff og Egon Jørgensen – bysbørn -og mange år senere af Erna og Oluf Madsen. Først dør Mikkelsen og kort efter Karen. Huset handles med flere gange. Der er ingen børn.
I flere år ejes forretningen af Rita og Niels Foulum Nielsen. De har heller ingen børn og dør kort efter hinanden. I øjeblikket står huset tomt.
Det er vist indviklet for ikke-lokalkendte, men Vestervej krydser jo Vinkelvej og fortsætter til Stilling Vestergaard. Der er flere huse udstykket fra Stilling Vestergaard.
*Her bor først Herdis (?) og Ove Mortensen (søn af Alfred Mortensen, Århusvej?) med familie, siden Birgit og Jørgen Eriksen med børnene Susanne, Torben og Lene.
Huset herefter *(hører faktisk til Vestervej -) er bygget af Else og EgonHorsbøl (omtalt Randersvej), længere nede ad vejen finder vi Svend Aage og Valborg Bachstein (f. Mæhlisen). Han er søn af den gamle Bachstein omtalt ifm. Kasernen). Der er yderligere 2-3 huse, men de er så nye, så dem må næste generation skrive om.
For enden af vejen finder vi Stilling Vestergaard = Bassegården. Se under Lynghøjvej 11.
– men vi kommer - for at blive færdige med byen nord og vest for hovedvejen - til at se på den lille Alhøjvej. Der er kun får huse, og de er bygget med den gamle jernbanelinie som vej.
Vinkelvej.
Men nu fortsætter vi fra Mesingvejen og ned ad Randersvej til Vinkelvej, der drejer af til højre før købmandsbutikken. På venstre hånd - i det, der var Fischers skindhus, er nu et automalerværksted. Husene på højre hånd er af nyere dato (omtalt på Randersvej). Hvor vejen svinger, går en lille vej lige ud ned til den gamle teglværksgård (Stilling Teglværk). Her bor Eliot Nielsen nu som enkemand. Han kørte engang mælkerute i byen og hans kone Karen Marie havde mælkeudsalget på mejeriet. *to drenge, Hans Jørgen & Jens Erik (?)
Vinkelvej 21. Det næste hus er på hjørnegrunden, og det er velholdt. Her bor som før omtalt Vera og Ejner Christensen. *De har en datter Lis. Huset er bygget af hans far, Michael Christensen som før ejede og boede på Teglvæksgården *(Stilling Teglværk). Over for dette hus er en del tømmerskure og garager. De hører til Viggo Nielsens grund og tømmerhandel. I 1989 bygges der 23 ældreboliger på området.
Vinkelvej 19. På højre hånd bor Aksel og Agnes Lysdal. Huset er bygget af hendes forældre, der kom fra Mesing. * De har en datter: Inga. De boede der en årrække.
Vinkelvej 17. Også på højre hånd. Her har boet en familie Klerke og L.P. Nørgaard, også Alma og Johannes Frank. De havde flere børn *(AnnaGrethe, Birgit, Kirsten, Elmer og Ivan)og flyttede siden til Viby. Han var vejmand i mange år, men blev så forsikringsmand, og nu bor inseminør Sandberg der. De har to sønner.
Vinkelvej 14. Overfor til venstre et murermesterhus. Han hed Christiansen og kunne også være slagter. Derefter boede i mange år Jenny og Niels Jensen. Han drev vognmandsforretning, først med heste og senere med lastbiler. De var ivrige folkedansere. De er begge døde. De havde to piger: en bor i Jeksen og en i Hørning.
De næste to huse på hver sin side af vejen er såkaldte statslånshuse. De er bygget omkring 1924. I det til venstre, Vinkelvej 12, flyttede cementstøber Carl Jensen og hustru Margrethe ind straks, og efter dem overtog den ældste søn Martin med kone Lene huset. Margrethe var død, og Carl rejste til Solgården. Der var også en anden søn, Villy. Han er også før omtalt, og der var to piger: Laura og Amy.
*Martin og Lene har 3 børn: Preben, Erik og Åse.
Vinkelvej 15. Huset til højre har haft en omskiftende flok til beboere. Første indflyttere var Marie og Christian Jensen. De var fra Boes og havde før boet i Kasernen, og de bor der til deres død.
De næste er Marie og Rasmus Pedersen med to børn *(Svend og Henny). Rasmus er før omtalt, han omkom ved baneulykken. Hun bor der som enke nogle år og flytter så til Århus. Hun bliver gift igen og flytter igen til Stilling. Derefter bor vognmand Jens Mortensen og andre, jeg ikke kender.
Vinkelvej 10. Igen til venstre. Også et hus bygget af omtalte Christiansen. Her bor senere banearbejder S. Akselsen, og i mange år bor Rise Larsen, enke fra Skårup. Hun har en søn, Peter, der er en del forvokset, - han laver en lille træskoforretning. Rise kartede og spandt uld under krigen. Begge var afholdte.
* Huset bebos senere af Martin og Olivia Hansen og deres søn Harry, somsenere startede Maskinstation på Jeksen Fladland. Olivia Hansen blev dræbt ved en færdselsulykke på Randersvej, da hun var på vej til bageren.Martin Hansen bliver boende nogle år som enkemand. Fra omkring 1975-80 ejes huset af Hans Andreasen.
Til højre:
Vinkelvej 13. Et lille træhus bygget og ejet af smedesvend Henning Damsgaard, som bor der endnu. *Hans kone er Elin og de har flere børn.
Vinkelvej 11A. Motorcentret ved Aksel Møller, er bygget på kommunens oplagsplads. *Aksel Møller er (vist) fra Aarhus, og tidligere motorsportskører.
Vinkelvej 8. Lige overfor et stort rødt murstenshus, opført først i 50erne af Norma og PoulNielsen, en søn af tømrerhandler Viggo Nielsen. *Norma og Poul har 2 børn, Carsten og Berit.
Vinkelvej 11. Til højre. Her bor Jenny og Konrad Kristensen. Han er savskærer, og Jenny har været bag disken i næsten alle oplandets butikker.
*De har 2 sønner. Henning og Finn.
Fortsæt over Vestervej (et lille kryds). Der er en garage & værkstedsbygning. Det har været brøndborer Holger Nielsen redskabsskur, og Chr. Jæger, der er altmuligmand har også en tid haft værksted der.
”Her bor Karl og Nete” står der på det næste hus, som de selv har bygget. Desværre passer det ikke mere, for Karl dør som sine brødre i 50 års alderen. Nete bor der stadig og arbejder på Hørning skole. Der var en søn og en datter: Gert og Ellen Margrethe. (også omtalt ifm. Omega).
Vinkelvej 6. NB: Læs under Vestervej 3!
Vinkelvej 4. Over for Nete – et lille hvidt hus engang med røde vinduer og døre. Bygget 1929 af Hans Peter Hansen, der med sin kone Astrid, driver hønseri, rugeri og lillebilforretning i 10 år. Så sælges huset til Irma og Aage Nørgaard. De bor der i nogle år, og huset går i handel. Senere om- og tilbygget. Kathrine og Søren Andersen, Stilling sø bor her også en del år.
Vinkelvej 2. Og nu kommer vi til et lille rødt hus, bygget af H.P. Hansenog tænkt til eget brug, i 1928, men med det samme solgt til Anna og Jens Chr. Jensen, og derved bliver der penge til bygning af føromtalte hvide hus.
Jens dør i 1940, men Anne bliver boende til 1980 og flytter så til Kildegården, og er nu død. Der var 3 børn: Herdis/Silkeborg, Ejner, der bliver gift med Bodil, datter af Henning Rasmussen, bor på Sjælland og Gunnar, tømrer og bor i København.
Modsat dette hus ligger et med 3 lejligheder langs banen. Huset er bygget *omkring 1960 - af Svendsen, Låsby.
Så kommer der igen en af de nye veje: Østervej. Den var først nedkørsel til foderstoffen,som var flyttet fra Århusvej til lossesporene – og tilkørsel til de tre førnævnte huse. – Vejen kom først til at hedde Valdemarsgade – opkaldt efter en bygherre, der byggede en hel gade langs med banen og koloni-haverne. Siden blev den omdøbt til Østervej.
i Østervej 3 boede bl.a. banearbejder Julius Justesen og Marie og mange børn. Den ældste søn blev sømand og omkom under krigen 40-45 ud for Amerikas kyst. Familien bor der i mange år, først dør Marie og 3-4 år efter Julius. Også de deltog i byens liv og var ivrige kortspillere, der kunne huske flere spil tilbage.
Huset herefter - Østervej 7 - blev det hurtige skift. Det egnede sig til ældre mennesker, der havde solgt deres gård, men Gertrud og Alfred Andersenboede der dog i mange år. Hun var fra Jeksen og han fra Stilling, søn af tække- og tjæremand Anders Andersen på Randersvej.
Århusvej. Ulige nr.
Århusvej 1. Den statelige hjørnebygning ”Pax” har været beboet af mange bl.a. skomager Frandsen, som senere blev vognmand. Han var en rund og glad mand. Hans kone var dameskrædder og senere centralbestyrerinde, da centralen blev oprettet.
En tid boede købmand Teglgaard der, og det handles flere gange.
Derefter køber stationsmester Petersen Pax, og selvom han er ældre, bygger han ”Brolykke” på Skanderborgvej og flytter dertil, og bygger endnu et moderne hus ”Solliden” på Århusvej. Deres datter Margrethe er gift med Rasmus Rasmussen, bror til kreaturhandler Juul Rasmussen.
Efter stationsmesteren kommer C.O. Carlsen og Mette. De flytter den gamle smedie til Pax fra Randersvej. C.O. Carlsen driver forretning der i ca. 50 år, før de som ældre flytter til Horsens. De var begge livlige mennesker, der fulgte med i byens liv. C.O. Carlsen var en glimrende revy- og dilettantskuespiller og var med i mange år bl.a. i ”Brødrene Østergaards Huskors”. Smedien er nu overtaget af Knud Petersen, der er udlært ved C.O.C. Der var i mange år en Esso benzinpumpe med håndsving. Alle landevejspumper blev nedlagt i årene 1950–55–58. * Omkr. 1960 blev huset kraftigt beskadiget, da en stor lastbil kørte ind i det fra Skanderborg-siden.
*efter en lille stikvej - der fører ind til Hotelvej - kommer
Århusvej 3 er Kvists hus, som bare har været der altid, og fra et gammelt avisudklip 1907 kan det ses, at en gevinst er faldet i Kvists kollektion. Huset er rødt og har vist altid været lidt for lille, for Kvist var både rejsebud, kollektør, ugebladssælger og julekortsælger. Når Kvist meget beskeden kom og falbød sine julekort – så var julen nær! Utallige er de børn, (jeg har set 3 generationer) han har gjort lykkelig' med et nissekort. Også hans egne mange børn elskede ham og hjalp alle hinanden med rejsegods og blade. Kirstine Kvist var kogekone og havde også en rulleforretning, så der var altid en masse færdige pakker parat til udlevering, når pigerne kom hjem fra skolen, - inden Kvist kom hjem med 5-toget. Det var et hjem, hvor alle og noget var i gang. Nu er forældrene døde – senest fru Kvist, der havde sine sidste år på Solgården. Der var 2 drenge og 4 piger. En af dem: Karen bor på Bakkevej og fører kollektionen videre. Hun var gift med landpost Egon Sørensen (Vitved-ruten). De havde 3 piger. En af dem, Lilly blevgift med kommis Knud Kejser og bor nu i Nimtofte.
Århusvej 5. Det hvide hus er bygget af murermester og cykelhandler P. Jensen. I baggården er der værksted. Der var også en BP tank, og en tid kører Jensen også lillebil, vistnok Stillings første, og blev så kaldt ”Bil-Jensen”. Han var en mand med mange interesser: jagt, fiskeri, sport, komedie. Han havde før ejet det næste gule hus (nr. 7). Fru Alma Jensen var datter af lærer Mikkelsen fra Vitved, og hun var i mange år organist ved Stilling kirke. Familien var blandt de første (ca. 1930), der over radioen sendte julehilsen til Grønland. Der var 4 børn. Nu er indehaveren af forretningen Kirsten og Ejner Jensen. Det er nok den reneste butik i Stilling. De har en datter.
Århusvej 7. Det næste gule hus (nu måske hvidt) har været brugt til mange ting. Nogle af de første, jeg husker, er Alma og P. Jensen, så kommer barber Petersen og Klara og laver barberstue der. De er bange for at blive glemt på Hotelvej, for der er kommet en ny og ung barber i ”Stillinghus”, så de mente, det var bedst at komme til Hovedvejen, men de fortrød snart og flytter tilbage til Hotelvej. Klara kan slet ikke trives andre steder, så de sælger den nyinstallerede salon til den nye barber. Han hed Skibby Rasmussen og var fra Hørning. (Bror til Leo Henning Rasmussens kone Edith (?)). Skibby bor der længe. Han er ivrig fodboldspiller – og en af de første i SIF, men han vil til København og sælger til Irgens Jensen – også barber og fodboldspiller. Irgens og *Odalaver en lille slikbutik *(Pyramide IS). Det går nogle år og huset bliver igen privat bolig – for en tid. Så køber Bente og Knud Jensen (fra Randersvej, søn af Jens Karl Jensen.) De nedlægger slikbutikken og får håndkøbsudsalg fra Skanderborg apotek. Det bliver flyttet fra Knud Mæhlisen, der nedlægger sin butik. Knud og Bente sælger huset, - der igen bliver privat bolig.
Århusvej 9 er et rødt hus med en høj sokkel, så det ser stort ud. Her boede en fhv. Landmand Chr. Andersen. Han døde på en spadseretur bag ved Stilling skole. Enken Jensine bliver boende. Hun har en søster på Randersvej. Jensines søn Aksel bliver gift med Karen Margrete fra Stilling Østergård, og de køber en gård i Forlev. Jensine Andersen har også en datter, der er sygeplejerske. Hun hed Elisabet og dør som ung. Moderen bliver meget gammel. Da hun dør, bliver huset solgt til Peter Egestrøm fra Stilling sø, og han laver lejlighed på første sal.
Her flytter tømrer Verner Andersen og Jonna ind som nygifte. Efter Egestrøms død bliver huset købt af Kathrine og Valdemar Jensen, Kroen. De skulle nyde det efter mange år på kroen. Desværre blev det for Kathrines vedkommende kun 3-4 år, men Valdemar Jensen bor der i mange år. *kommentar: måske morhusker forkert her - og at Egestrøm først kommer til efter Valdemar Jensen.
Beboernes i øverste etage skiftes også ud. Verner og Jonna bygger selv hus på Gormsvej og Ole og Erna Madsen bliver de nye beboere. Erna var serveringsdame på kroen i Jensens tid, og nu passer hun også ham og huset på Århusvej. Hun var med til at gå Al-gang i 40´erne.
Århusvej 11. Kiosken. Jeg husker kun, det var ældre mennesker, der boede i det lille hus, men i 1920 blev det købt af M.C. Willumsen. Han er tømrer og snedker, og han kom til byen, da viadukten på Randersvej blev bygget, og han blev – som så mange andre unge mænd i byen. Han bliver gift med Maren Kynæb fra Stjær central. De laver den ene stue til butik med tobak, slik, papir, nips og malerier. Butikken bliver hurtigt for lille, og hele den nederste etage bliver til butik. Den ene stue lejes ud til Skanderborg Bank, og der bliver også plads til bogudlån. Hele den nye øverste etage er privat. Det bliver en god forretning. Fru Villumsen dør pludselig, og han fortsætter med skiftende husbestyrerinder og Erna Madsen som butikshjælp. Villumsen bliver senere gift igen og flytter til Ans, hvor han var kommet fra. Der var en datter, Doris, hun bor i Århus og er gift Kjær.
Forretningen bliver solgt til Doris Jensen, der er enlig – Erna Madsen er næsten solgt med, og det går i den vante skure i mange år. Så bliver Doris Jensen syg, og der bliver handlet igen, og Erna flytter stadig med til den nye ejer, som hedder Roelshøj. Hans kone er også med i butikken.
Efter 5-6 år sælger de butikken til E. Nielsen. Han er fhv. bedemand og kan slet ikke affinde sig med jaget og travlheden, Han sælger efter et års til Kurt Nielsen, der bygger om og har en glimrende forretning. Han har købt hus i det nye Gram-kvarter og lejet øverste etage over butikken til fhv. Mekaniker O.Z. Dahl.
Århusvej 13. Dette hus og det næste er fra 1912-14, og her boede Mette og Jens Sørensen, gamle mennesker, der før havde boet i ”Faurholt” – så dør de, og Johanne og Søren Sørensen bliver de nye ejere. Han arbejder på teglværket. Der er 5 børn: Henry, Mary, Svend, Karen og Ove, som bliver gift med Kira, som er lærerinde på skolen i 1960'erne. De har før haft ”Soelhave” i Eskemose. Han er også fagforeningsmand, og de får ”kontrolstedet”. De bor der måske 30 år. Så dør Søren, Johanne bliver boende nogle år, og en stuelejlighed lejes ud til barbersalon ved Villy Pedersen, som senere køber huset.
Det ligger jo på en trekant, så grunden bliver kortere, og haven her går over til Hotelvej. Næste grund, der tilhører Karl Andersen, Hotelvej, går til gengæld ud til hovedvejen. Det giver et åbent stykke jord op til slagterens have.
Århusvej 15. På hjørnet af det åbne stykke jord bygger ungkarl Jens Svejdal, der er skomager, et lille hus af træ – med butik til skoudsalg, værksted og beboelse. Jens er både dygtig og rar. Han er også sportsmand og et af de første medlemmer af SIF og formand der. Jens bliver gift med Tine Bindzus, og bor så privat på Hotelvej, men de beslutter at flytte til København, og Stilling mangler et par dilettant- og foreningskræfter. Træhuset blev brækket ned, - det havde vel stået der 20 år, men en dag var pladsen jævnet og Jespersens have er groet op igen.
Århusvej 17. Så er det slagterforretningen. Det var først en privat beboelse bygget af Julius Simonsen, der selv bor der en tid, men bygger så ”Stenten” på Søvej og sælger nr. 17 til Otto Steffensen – omtalt på Randersvej. Han laver butik og slagterum og får en fin og god forretning der. Han kørte i en let vogn til Århus efter kød – med en gul nordbagge spændt for. Den var næsten lige så berømt, som væddeløbshesten Tarok var. De var et flot syn, og den gule kendte selv vejen hjem. Steffensen lever et stærkt liv og er afholdt af alle. Han dør i 40-45 års alderen. Fru Steffensen var dygtig i forretningen og desuden organist i Stilling kirke. Det opgiver hun nu – sælger – og flytter til Århus. Der var 3 børn: Ingrid, Poul og Lillian.
Det bliver så Erna og Peter Jespersen, der bliver slagter-par. Han er fra Sønderjylland og en mand, der har tag på sagerne – i dobbelt forstand. Det er en fornøjelse at se ham skære kød ud. Fru Jespersen er fast i butikken, og de får en god forretning og flere lærlinge udlært. De kan deres kram, når de går derfra. Tiden og sundhedskommissionen kræver bedre forhold, og de bygger om for anden gang. De har to børn, en datter Christel, der er pædagog på Sølund og en søn, Peter, der overtager forretningen, men Jespersens de ældre bliver boende i selve huset, - der har en pæn lille have foran. Peter er også en dygtig slagter og har et par damer til hjælp. Han er gift med Hanne Bindzus, niece til omtalte Tine B. *Hanne stammer fra Gl. Stilling og er på sagførerkontor i Skanderborg. Hanne og Peter bor på en lille ejendom i Gram og har et par drenge. Haven *(Her stod ca. 1958 Stillings første store juletræ!) foran Slagterforretningen danner afslutning på den første trekant i byen.Den næste trekant dannes af Stationsvej og Hotelvej og Århusvej.
Århusvej 21. - ogÅrhusvej fortsætter vi på og er nu ved ”Solhøj”. Her boede Sine og Laust Elgaard. De var meget gamle og lidt originale. Han var meget tunghør og gik med merskumstragt i lommen. Den satte han i øret, når vi skulle tale til ham. Det var næsten en Storm P. Figur. Sine blev kaldt tante Elgaard. Hun havde et af disse fodlange slag med kyse og pelskrave. Hun var tit uvenner med skolebørnene.
Der er også lejlighed på første sal. Her har boet mange: Julius Justesen, P.P. Sørensen (Den pæne smed), Meier Pedersen, Tage og Sv. Stenberg og andre. Også Michael Christensen, Soelhave, har ejet det. Nu er det helt moderniseret, og bebos vist af tømrermester Gunnar B. Sørensens søn Per.
Århusvej 23 og 25. Møllegrunden. Så kommer vi til Møllegrunden med opkørsel langs Elgaards syrenhæk og op til møllen, som var en rigtig mølle med 4 vinger og hat og en løbegang. I nederste etage var en gennemkørsels port, hvor bønderne holdt, når de kom med korn til maling eller grutning – så blev sækkene hejst op og ned der, gennem en lem. Det var et spændende sted at komme ned til. Der var også en krydret duft af gran, for der var også savskæreri – og det kostede både møller N.J. Graff og alle sønnerne, eftersom de blev store nok til at betjene rundsaven – én eller flere fingre. Der var 6 sønner og 4 døtre. De 3 sønner Anders, Oluf og Marius blev i byen og er omtalt før. Til møllen hørte et langt stuehus, der engang var bindingsværk. Nu er facaden rød og med veranda.
Bag dette hus er Stillings vartegn: Vandværkstårnet, som vist er tegnet efter en skakbrik. Det bruges ikke mere – men vé den arme mand, der vil rive det ned! *Vejr"fuglen" er (i 60'erne?) tegnet af Jørgen Siegel og fabrikeret af Svend Pedersen (Svende-Per). Møllerens kone hed Abelone, og med al den ungdom var det et livligt hus. Da Graff blev for gammel til at springe om i møllen, blev den solgt, og de flytter om i ”Granly” på Randersvej. Der bor de kun få år – og begge er døde. Gamle Graff var fra Samsø, og han beholdt sin dialekt.
I det røde, Møllerhuset, bor bl.a. Mary og Mikael Mikkelsen med 3 børn: Martha, gift med smeden *Arne Jensen i Edslev, Karen, gift i Helsingør og Børge (snedker) gift med Margit – de bor på Stadionvej. Selve møllen blev solgt til en, der hed Ruhnefeldt, han driver kun savskæreriet, og brækker møllen ned og også snart savskæreriet og bygger et pænt, hvidt hus. Grunden fra den gamle møllerbeboelse, bliver nu delt op i to, *(til hhv. det hvide hus og det lange røde hus) – og det hvide hus bliver solgt til forsikringsinspektør Mæhlisen, Hafnia. De har 7-8 børn og bor der i flere år, så dør Mæhlisen, og hans kone overlever ham ca. 4 år. En søn Olaf, blev bankmand og gift med Bodil Christensen, datter af damefrisør Helga og assurandørHarald Christensen. En datter Karen Mæhlisen blev gift med en snedkersvend på Flora, og 3 sønner, blev her i byen: Holger og Knud, der begge – efter hinanden – ejede gartneri og håndkøb på Skanderborgvej, og Villiam – der også bor på den lille vej, der nu er ved den gamle Korsvej - mellem Hovedvejen og Søvejen. Han er forsikrings-inspektør, også i Hafnia. Huset, Villiam og hans familie bor i, er bygget af landpost Rasmus Eskildsen (Vitvedruten). R.E. var også brugsformand og svigerfar til tømrer Henning Rasmussen,Skanderborgvej. Huset brændte ned for 15-18 år siden. Det var rødt ogmed mange udbygninger på. Nu er det hvidt og i moderne stil. - Det var et lille sidespring, men hvor hører huset ellers til?)
Århusvej 27 er Stillings første brugs i den ene ende af et dobbelthus. Det bliver dog snart til 2 beboelser, for brugsen flytter til Hotelvej. Huset ejes af træskomagerP. Jørgensen og Ane, de er forældre til R.P. på Hotelvej og malermester Søren Jørgensen. Ane og P. Jørgensen bliver meget gamle. Hun var stadig en lille sirlig dame. De boede i den store lejlighed. I den lille mod vest, boer fra 1910 Nora og Jørgen Nielsen *med deres nyfødte datter, Astrid, senere gift med H.P. Hansen og ophavsmand til denne vejviser.Nora og Jørgen er før omtalt på Randersvej, hvortil de flytter i 1914.
Der har boet mange i huset her. Bl.a. før omtalte barber Petersen og Klara,- og P. Jørgensens datter Juliane. Ved P. Jørgensens død flytter Ane ind i den lille lejlighed, og yngste søn Søren flytter med sin familie ind i den store lejlighed. Han er vognmaler og almindelig maler og desuden danselærer og fløjtenist i broderen Ras-Peters orkester. Hans kone hed Anna og var en livsglad pige, der også spillede dilettant. De to ældste børn Ejner og Ella var med faderen ude at give opvisning og var en fin reklame for hans danseskole. De yngste børn hed Edith, Evan og Egon. Søren var lidt af en kosmopolit. Han dør først, og Anna må desværre tilbringe sin sidste tid i en kørestol efter en uheldig hofteoperation. Også hun er nu væk. Ligeledes Evan, der var snedker. Egon, der også er musiker og snedker, bliver gift med Asta Graff (*datter af Oluf Graff ). De bor på Thyrasvej.
Huset er handlet med flere gange og er i øvrigt et farligt sted at bo. Flere biler er med stærk fart kørt ind i hus og trappe. En 16 årig pige *Mekaniker Lykke Henriksens datter), blev på cykel kørt ned og dræbt på trappen. Nu er der malet striber, og der er advarselsskilte før det farlige sving. Nr. 27 er ellers en pryd i gadebilledet. Det er i 1970 malet hvidt med lyseblå vinduer.
Århusvej 29. Det næste røde hus bliver også tit udsat for påkørsel, og havehegnet bliver væltet. Her i haven var der foderstofforretning Alhøj med pakhus og rundkørsel, men ved banens omlægning, bliver vejen til stationen lagt om, og pakhuset flyttes om den anden side af banen, hvor der nu er vægt og lossespor. Det er nu en stor bygning med nedkørsel fra Østervej. Uddeleren hed Munk Carlsen og hans kone Anna. Hun havde i alle de år, de boede der – mere end 20 år – den skik at have øllebrød med fløde til posten (Søren Nielsen). Munks, som de blev kaldt, var vellidte mennesker. Han var en af de første, der fik bil i Stilling – en ”HGF” *(høj gammel Ford). De havde 2 børn, sønnen Nikolaj, der blev politibetjent i Skanderborg, og datteren Birgitte blev gift med Iver Iversen, Vrold. – Huset har bl.a. været beboet og ejet af Margrethe og Marius Schiøler fra Jeksen. Hun boede der som enke i mange år. De havde 3 børn: en gift i Sønderjylland, en gift i Stjær og Gudrun, der var sygeplejerske i Århus.
Århusvej 31. Her var engang kalkbrænderi med stor kalkgrav og skorsten. Dette blev nedlagt og huset privat bolig for flere bl.a. Jensine og Anton Sørensen, næstformand. Han havde også lidt håndskomageri – men så bliver der lavet købmandsforretning med indgang i et afskåret hjørne. Måske de første er Karen og Herman Siegel. Han er sønderjyde og tvunget med i første verdenskrig på tysk side. Hun er lokomotivførerdatter fra Skanderborg. De har 3 børn: Henry, møbelhandler på Sjælland – gift med Inge, Jørgen, lager-forvalter ved N.T.K., gift med Else (*HP), Inger, gift med snedker Herluf Foghmar, Ikast. Ved flid og sparsommelighed får de en god forretning drevet op, og de bliver der, til Siegel er omkring 70 år. Efter ca. 40 år sælger de og flytter over vejen til ”Fuglebæk”.
Butikken bliver handlet med flere gange – mere og mindre heldigt bl.a. Sigh & Søn *som kommer fraSkanderborg.Sidst til arkitekt Sv. E. Therkelsen, der drev den med forpagter. – Senest Knud Pedersen, søn af P.O. Pedersen, Stadionvej, og nu er den i orden, men de mindste forretninger har trange kår, grundet de store varehuse.
Århusvej 33. ”Søblink”. Den første ejer, jeg husker og mødte hver dag på vej til skolen, var ejendomsmæglerMarius Andersen med hans kone og en ugift datter. Hun var syerske og ”frk. Andersen”. De er alle ældre og dør kort efter hinanden. Efter dem flytter fru Siegels forældre (*Bielefeld) op i ”Søblink”. De er også meget gamle og lever der ikke ret længe. Huset går igen i handel, og i mange år bor Sv. Aa. Graff og Ellen Margrethe der. Hun har en lille frisørforretning, og han arbejder i foderstofforeningen og bliver uddeler. *Dehar 2 piger, Jytte og Åse.I 70'erne bygger de nyt hus i Gl. Stilling ved Bjertrupvejen, og huset handles med igen – bl.a. til Karl Boesen fra Gram. Sidste ejer, som jeg ikke kender, har nok boet der 8-10 år.
Fuglebæk.
Imellem nr. 33 og 35 er der nu have til begge sider. Der var oprindelig en slugt med en lille bæk i bunden. Den blev ført under vejen gennem et rør, og der var en masse små buske på skråningerne. Store kampesten med hul boret til gelænder livede op i gaden, når de til pinse var nykalket og malet røde. Det var et godt sted at slå kolbøtter på skolevejen.
Århusvej 35 er så det hvide velholdte hus. Her er de første, jeg husker, Edel og Laurs Sørensen. Han arbejdede på teglværket, og hun arbejdede i huset der. (Det var i Emilie og Niels Siims tid). Der var flere børn – omtalt på Randersvej: Louise Graff, Anne Jensen, *Marie Nielsen og Laurine Bachstein. Edel og Laurs dør gamle, og huset bliver solgt til ejendomsmægler P. Nielsen. Han har mange børn og bor der flere år. De er ældre folk og dør.
Så blev det Inger og Kastor Jensen, som køber huset. Det passer Kastor fint, at der er have og udhusplads, da han handler lidt. De har tre børn, den ældste, Lissi, blev gift med Egon Nielsen(Marie og Aksel Nielsens søn) fra Randersvej. Han bliver uddeler i brugsen. Inger dør, inden Lissi og Egon bliver gift, så Lissi passer huset, som Kastor så sælger og køber ejendom i Eskemose tæt ved banen. Kastor gifter sig igen – nu er både han og Lissi død. Hun var midt i 50´erne. Næste datter, Anne bor på Sjælland.
Den næste ejer er Peder Pedersen fra Gram Mark. Han opretter en tiltrængt ”skraldetur” i hele byen. Han var altid selv så fin og ren, så det kan man også være som skraldemand. Efter hans død overtog sønnen Rasmus huset. Han er stationsarbejder i Skanderborg og har vel snart boet i huset i 20 år. Rasmus gift med Inger. De har 3 børn: Torben, Hanne og Inge-Dorthe.
Århusvej 37. Huset er rødt og bygget af murermester Hans Chr. Hansen – også før omtalt. Det lader til, alle vil flytte til hovedvejen. Familien bor der nogle år og flytter så til Århus, og huset bliver solgt til pens. Lærer M. Mikkelsen fra Vitved (de er forældre til Alma Jensen, organist). De bor der til deres død. De blev meget gamle.
Så kommer der en vognmand: Sv. Nielsen – søn af forannævnte P.N. Han bygger to garager i gården, men udkørslen er ikke den bedste med store lastvogne og den stigende hovedvejstrafik, så han sælger ret hurtigt og flytter til Laurbjerg. Næste køber – eller måske før Sv. Nielsen er Ellen og Erik Jensen, søn af bager J. Han arbejder i bageriet her, men køber så selv forretning i Hasselager. Ellen er datter af Jenny og Marius Andersen, Gl. Stilling.
Men så bliver det Grethe og Verner Nielsen som købere. (De har tidligere boet på Bøghsvej). Verner har arbejdet med mange ting, mange år ved Fischers Hud & Skind, også som chauffør og også som lagerarbejder. Han bor nu alene. Grethe døde for 4-5 år siden. De havde 4 børn: Ove – bor i Nordjylland, Inga – bor?, Ninna – bor i Hørning, Hans Jørgen – bor i Århus.
Århusvej 39. ”Østerlide” er som alle de næste huse bygget på en skrænt mellem hovedvejen og banelinien og har banens fine beplantning som baggrund. Østerlide er et særpræget hus opført at pens. Lærerpar Nielsine og Peter Emil Sørensen. Da han tog sin afsked, var huset klar til at flytte ind i ca. 1922. Han var en respekteret lærer, der kunne får ro i klassen, med et blik, og han var også en fin violinist, har forfattet flere sange – en af dem står i sangbogen: ”Syng dig glad”. Den hedder: Her kommer nu din lange dreng. Han var i øvrigt et følsomt menneske, – og fruen gik med rundt til beboerne, når der var sygdom og sorg i hjemmene, næsten som de nuværende Røde Kors besøgsvenner. De var et flot par, altid pænt påklædt: Stok, slør, handsker og taske. Fruen holdt aften-syskole i Østerlide for de helt unge piger, og hun var næsten lige så god som Emma Gads Takt og Tone, mens vi sad og syede, og der var altid en dessert til afslutning, som skete med en sang. Lærerparret Sørensen fik også startet en sangforening med mange medlemmer. Den bestod i mange år. Ved genforeningsfesterne i 1920 satte de et flot tableau op på scenen i Stilling Kro. Det var hvidklædte piger omkring Dannebrog, og koret sang: Vi vog dem – vi grov dem -. Det var meget stemningsfuldt, og sindene var modtagelige. Sørensens havde ingen børn, men – det var før filmen, fru S. havde i længere tid ”Min søsters børn”, som indgik i elevflokken, boende. De blev begge to meget gamle og døde kort efter hinanden. Østerlide blev solgt landpost Holger Nielsen og hans kone Eva. De har 4 børn: Bruno, Heinrich, Eilif (Pfiffer) og Birgit. De bor der vel 15 år, så dør Holger efter længere tids sygdom. Eva bor endnu i huset.
Århusvej 41 er et lille rødt hus bygget af ældre mennesker, jeg ikke kendte, men sygeplejerskeHertha Viola Hjort har nu boet der i mere end 45 år. Hun var hjemmesygeplejerske i kommunen og havde et stort distrikt, så med sin cykel og store taske var hun et kendt billede. De senere år i sin arbejdsperiode havde hun dog taxa til dem, der boede langt ude. Frk. Hjort er en elskværdig dame, der trods sine snart 90 år, fører sig kvikt. Hun er en stor naturelsker og på sine mange ture fandt hun tit og på alle årstider en lille kvist til juledekorationer eller en vild blomst, der blev forsøgt omplantet i den lille forhave, der har en særpræget smedejernslåge.
Århusvej 43. Også et rødt hus, bygget i 1950-52 af landpost Jens Sørensen fra Gram. Ham og hans kone, der var svagelig, havde haft en lille ejendom i Gram, inden Jens blev post. De havde kun én søn: Søren Peter, der er brandmand i Skanderborg, og da konen dør, flytter Jens til Skanderborg og bliver havemand på sygehuset.
Huset bliver solgt til familien Glud, der kommer fra Hylke. Glud er nu død. Fru Glud, *der er en lille rask dame, tager en lille udenlandstur og er ellers at møde på cykeleller travetur med sin lille hund. Hun er rar at få en lille snak med. Der er flere voksne børn.
Århusvej 45
*Huset er fra 1951 og har gavlen ud mod vejen. Her mangler notater, men den gamle købmand NielsSalholt Bertelsen (Lynghøjvej 5) solgte omkring 1953 huset til murer Hugo Rasmussen og hans kone Stinne. Hugo og Stinne Rasmussen flyttede senere til Århus, og på et tidspunkt i 60 erne overtog rentier Rasmus og Marie Søndergaard huset. De kom fra Jeksen Nedergaard. En garage blev herefter bygget ind i skrænten.
Århusvej 47. Også dette hus er rødt, og som alle på skrænten langs hovedvejen er der pæne haver. Denne er den pæneste og anlagt af gartner Knudsen, Ry. Huset er bygget af P. Nielsen, der før havde gården ”Nørrelund” i Gl. Stilling på Bjertrupvejen. Han var overvægtig og omkom under en fisketur i en lille båd, med naboen Johannes Justesen ved årerne. De nåede lige ind til søbredden, inden P. Nielsen døde. Hans kone flytter snart efter til Århus og sælger til Henry Winther, der har haft Stilling Nedergaard. Hans helbred er dårligt, men han får alligevel ca. 20 år i huset. Hans kone Olga bor der nu, hun er af familien Brandt i Mjesing. Der er 3 voksne børn: Jørgen, mekaniker i Hammel, Ingrid gift med Peter Dam fra Hørning og bosat i Odense og Herluf, gift med Aase. Herluf var bager og de havde i mange år Stilling Bageri - det forpagter han nu ud og bliver ejendomsmægler med stor forretning. De har 2 piger.
Århusvej 49 - er ”Højager”. Bygget af Jørgen Møller, Stilling Søgaard. Alle husene fra nr. 39 er udstykket fra hans gård på marken, der blev kaldt Højageren - deraf navnet. Her boede han med sin kone og en voksen datter Karen i flere år, Efter forældrenes død bor Karen i øverste etage - og det øvrige er lejet ud, først til trafikekspedient Greil, DSB og senere har i mere end 20 år snedker Borup Sørensen med hans kone, som er sygeplejerske og deres 2 drenge boet der. Jørgen Møller havde foruden Karen sønner Peter, der nu har Stilling Søgaard. Ældste datter Annine blev gift med en købmand ved Ulfborg, han var kommis ved føromtalte Holm Andersen. Yngste datter Elisabeth blev gift til Grundfør Mølle.
Helt tilbage i haven - oppe ved banen er der i ca. 1982 bygget et moderne hus med opkørsel langs Højager. Det er så nyt, så der er ingen notater herom.
Århusvej 51. ”Ryttergården” har jo en historie som skole. I muren over vinduerne er der indmuret en plade, flyttet fra den gamle rytterskole. Jeg ved ikke, hvad der står på den, men den må stamme fra de skoler, Frederik IV lod opføre i 1721. Der var 240 af dem fordelt ved ryttergårdene, der var igen var udskødet fra ryttergodserne – herunder Rathlousdal. Skolen her er nok bygget omkring 1914. Der var 4 klasser: de 2 små klasser på skift i den bageste del og de 2 store klasser ved vejen ligeledes på skift. Om vinteren hver anden dag 9-3 og om sommeren hver dag 8-12 og 1-3. Der var et stort rum til undervisning, med en kæmpestor kakkelovn, som eleverne skiftedes til at hente brændsel til i udhuset. Den var længe om at blive varm, skønt lærerinden begyndte at fyre kl. 6. Gulvet var af cement, der var malet rødt. Bordene var til 2 elever med blækhus i midten. Der var en klap, der kunne lukkes over blækhuset. Det var lidt af et privilegium at få lov til at fylde blækhuset op fra den store 1 liters flaske i skabet. Forgangen var også meget stor, og om vinteren meget våd. Der var en håndvask med emalje, knagerækker og hylder til træskoene. Der skulle vi vente, til frøkenen kom ned fra sin loftslejlighed - ingen måtte komme ind i klassen før! Legepladsen var også 2-delt, og de 4 wc'er i gården udgjorde alle bekvemmelighederne.
Der var eksamen hvert forår med præsten og skolekommissionen som tilhørere. Skolekommissionen var noget, alle børnene havde respekt for og blev truet med af lærerinden, og vi vidste ikke rigtigt, hvad det var. Lærerinden hed Anna Sørensen og var fra Vendsyssel. Før hende var det frk. Nielsen, som blev gift med gårdejer Frits Bloch, Gram. De fik to børn, og fru Bloch døde ung. Han gifter sig anden gang. Der har også været frk. Karen Mortensen og forskellige vikarer.
Lærerne, jeg husker er omtalte Peter Emil Sørensen. Da han blev ældre, får vi en vikar, der hed Korntved. Han er meget hidsig og orker ikke arbejdet. Efter disse to, kommer så Rasmus Hansen, der har en helt anden måde at være på, og vi kunne egentlig godt lide ham, men han krævede, at vi hilste, når vi mødte ham og hans kone i byen. Det var let for os, for hun var en mild dame. De tog meget del i byens liv, men havde svært ved at komme til tiden, så de blev altid ved større fester inviteret ½ time før alle andre, og så passede det, så alle kunne gå samlet til bords. De have 3 drenge. Den mellemste, Gunnar, døde, da han var 14 år. Den ældste, Richard, er rektor i Slesvig. Den yngste, Peter, i herreekvipering i Horsens. Han var den sødeste af dem og lignede sin mor. Også han er død nu. Da Hansen tog sin afsked, flyttede de til Horsens, hvor Peter dengang boede. De er begravet på Stilling kirkegård, både *Gunnar, forældrene og Peter.
Den næste lærer er C. Aa. Lykke-Møller, gift med Ulla – omtalt på Randersvej. De har en datter Helen, som bliver kaldt Syssen. L.M. holder ikke så streng justits, og det høres og mærkes ved juletræ og fastelavnsfester, men han ønsker at tiltales: De.
Fastelavnsfesten var jo, når drengene klædt i hvide skjorter og sølvgalloner og med flag i spidsen gik fra hus til hus og sang. Det gav penge til bal på kroen med sodavand til deres damer. Visen eller sangen var forfattet af fru næstformand Sørensen. Den skik varede i næsten 45 år – men nu er der vist for mange børn, og ingen lærer har lyst til det ekstra arbejde. Der er jo også nu en 11 timers regel, der ikke må overskrides.
Der bliver i 1967 bygget en ny skole ved Gramvejen, og L.M. bliver skoleinspektør der. Han bygger villa tæt ved (tegnet af Syssen). Den gamle skole bliver solgt til et damekonfektionsfirma, *Kaj Aaen, der maler beboelsen hvid og skolen får navnet ”Ryttergården”.
Århusvej 53. Dernæst kommer Borums Bolighus. Det er ca. 20 år og tilbygget ”Damager”, der er mer' end 50 år, bygget af Marie og P. Vinther, Stillinggaard for at nyde deres alderdom der. Det var et herskabeligt hus med stor trappe og dobbeltdør i midten og en stor have. Huset blev kaldt Damager. Fru Nielsen var en virkelig dame med stor hat eller parasol om sommeren, og om vinteren de moderne slag, som synes at kunne holde en menneskealder og se lige fine ud. P. Vinther (omtalt ved Kasernen) var en rask lille mand, der ikke fyldte meget ved fruens side. Hun faktisk ”skred” hen ad vejen. De dør begge meget gamle. De havde kun én datter, Margrethe, som blev gift med Therkel Hauberg Lund, Mesinggaard. Han blev stanget ihjel af en tyr. De havde en 12 års pige, der døde. En søn er H.P. Hauberg Lund, sagfører i Skanderborg. Han er også død. Damager bliver nu handlet med mange gange, bl.a. Jens Jæger, inden han køber cementstøberiet, til Johanne og Johannes Justesen, de flytter senere til Skanderborg. Så kommer fra Bøvlingbjerg maler Aage Fjordside. Han og fru *Else har 2 børn: Jørn og Inger. De bor der kun 3 år og flytter til Risskov og starter malerforretning og butik der. Så køber Jenny og Marius Andersen Damager. Jenny er syg i flere år og dør. Marius laver større lejlighed på 1. sal og flytter derop. Stue-etagen lejes ud til Else og Jørgen Siegel. De bor der et års tid, så kan Marius pludselig sælge til snedker Borum Petersen, Hotelvej, som gerne vil ind straks, og derved bliver det. Borum Petersen bygger udstillings lokaler, og så er Borums Bolighus startet, og det pynter i landskabet.
Efter 10-12 år dør Borum Petersen pludselig, men hans kone Johanne bliver boende i Damager. De har 3 børn, den yngste, Poul, der bor på Cortinavej, fører forretningen videre.
Den gamle Borum Petersen har udstykket et areal fra Damager til banelinien. Der er vel 10-15 huse, som jeg ikke ved meget om, men
- Tilbage til Århusvej og de få huse på venstre hånd. Først det før omtalte ”Nitram” og en nybygning, som jeg ikke ved noget om og så et par såkaldte statslånshuse – arbejderhuse.
I det første flyttede Edith og Vagn Bekker Petersen *(kaldet Vagner) ind med 3 børn. De har før boet på Hotelvej. Den ældste søn Poul blev gift og dør kort efter. De to yngste: *Kirsten og Kjeldforulykker med en bil på Skanderborgvej. Datteren dør efter et langt sygeleje. Forældrene flytter til Skanderborg og er nu tilbage i Rytterparken. Edith er søster til tidl. omtalte Børge Jørgensen, Skanderborgvej. Huset blev solgt til Lone og Palle Lykke Andersen.
Det næste hus er Poul Petersens, der har boet der altid - så vidt jeg ved eneste ejer.
Århusvej. Lige nr.
Århusvejs højre side – altså igen fra den gamle Korsvej.
Århusvej 2 har en lang historie. Huset er ikke bygget til forretning. Jeg husker, vi kom ind i en stor gang og ved døren til venstre et trin ned til en lille butik, og her boede Margrethe og Rasmus Rasmussen med datteren Erna. Margrethe er datter af før omtalte pens. stationsforstander Petersen. Slagteren var bror til Juul Rasmussen, Gram Vestergaard. En marts aften i 1918 gik Rasmus Rasmussen ud foran et eksprestog syd for Stilling by. Det var en tragedie. Fru Rasmussen flytter til Århus, og så kommer Kristoffer Kristoffersen, Stilling Højgaard, til. Han er også slagter. De bygger lidt om og bor der nok 15 år. De har 4 børn: Johannes, der er repræsentant, bor i Århus. Kirsa, gift med stationsportør Hansen, også Århus. Dagny, gift med Viggo Petersen, Korsvej, Skanderborg. De tager senere navnet Ombo. Gerda ved jeg ikke noget om efter skoletiden.
Kristoffersen sælger til slagter Marius Andersen, søn af ejendomsmægler P. Andersen, Søblink. Familien kommer fra Stjær. Konen hedder Maren. Begge er dygtige folk, og da Marius bliver syg og dør, fortsætter Maren forretningen sammen med en søn, Harry. *(en anden søn Henning er slagter i Skbg.).Maren bliver gammel, men er energisk, så nu er det hende, der er medhjælper hos Harry.Så dør Maren og Harry får husbestyrerinde Ebba Hald som før omtalt. Hun er der i flere år, men flytter til kroen. Så kommer Gyda ind. Hun er datter af A. Rohde, Hotelvej, og hende bliver Harry gift med. De får 2 drenge. Harry bliver også syg. De bliver skilt, og Gyda flytter til Ry, hvor hun har en viktualieforretning. Efter et par år dør Harry, og forretningen, som Marius og Maren fik bygget om, bliver solgt til Helge Danielsen. Han har i de sidste år været svend hos Harry og en god ven. Han var ungkarl og må have en husbestyrerinde, for der skal altid være en solid kone i et slagterhus. Det bliver Lissy, som så også bliver Helges kone. Hun har en lille pige, der senere kommer ud for en spritbilist og bliver hårdt kvæstet og lammet, så hun må sidde i kørestol. Hun er på det tidspunkt 16 år. Det var et hårdt slag for familien, der også har 2 mindre drenge.
Sundhedskommissionen kræver nu, at slagter og frysehus skal moderniseres – og det kan slet ikke svare sig at fortsætte forretningen – der også er udvidet med ”færdigt smørrebrød”, så Helge og Lissy sælger Århusvej 2 og bygger et moderne hus på Stadionvej – men deres tilværelse bliver slået i stykker, og de bliver kort efter skilt. Lissy er flyttet til Skanderborg, Helge bliver i byen – og endnu en forretning er nedlagt!
Århusvej 4. ”Solliden” er flere gange omtalt – bygget af pens. stations-forstander Petersen. Parret bor der til de er meget gamle og sælger til Harald og Helga Christensen. Han laver et røgeri og er forsikringsmand for Baltica. Helga fortsætter sin frisørsalon, der nu har haft 50 års jubilæum. Harald er nu død. Der er to børn: Bodil, der bliver gift med Olaf Mæhlisen, og Jørgen, ingeniør – gift med Hanne.
Århusvej 6 er bygget af Villi og Niels Basse til privat bolig i mange år. Det er tæt på det næste hus: Cementstøberiet, som Niels er medejer af. De har en datter, Edith, som er spillelærerinde. Villi dør, og Niels gifter sig ad åre igen med en dame, der har en hundekennel, og de flytter til Sølystkvarteret i Skanderborg. Huset bliver handlet med flere gange, og det bliver også manufaktur og broderiforretning, så hele facaden er ændret. Nu går disse forretninger ikke så godt mere, så huset bliver solgt til sparekassen SDS. Den bliver også nedlagt, og nu er det en tandlæge, der bor i huset.
Århusvej 8 er cementstøberiet ved brdr. Stenberg & Niels Basse med 4-6 mand i arbejde. (Brødrene købte også Stilling Vestergaard, som i folkemunde kom til at hedde ”Bassegården”.) I huset, der er tre etages, er der 4 børn: Aage, bagermester i Hylke – udlært ved Viggo Jensen her, Olga bliver gift med Rasmus Vinther Andersen, bror til gartner M. Andersen, Skanderborg. Tage blev gift og boede længe i ”Solhøj”. Han arbejder med i støberiet og senere ved DSB. Svend ligeså. Han blev gift med murer og slagter Christiansens datter Ruth fra Vinkelvej. Cementstøberiet er i et stort baghus og god lagerplads i gården. Det bliver ved Stenbergs død solgt til Jens Jæger og hustru Kirstine. De har handlet en del og har mange børn, der skal i arbejde. En af deres sønner bor på Thyrasvej. Efter nogle år bliver virksomheden solgt til E.V. Nielsen, søn af brøndborer Andreas Nielsen, Omega. Ejner er også brøndborer og har mange i arbejde. Han er rask og dygtig – gift med Klara. De har 4 børn: Viggo, Kurt og to piger. Viggo er også brøndborer og en kraftig mand – efter faderen. Efter faderens pludselige død fortsætter Viggo forretningen og bor der endnu. Kurt er slagter – udlært ved Harry Andersen og bor i Skanderborg.
Århusvej 10 er bygget af Mette og Mikkel Rasmussen – omtalt fra Randersvej. Her har siden boet mange, og 1. sal er hjem for mange nygifte – bl.a. Lissi og Egon Nielsen, Brugsen, Else og Jørgen Siegel og Birgit og Henning Rasmussen. Også Chr. Mortensen har ejet nr. 10.
Efter dette går en lille skrå vej ned gennem haverne.
Århusvej 10B er Gustav Rasmussens hus med stor tilbygning. Gustavs mor Frida boede hos ham i mange år til sin død. Ved hendes begravelse blev hele højtideligheden optaget på bånd og sendt til en datter, der boede i Israel, hvortil hun flyttede med sin mand i 1948. Det var noget af de nyeste i 1950-52. En søn bor nu i Canada. Gustav, der er ungkarl, har besøgt ham der. Gustav har haft vognmandsforretning med heste. Nu er han ofte bud med sin motorcykel *(Nimbus) med sidevognskasse, og tit har han mange børn med. Han har også en bil ("skarnbasse eller oldenborre") *en lille blå sag, hvor man skulle åbne døren foran. Gustav er altid i godt humør og mellem 75-80 år. Der har boet mange til leje på 1. sal – bl.a. Gudrun Rosenberg. Hun er enke efter liniemontør ved Elselskabet Østjylland: Anders Rosenberg. Der er to sønner: Finn, der bor på Gramvej og Torben, der er maler. Desuden har Ebba Hald boet i stueetagen.
Før alle disse mennesker boede overportør Petersen og fru Anna. De fulgte byens muntre liv og var altid med på scenen. Anna Petersen var også kogekone og viseforfatter. De havde 2 piger, og bedsteforældrene boede hos dem. Der har også boet en, der hed Jensen. Der var i hvert fald en pige derfra, der hed Vera Jensen. Det har nok været kort tid.
Og før dem, jeg tror, det var bygherren. Han hed Ankerstjerne. Alene navnet var nok til at huske dem. Han var musiker og med toget hver dag til Århus.
Århusvej 12A. Til venstre bor Marie og Anders Andersen ("Bane And'es") med datteren Karen i et rødt hus, de selv har bygget. Karen bliver gift med købmanden i Gram: Richard Rasmussen fra Ry – og deres bryllup var så at sige omtrent det sidste, hvor alle beboerne deltog. De var begge vellidte – hun som bysbarn og bagerekspeditrice og han som Brugsens 1. kommis. Anders dør - han blev meget gammel. Karen er imidlertid ikke rask, så købmandsbutikken i Gram bliver solgt, og Richard og hende bygger et moderne hus i Anders´ have, der er stor. Det bliver til Århusvej 12C.
Så kan de også tilse Marie, der er gammel og dør et par år efter Anders. Richard og Karen skulle nu holde fri, men Karen dør pludselig. De har 2 børn: Inger Marie, der er gift i Esbjerg. Sønnen Jørgen? er mekaniker i Stjær. Richard bor endnu i huset.
Århusvej 12B. Her er ”Fredensbo”, et lille gulkalket hus, beboet af Karl Svendsens enke Kristine. De er før omtalt fra Randersvej. Vejen bliver til et T.
Næste hus er så igen på Århusvej.
Århusvej 12 er bygget af Karoline og Anders Nielsen – omtalt fra Randersvej – de var jo gamle og bor der til deres død. Så køber Helene og Johan Nielsen fra Spanghede – også før omtalt – og bor der med datteren Kristine. Da forældrene dør, flytter hun op i et lille hus på Gormsvej, senere til Hundslund, og nu bor hun på Solgården. Der var også en søn, der hed Heinrich. Han boede en tid i Skanderborg. Nu er det unge mennesker, der bor der: Cykelhandler Ejner Jensens datter.
Århusvej 14 er et hvidt hus med kvist. Der har været mange: en entreprenør (?) Thomsen, H. Rosendal, damefrisør og Holger Hansen, lagerforvalter ved Elgaard og i mange år: Aksel og Kirsten Nielsen fra Ruengaard. De er døde begge to. Nu er det også ældre mennesker, der bor der: forældre til Lykkegaard Sport i Skbg. *en tid boede der også en mælkemand i stueetagen.
Århusvej 16. I det boede der en, der hed Baastrup – gl. gårdmand – vist fra Hemstok. Det har været i handel mange gange. SkrædderL.P. Hansen – også før omtalt – bor der og bygger værksted i haven. Skrædder Hansen solgte til Andelsbanken, der helt forandrede facaden, så der nu er store ruder. Andelsbanken (filial) bliver nedlagt, og huset bliver solgt til Stilling Ejendomskontor v. Herluf Winther, og huset er helt ombygget (1987-88).
Århusvej 18. Det er centralen. Det er et gammelt og velholdt hus, der har været i samme familie i 70 år. Frandsen var skomager og vognmand med heste – i stald under salen på Stilling Kro, hvor der også var rejsestald og vognpark. Frandsen var en glad mand. Fru Frandsen var mere afmålt, var dameskrædderinde og blev i 1908 den første centralbestyrer i Stilling. Hun passer den godt med 2-3 damer til hjælp i ca. 30 år. De har en datter: Edith, der bliver gift med tømrer Kaj Lykke fra Skanderborg. Frandsen dør, og der bliver lavet lejlighed på 1. sal. Der flytter fru Frandsen op, og Edith bliver centralbestyrer med flere damer til hjælp – centralen vokser jo med byen. Så dør Kaj Lykke, og historien gentager sig. Nu er det Edith, der flytter op, og deres datter Else, gift med John Nielsen, bliver i 1965 bestyrerinde. Else og John Nielsen har før boet i Skanderborg snart 20 år.
Den 17.12.1968 bliver centralen nedlagt, da området bliver automatiseret og styret fra en blok på Gramvej – Skovvej hjørnet, og vi får kaldenr. (06).
En epoke er slut i Stillings historie.
Århusvej 20 er nu trikotageforretningen ”ANVI”. Huset er bygget af frk. Kristine Andersen – omtalt fra Hotelvej – gift med gartner Jens Brødsted.
Der har siden dem været flere ejere: Magda og Børge Andersen,Elna og Ferdinand Kjær og Else Lindstrøm – nu er der ophørsudsalg. I Stilling er der ikke mere nogen steder at købe en knap.
Efter nogle års savn, starter en ung pige, der ikke kunne finde en plads, sin egen butik, og det går tilsyneladende godt.
Århusvej 22 ”Stillinghus” er, et stort 3 etagers hus, bygget for snedker Hans Jensen og hans kone Alma. I 40´erne boede skomager Jens Svejdal her, og siden solgte han hus og forretning til skomager Harry Andersen: HA udlejede den vestlige halvdel af husets underetage til Banken for Skanderborg og Omegn, som havde filial her, indtil banken midt i 50´erne flyttede over gaden til boghandler Villumsens ejendom. HA og hans kone Esther havde 2 børn: sønnen William og datteren Ritha.
Århusvej 24 (og også nr. 22) er bygget på den plads, hvor Alhøj lå. Den var beplantet med gran, men ikke større, end den kunne planeres ud – men Alhøj har givet navn til flere af byens forretninger og hørte oprindelig til bageriets have, som gik helt hen til centralen. Det er før omtalte skrædderArthur Thøgersen, som bygger hus med værksted og butik, som Inger Thøgersen passer. Thøgersens bliver gamle og lejer butik og værksted ud til SkanderborgBank, som senere køber og helt omforandrer facaden. Den bliver senere til Provinsbanken. Thøgersens flytter til Åbyhøj, hvor datteren Gudrun bor.
Århusvej 26 er bageriet. Jeg kan ikke huske, der har været andet der – og ca. 1918 køber Viggo Jensen det. Han er ugift, og hans svigerinde Marie er husbestyrerinde – til hendes søster Kirsten flytter ind som kone. Bageriet bygges om og til flere gange, så det bliver et godt bageri med moderne maskiner og ovn. Bagerparret har 2 drenge. Den ældste, Christian, går bankvejen og er i Skanderborg Bank. Den yngste Erik bliver bager og køber forretning i Hasselager. Han er gift med Ellen, datter af Marius og Jenny Andersen, Gl. Stilling. Kirsten Jensen dør, og bageren er syg nogle år – så gifter han sig med sønnen Christians svigermor: Helga Christiansen fra Skanderborg. Hendes svigerfar, der har boet hos hende, flytter med til Stilling. Begge bagerfruerne var venlige damer, og den nye fru Jensen faldt hurtigt til i Stilling. I de unge år var ”Bageren”, som han altid kaldtes, med i alle revy- og dilettantforestillinger og gjorde stor lykke. Han var også sognerådsformand i Skanderup-Stilling kommune. De er nu ældre og sælger bageriet til Herluf Winther – som før omtalt. De sidste år tilbringer parret på Baunegården i Tebstrup, og fru Jensen er en flot dame og et ideal at nå for ældre damer.
I 1970´erne dør Jensen, og fru Jensen bliver lammet og bruger kørestol. Død i 1983. Herluf Winther er gift med Aase. De har 2 piger. Herluf Winther forpagter senere bageriet ud til flere – bl.a. Esther og Kurt Graabæk.
Og vi har stadig godt brød!
Århusvej 28. Her kommer så Stadionvej, som vi springer over. På hjørnet af denne og Århusvej er bygget et rødt hus af Ebba Hald og Sv. Petersen. Han er murer, (fra Stadionvej 1) og hans brødre er tømrere og snedkere. Huset får en lille butik i kælderen med udsalg fra "Schous Sæbehus", en sammenslutning af sæbefabrikker *(Tatol). En vinterdag kører en lastbil ind i huset, og det blev meget beskadiget. Ebba og Svend sælger og flytter fra hinanden. De har 3 børn: John, Jytte og Birgit.
*Huset ejes i kortere tid af faml. Glud, inden de flytter ud på Århusvej. De efterfølges af en brugsuddeler Bruun fra Gesing. Han dør dog kort efter indflytningen, men hans enke, Vera Bruun, bor stadig i huset. Der ikke mere butik, men lejlighed i kælderen.
Århusvej 30 hed engang ”Brinken”. Det er et tofamiliehus, og førnævnte nr. 28 er bygget i Brinkens have, som blev delt, da Stadionvej blev anlagt omkring 1928-30. Der var engang ”karruselplads”. - Mange har ejet og lejet Brinken: engang cementstøber Carl Jensen og Margrethe, en savskærer Runefeldt, der senere købte møllen – og er nu i mange år beboet af Asta og Aage Kristensen. Aage er død – men Asta bor der endnu. Hun er datter af den oplandskendte bager Lauersen fra Solbjerg. Han havde den gene, at han ikke kunne sige L, men brugte R i stedet for. Det gav mange pudsige situationer, men dem kom han over med det sødeste smil. Asta og Aage Kristensen har flere børn: *Henning, Peter, Gudrun, Tage *(Grønært)?
Århusvej 32. Den anden halvdel af ”Brinken”. Der husker jeg først Karoline og Laust Jensen. De er for længst døde. De var næsten typer til en Morten Korch film: hun stor og myndig og han en lille forsagt, rar mand. Her har også boet Svend, familie til gartner Petersen og medhjælp til skraldeturen – og datteren Ragna. Også her har der været skiftende beboere. * bl.a. Ulla og Knud Mæhlisen. De sidste ejere, som jeg ikke husker navnet på, havde ishus ud til vejen. Det blev nedlagt, da kiosken blev udvidet. De har en søn, Jørgen.
Århusvej 34 er ”Faurholt” (1908). Det er bygget i to etager i moderne stil af Mikael Jensen fra Blegind, som var en stor børneven. Han havde en voksen datter, Ellen. Der er et udhus og en staldbygning, og grunden går helt ned til søen. Derfor har der tit boet handelsmænd i Faurholt – de kunne have kreaturerne gående på engen.
Først i 20´erne bliver Faurholt købt af Juul Rasmussen, der før har haft Gram Vestergaard – også en lille lystejendom, men med mere jord. De bor her i mange år. Der er flere børn: den ældste, Tomas, sejler – Henry er vist købmand, og datteren Anna Margrethe bliver gift med Søren Ejner Petersen, Stilling Østergaard. Han blev lærer på Fyn. De to yngre piger Elly og Edith rejste til København. Yngste søn, Viggo, bliver kreaturhandler, og efter faderens død overtager han Faurholt. Hans mor bliver boende. Viggo er gift med Jelva Siim. De har før haft lejlighed i Skanderborg, men flytter så til Stilling. De har 3 sønner: Erik, Vagn, Erling. Da Viggo og Jelva bliver ældre flytter de til København. Erik bor i det nye Gram kvarter. Han har en dreng og en pige.
Faurholt ejes nu af Helen Lykke-Møller og R. Fløe.
Århusvej 34A. Udhusbygningerne til nr. 34 er nu revet ned, og grunden er købt af arkitekt Sv. E. Therkelsen, der har udstykket og bebygget det meste af jorden ned til søen, og han bor selv i et moderne hus, der ligger lidt tilbage fra vejen.
Århusvej 36 er bygget af Hans Nielsen, bestyrer af Elgaards Pakhus. De bor der flere år, men så bliver der skiftet ejer mange gange, og der bliver lejlighed på 1. sal, og her kommer til at bo en portør Nielsen, der kom til at gå under navnet ”Den tavse Dansker”. Han var også en stille mand, der passede sit arbejde på stationen og deltog ikke som de andre portører i revy og diletantteriet. Også Jens Ernstsen, der kom fra Hårby med sin kone og datter Sine, bor der en årrække. Efter forældrenes død bor Sine der stadig.
Århusvej 38 er bygget af Knud Rasmussen, søn af Jens Eskild Rasmussen. Knud er gift med Erna Jæger fra Cementstøberiet. Knud og Erna bliver senere skilt. De har tvillingepiger. Erna flytter sammen med Hans Andersen, Hotelvej. De skilles også, og Erna flytter til København. Knud bliver senere gift med Oda Rohde, datter af A. Rohde, Hotelvej. De flytter til Skanderborg og starter en murerforretning der, og nr. 38 bliver solgt til Chr. Lauersen fra Bjertrup. De er ældre folk, og han dør efter nogle få år. Hans kone og en søn, Harry, bor stadig i huset. Harry er i mange år karl på Stilling Østergaard. Fru Lauersen fylder i 1989 100 år.
Århusvej 40 er ca. 1922 bygget af før omtalte murermesterJens Eskild Rasmussen, der her får et flot hvidt hus med en pragtfuld udsigt over Stilling sø og skov, og her får han rigtig gang i sin forretning. Det er utallige huse og gårde, han har bygget på egnen. Først er det J.E.R., så er det J.E.R. & Søn. Det er Knud, der efter nogle år starter for sig selv i Skanderborg og bygger hus i Alléen. J.E.R. fortsætter selv. Hans kone, Agnes, er fra Djursland og ikke ret stærk, men hun er venlig og interesseret i al byens liv. J.E.R. er også en god dilettantskuespiller. Under krigen kunne man møde dem på vej hjem om aftenen, med Agnes på en stor pude på bagagebæreren på Jenses cykel – som han trak med. Agnes Rasmussen er død for mange år siden. Jens E Rasmussen lever på Kildegården – over 90 år – og meget svækket på alle måder. (Død i 1983). De havde 4 børn: Eskild, lærer ved Håndværkerskolen i Hadsten, Knud, murermester i Skanderborg, Tage, konstruktør – bor på Thyrasvej, Tove, blev gift med en svensk bager. Nu bor de i Åbyhøj.
Og her er vi så ved Slugten Fuglebæk, der næsten er fyldt op, så der er indkørsel og parkeringsplads.
I 1950 fældes de store gamle træer langs Hovedvejen......
Århusvej 42 - ”Fuglebæk” - er bygget til salg af J.E. Rasmussen. Det er ved siden af slugten og får navn efter denne. Her flytter pens. lærer Bertelsen ind med kone og en søster og bor der, til han dør meget gammel, og fru Bertelsen dør kort efter. Søsteren bor på Solgården nu.
Huset bliver så købt af Karen og Herman Siegel, der har solgt deres købmandsforretning. Han dør efter 8-10 år. Fru Siegel bor der, til de nye boliger i Ryttergården er færdige og hun flytter derud. Huset er hurtigt solgt til?
Århusvej 44 er bygget af Oda og Knud Rasmussen, murermester, der bor der selv. Der er også lejlighed i kælderen og fra begge etager skøn udsigt. Alle husene på denne side af vejen er udstykket fra Peter Møllers gård, Stilling Søgaard. Efter Feriecentrets indvielse i 1960 bliver der hurtigt bygget neden for nr. 44, og meget er groet op, og i underste etage kan man ikke mere se søen. Her har Else og Jørgen Siegel boet med sønnen Jesper.
Sidste ejere var Kristine og Søren Rasmussen, forhenværende gårdfolk. De er nu begge døde. Den nye ejer hedder Nielsen. Jeg kender dem ikke. Han blev kaldt ”Julemanden”.
Århusvej 46. Her bygger Jens Knudsen, der en slags hurtigmurer, et bindingsværkshus til sin datter Karen og hendes mandsnedker KarlMeier Pedersen. De har før boet i Solhøj og på Østervej. De bor nu her nogle år, og der bliver lavet en tilbygning, hvor Karens søster, Grethe Fisker Knudsen, der er porcelæns-malerinde, har udstilling og salg. Mejers har to piger og 1 dreng:
*Inge, Anni og Christian? og familien flytter fra byen en tid.
Århusvej 48. Jens Knudsenbygger nu et gulkalket hus til sig selv, konen og datteren Grethe. Konen dør. Mejers kommer tilbage og bygger etnyt hus neden for deres første – så dør Jens Knudsen. Datteren Grethe bliver boende. Vedr. Nr. 46: Meiers sløjfer helt det pæne bindingsværk og bygger et super moderne hus på tomten, og det er altså nr. 46, og de bor der endnu. *Huset nedenfor - som har indkørsel fra søsiden, bebos i nogle år af Aase og Herluf Winther efter de har solgt bagerforretningen.
Århusvej 48A er et lavtliggende hus, der er bygget af savskærer Svend Nielsen fra Gl. Stilling. Der bor han sammen med kone Mary og sønnen Torben, der nu er gift.
Århusvej 50 er et gult hus – det første, der blev bygget på denne side af vejen, så det var stormomsust og blev hurtigt døbt ”Fryseboksen”. Her har *i underetagen været frisørsalon ved Ellen Margrethe Graff. I mange år var frk. Anna Andersen ejer, og hun havde skiftende lejere i kælderetagen bl.a. Margit og Aage Rohrberg og Poul Petersen. Den nuværende ejer hedder Tulstrup.
Jyllands Perle. Så kommer vi til ”Jyllands Perle”, som den først blev døbt – senere hedder den "Cafeteriet" og senere igen ”Søterrassen”. Der må være flere huse på matriklen, da der også ligger en villa helt ned til Cortinavej.
I 1960 bliver marken ned til søen indrettet til Feriecenter og Campingplads, og den 23.6.1960 var der indvielse af campingcentret i forbindelse med Marselisborg Vandskiklubs afholdelse af mesterskaber på Stilling sø.
Manden, der startede det hele, hed Thomsen, og vi vidste ikke andet, end at han var fhv. Falckredder – og det var nok rigtigt! Han var i hvert fald dygtig til at manøvrere en bil. Han havde en sikker fremtræden, og idéerne var sikkert gode, men han havde ikke rigtigt nogen opbakning, kun fra BP benzin-selskabet, der først ville købe Esso, og senere kom med trusler om en ny BP station på det område, der nu hedder Rytterparken, hvorfor arealet i flere år blev kaldt BP grunden.
Thomsen rejste pludselig, og i avisen så vi, at han var med til at oprette redningskorpset REKO i Grenå. Hans ophold i Stilling var kort, og det gamle ord om: ”Den, der tænder bålet, får sjældent varmen fra gløderne.” kan også passe her. Campingcentret gik godt i mange år, men så kom det i handel og forpagtning, og nu er det helt nedlagt, og pladsen er bebygget med parcelhuse.
Det var dog indvielsen af Feriecentret og vandskimesterskaberne d. 23.6.1960 der gjorde, at Stilling blev nyopdaget og kendt gennem TV. Der kom flere tusinde mennesker til byen. 8 politiassistenter havde kontor hos Esso – de skulle dirigere trafikken.
Nu er det ikke længere arbejdspladser, der trækker til Stilling, men naturen og med bil betyder afstande intet – men det blev jo ad åre andre tider.
Århusvej 60 er bygget af Gustav Ehrenreich, som er snedker og lidt af en kunstner. Han har før arbejdet på et lejet værksted på Vestervej 2. Han drejer fine ting i moseeg og oversøiske træsorter – nogle med indlagt motiver i sølv. Han har 3-4 mand i arbejde og udstiller på ”Den Permanente” i København, hvor igennem han får solgt sine ting til USA. Ehrenreich får også en iskiosk ved vejen, hvor han også kan sælge sine ting til turisterne, men salget går i stå – og på en tur til USA finder han nye idéer og starter en produktion i plastik i et nedlagt mejeri i Alken. Det er små, sjove fugle i en spiralsnor. Jeg tror, han kaldte den ”Birdy Blip” *(Busy birdy). Der er mange ansatte, men det går også i stå, og familien flytter til Skanderborg. Der var 3 børn: en søn af første ægteskab med Marie, som døde. Han hedder Jørgen og er også snedker i Skanderborg – og i det sidste ægteskab med Dorthea er der to piger: Lis og Else. Ehrenreich har nu en pølsevogn ved butikstorvet i Skanderborg Øst, og nr. 60 bebos af *Hanne og Mogens Elmkvist, der arbejder med el-artikler til storkøkkener.
Århusvej 62 er bebygget af mejeribestyrer-parret Marie og Anton Hansen. De flytter ind, da han holder ved mejeriet, hvor sønnen Villi overtager bestyrerpladsen. Efter 3-4 år dør A. Hansen, og et par år senere også fru Hansen. Samtidig bliver mejeriet nedlagt, og Villi og Karen overtager for anden gang forældrenes hus. (omtalt på Randersvej).
Århusvej 64 er bygget 1946 af Hilda og Hans Hansen, smed fra Hvolbæk – og det var i ca. 10 år det første hus efter nr. 50, så det var koldt og blæsende med den lange afstand mellem husene. Han kalder sig for fabrikant – og værksted og smedie for ”Ergo”. Hansen eksperimenterer meget, især med sprøjter til landbruget. Han er også kunstsmed og laver mange gelændere. Han var en lun mand. De bor der ca. 20 år, så dør smeden pludselig, og Hilda flytter til Skanderborg. Der var 3 børn: Grete, gift i Fredericia – Ruth, gift i Århus, Hugo Lillienhof, lærer.
Århusvej 66. ”Stilling ny Autoværksted” er bygget af vognmandH.P. Hansen og Astrid. Det er et hvidt hus med et godt værksted og Esso benzintank. H.P. er ikke udlært mekaniker og må have en svend.*(Svend Christensen, søn af fru Dam, Kroen). Efter nogle år bliver Svend skadet ved påkørsel af en spritbilist. Derefter kommer sønnen Aage, der er udlært ved Søren Nielsen og arbejder ved Bülow, Århus, hjem som svend. Det bliver efterhånden en god forretning. Den 35 årige taxakørsel ophører i 1960 grundet manglende tid. Efter lang tids sygdom dør H.P.H. i 1964, og Astrid bytter hus med Aage og Margit, der har bygget hus på Bakkevej 16. Der er 4 børn: Else gift med lagerforvalter Jørgen Siegel, Aage gift med Margit Rosenberg Rohde, Hørning, Grete gift med Kaj Christensen, Skanderborg Øst og Lisbet gift med produktionsleder Povl Fisker. Nu er det Margit og Aage, der forsætter virksomheden. De har to drenge: Ib og Per.
Århusvej 68 er rødt og ligger lidt tilbage fra vejen. Det er bygget af uddeler P. Vadet Olesen og Marie i ca. 1952. P. Olesen er død nu, men hans kone, der snart er 90 år, bor der stadig. (De er før omtalt fra Brugsen, Randersvej).
Århusvej 70 er et gulstenshus bygget ca. 1960 af tømrermester Gunnar Pedersen og Marianne. Han er fra Stadionvej, og hun er datter af træskomand Edgar Jensen, Hotelvej (før omtalt). Gunnar Pedersen har værksted på Industrivej og bliver valgt i byrådet for partiet Venstre. De har 2 piger under uddannelse, den ældste i USA. De hedder Lene og Vibeke.
Der er skrevet om mange, der er døde, men det er jo naturligt i den aldersklasse.
De nyere dele af byen kan jeg ikke skrive om.
Astrid Hansen 25-2. 1983.
Red. 1. juni 2009./febr. 2011